Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.
Marcussens Gård
.

Marcussens Gård ligger på Storegade 24 i Aabenraa Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset, der er muret af store, gyldne sten, blev formentlig opført kort efter 1723, mens første sidehus (vinkelfløjen) i gule normalsten blev opført i de følgende år, dog før 1744. Det andet sidehus blev opført mellem 1754 og 1764, som en erstatning for en ældre enetages bygning, og rummede bryggers i stueetagen og stuer ovenpå. Det tredje sidehus blev opført som stald og pakhus mellem 1845 og 1855. Dog er den underste etage muligvis noget ældre, idet der i 1845 forefandtes en enetages, grundmuret staldbygning. I 1859 blev tværhuset opført til orgelbyggeri som erstatning for en ældre værkstedsbygning i én etage. I starten af 1700-tallet beboede den daværende borgmester Hans Peter Taysen stedet og i 1744 var gården ejet af justitsråd Koch. I 1802 stod koncelliråd Kanüts som ejer, og i 1815 blev gården overtaget af herredsfoged Sivers. I 1830 overtog orgelbyggerne Marcussen og Kornmann gården, men allerede i 1859 synes Jørgen Andreas Marcussen at være eneejer af bygningerne. Gården ejes stadig af orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn, der i dag ledes af Claudia Zachariassen, som er syvende generation i firmaet. Firmaet er Danmarks ældste orgelbyggeri, der blev grundlagt af Jürgen Marcussen i 1806 i landsbyen Vester Sottrup, syd for Aabenraa. Firmaet har igennem årene fremstillet mere end 1100 orgler, og fremstiller og leverer orgler til hele verden.

I 1980'erne blev der opført en ny stor orgelbyggerhal i en treetages, grundmuret bygning, som blev sammenbygget med tværhuset langs nordsiden, ligesom de ældre sidehuse ligger med denne orientering. I 1997 blev gaden Skt. Nicolaigade, umiddelbart vest for grunden, anlagt, og herefter havde portåbningen mod Storegade ikke samme vigtige funktion som oprindeligt, idet orgelbyggerfirmaet herefter fik nye adgangsmuligheder til grunden. I 2006 blev der i forhusets portåbning mod Storegade isat en traditionelt udført revleport, udført og skænket af medarbejderne i forbindelse med firmaets 200 års jubilæum.

Beskrivelse

Marcussens Gård ligger på en stor, langstrakt grund på den vestlige side af Storegade, der udgør den sydlige del af det centrale hovedstrøg i det gamle Aabenraa. Marcussens Gård udgøres af et sammenhængende bygningskompleks, der ligger omkring et stort, pigstensbelagt gårdrum. Forhuset, med portåbning i det sydligste fag, ligger ud mod Storegade, og er sammenbygget med 1. sidehus, således at de sammen udgør en vinkelbygning. Herefter følger det smallere 2. sidehus, og det igen endnu smallere 3. sidehus, som er sammenbygget med tværhuset, der spænder over hele grundens bredde. Herefter ligger en mængde nyere bygninger, der ikke er omfattet af fredningen, og derfor ikke er nærmere beskrevet. Forhuset er en toetages, grundmuret bygning med et opskalket, helvalmet tag med en skorstenspibe i rygningen. Soklen er pudset og sortmalet, facaden står blank i rød-gule sten i forskellige nuancer og øverst er en hvid sparrenkopgesims. En muret toløbstrappe med granittrin og smedejernsrækværk fører op til en ældre mørkegrøn, tofløjet hoveddør med diamantfyldinger og et halvrundt overvindue. Bygningens vinduer er udformet som korspostvinduer med mørkegrønne karme og hvide rammer. Mod syd er en rundbuet portåbning, hvori der sidder en nyere, sortmalet, tofløjet revleport med indgangsdør. Portåbningen er pigstensbelagt, væggene står i blank, rødlig mur og loftet er bræddebeklædt. Bagbygningerne varierer i højde: 1. sidehus og 2. sidehus er to etager høje, mens 3. sidehus og tværhuset er tre etager høje. Bagbygningerne er alle grundmurede i gule sten med forskellige farvenuancer, har sorte sokler og røde, næsten ubrudte tegltage. På gårdsiden fører en udvendig trappe af træ op til 2. sidehus første sal. 3. sidehus har øverst en synlig bindingsværkskonstruktion, som er udmuret med gule flensborgsten, og derover er en høj, træklædt hejsekvist. Tværhuset har ældre tagvinduer i tagfladen mod gårdsiden. Soklen er af kvadersten, og facaden afsluttes af en muret tandsnitsgesims. Mod gårdsiden er en kurvehanksbuet portåbning med en tofløjet revleport med indgangsdør.

Mellem første og anden sal står der "SOLI DEO GLORIA, IAM, 1859" i støbejernsbogstaver. Mod gården er samtlige vinduer ældre og småsprossede, og samtlige døre er ældre en- og tofløjede fyldingsdøre. Porte, døre, vinduer og luger er alle grønmalede. I forhuset er hovedtrækkene fra en ældre planløsning bevaret med et centralt, gennemgående trapperum med en nyere hovedtrappe, stuer mod gaden og sekundære rum mod gården. I det indre fremtræder forhuset med overvejende ældre materialer og bygningsdetaljer, herunder ølandsfliser, pudsede vægge og lofter, stukkatur, en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, brystningspaneler, kaminer, synlige bjælkelag og loftsbrædder, der på første sal er bemalet med felter og blomstermotiver. På første sal er bevaret et ældre køkken med ildstedskappe og ældre kakler. I mange rum er der nyere bræddegulve, og enkelte steder er der nyere, nedsænkede systempladelofter. Bagbygningerne fremtræder indvendigt overvejende med nyere materialer: overvejende bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt synlige bjælkelag og loftsbrædder. I enkelte produktionslokaler er rumhøjden øget og bjælkelaget er fritliggende. Loftet og de skrå flader er bræddebeklædte, og heri sidder en række ældre ovenlysvinduer. Der er bevaret enkelte bygningsdetaljer, herunder ældre fyldingsdøre med gerichter. I tværhusets portrum, der har ældre teglklinkegulv, pudsede vægge og bræddebeklædt loft, fører en ældre kvartsvingstrappe med værn udført som fyldinger op til en panelbeklædt forstue med fyldingsdøre. På første sal er der kontorlokaler med parketgulve og pudsede lofter med synlige loftbjælker samt finérdøre og -skabe fra 1950'erne.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Marcussens Gård knytter sig til forhusets placering i Storegades husrække, hvor facaden er med til at fastholde byens historiske hovedstrøg. Hertil kommer den karakteristiske, langstrakte købstadsparcel, som med sin traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, sidehuse, tværhus og mindre garagebygninger omkring det langstrakte, pigstensbelagte gårdrum, understreger det usædvanligt helstøbte bygningskompleks. Bygningernes placering på et let stigende terræn mod vest understreges af, at opstigningen allerede påbegyndes i portrummet og ved at bygningshøjden stiger mod vest, hvilket er med til at understrege bagbygningernes og gårdrummets selvstændige, store miljømæssig værdi.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Marcussens Gård knytter sig i det ydre til bygningsanlæggets bevarede struktur og dets anseelige størrelse, der beretter om den oprindelige funktion som fornem borgmestergård. Dette understreges endvidere ved forhusets facade med den prominente hoveddør og adgangstrappe, der har et enestående, smedet rækværk i Louis Seize stil, samt ved de høje vinduer og den markante sparrenkopgesims. Hertil kommer forhusets portgennemkørsel, tværhusets portrum samt sidehusets hejsekvist, der beretter om, at bygningerne blev brugt til produktion og opbevaring. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den indmurede sten over forhusets portåbning mod gården, hvor årstallet 1723 er ridset ind i den våde ler inden brændingen, og som vidner om forhusets opførelsestidspunkt. Ligeledes er der værdi ved bogstaverne på tværhuset "SOLI DEO GLORIA", der betyder: "Gud alene æren" og som er et egnskarakteristisk træk ved Aabenraa samt til initialerne "I A M", som referer til Jørgen Andreas Marcussen, der var søn af grundlæggeren. Endvidere er der i det ydre kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdetaljer, der vidner om bygningernes alder, herunder vinduer, døre, porte, de ældre beslag samt de på 2. sidehus bevarede stabler på lodposten, som viser den tidligere traditionelle måde at montere vinduesrammerne på.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at hovedtrækkene fra den ældre planløsning i forhuset er bevaret med et centralt, gennemgående trapperum samt repræsentative stuer mod gaden og sekundære rum mod gården. Tillige er der værdi ved de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder trapperummets ølandsflisegulv, de en- og tofløjede fyldingsdøre, gerichter, brystningspaneler, stukkatur og kaminer samt de synlige bjælkelag og loftsbrædder, der på første sal er feltinddelt og bemalet med blomstermotiver. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i de bevarede ældre detaljer i køkkenet på første sal, herunder ildstedskappen og kaklerne på væggene samt fyldingsdøren med låge ind mod spisestuen, hvorigennem stuepigen kunne følge med i, hvornår herskabet skulle serviceres.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Marcussens Gård relaterer sig i det ydre til den yderst homogene og harmoniske bebyggelse, der understreges af de enkle bygningsvolumener med heltage og afvalmede tage. Ud mod nabogrundene til fremstår sidebygninger og tværhus som store murede volumener med enkelte vindueshuller, der står i stor kontrast til bygningernes udseende ind mod gården, hvor de har et noget mere åbent udryk med mange vindues- og døråbninger.

Desuden er der arkitektonisk værdi ved den ens materialeanvendelse med gul-røde mursten, røde teglsten og grønmalede vinduer og porte. Mod gårdsiden understøttes den homogene materialeanvendelse yderligere af den usædvanligt smukke pigstensbelægning, der går godt i spænd med bygningernes samlede udtryk, og dermed får gårdrum og bygninger til at fremstå som ét samlet hele. Endvidere er der arkitektonisk værdi ved forhusets blanke mur i store sten, idet de spiller i farveregistret fra gul til rød til grøn og brun, og dermed giver facaden et meget levende udtryk. Samtidig med bibringer den store stentype facaden et monumentalt udtryk, der yderligere understreges af toløbstrappen, den rundbuede indgangsdør med overvindue, de store vinduer, den kraftige sparrenkopgesims og det afvalmede tag. Forhusets farveholdning er enkel og elegant holdt i sort og hvid. Hvor den sorte port, indgangsdøren og kældervinduerne står som huller i murværket, så træder den hvide gesims og de overvejende hvide vinduer derimod frem. Endvidere skal kvaliteten ved, at vinduerne er tofarvede med sort karm og hvide rammer, som giver dem et elegant og spinkelt udseende, fremhæves.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links