Meyercrones Stiftelse
.
Meyercrones Stiftelse
.
Meyercrones Stiftelse
.
Meyercrones Stiftelse
.

Meyercrones Stiftelse ligger på Domkirkepladsen 2 i Roskilde Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Meyercrone Stiftelsen blev oprettet ved en fundats af 1. juni 1737. Initiativtageren var fru Christiane de Meyercrone, som var datter af borgmester i Roskilde Herman Schrøder. Christiane de Meyercrone blev i 1676 gift med Henning Meier og sammen boede de i en årrække i Paris. I 1706 købte de grunden nord for domkirken. I begyndelsen af 1700-tallet opførte de en bygning til beboelse for to enker på grunden. Huset var et 12 fags bindingsværkshus med murede tavl og stentag. I 1833 blev der opført et nyt hus på grunden, og det gamle hus fra begyndelsen af 1700-tallet blev i den forbindelse nedrevet. Det nye hus var et grundmuret toetagers hus med tegltag. Huset, som var 12 fag i længden og 12 alen dybt, blev indrettet til fire beboelseslejligheder. Desuden blev der opført et halvtagshus af bindingsværk og tegltag, som blev indrettet til fire brændehuse og et dobbelt lokum. Ejendommens have var ifølge beskrivelsen af ejendommen fra 1833 indhegnet med kirkemur mod søndre side. Derudover var den indhegnet med mur, stakit, stengærde samt en port. Det er sandsynligt, at hovedhuset fra 1833 er opført på den foregående bygnings fundament. Tagværkstømmeret og den bukkehornshængslede dør menes endvidere at være genbrug fra den foregående bygning. I en lang årrække havde Meyercrone Stiftelsen fælles bestyrelse med Duebrødre Kloster. Ved årsskiftet 1990-1991 overtog Roskilde Domsogns Menighedsråd ejendommen, hvor der blev indrettet udlejningsboliger.

Beskrivelse

Meyercrones Stiftelse ligger umiddelbart nord for Roskilde Domkirke, med havemuren grænsende op til Domkirkepladsen. Meyercrones Stiftelse er en to etager høj, grundmuret, pudset og gulkalket bygning med valmet, opskalket saddeltag af røde vingetegl. Bygningen har en sokkel med delvist synlige kampesten, sålbænke under de hvidmalede, torammede og trerudede vinduer samt trukket og hvidkalket kordon- og hovedgesims. Vinduerne har forsatsrammer. På hver langside sidder en centralt placeret, nyere grønmalet fyldingsdør og på gavlene ses flere vinduesblændinger. Over sydsidens dør står årstallet 1833. I den nordlige tagflade sidder to kviste og nær rygningen to murede og hvidkalkede skorstenspiber. I den sydlige tagflade sidder tre ældre støbejernsvinduer. I det indre fører den centralt placerede entré med hovedtrappe til bygningens fire lejemål. Disse er præget dels af traditionelle overflader i form af bræddegulve og paneler i kopi, dels af ældre og oprindelige bygningsdele i form af fyldingsdøre, dørgreb, hængsler, gerichter, bræddelofter og synlige loftsbjælker. Den udnyttede tagetage er domineret af nyere overflader, dog ses et ældre tagværk. Havemuren mod Regensstien er grundmuret af røde sten og afsluttes af røde vingetegl. Mod haven står muren i blank mur med flere rundbuede blændinger og enkelte, vandrette lag af kalksten, hvorimod den mod Regensstien er pudset og rødkalket. Havemuren mod Domkirkepladsen står i blank mur af røde teglsten. Murkronen udgøres af nonner og munke og både indgangen til Meyercrones Stiftelse og til Regensstien er markeret af portaler. Mod haven er muret delvist pudset og rødkalket. Det stensatte gærde langs Provstestræde afgrænser grunden mod nord og er et cirka en meter højt mark- og kampestenssat gærde. Foran gærdet ligger en smal brostensbelægning, mens en hæk skærmer haven mod indsyn.

Miljømæssig værdi

Meyercrones Stiftelse med tilhørende mure afgrænser den nordvestlige del af Domkirkepladsen og er i væsentlig grad med til at opretholde det historisk dominerede kulturmiljø omkring Roskilde Domkirke. Hertil kommer den markante placering på den skrånende grund, hvilket giver et panorama over Roskilde Fjord.

Kulturhistorisk værdi

Meyercrones Stiftelses kulturhistoriske værdi relaterer sig til den velbevarede klassicistiske arkitektur, der med sin enkelhed og rationalitet vidner om de arkitektoniske idealer, som efterstræbtes i første halvdel af 1800-tallet. Dette viser sig i bygningens velproportionerede og klart afgrænsede bygningsformer med få og enkle detaljer, samt i den udprægede symmetriske opbygning. Hertil kommer den bevarede, ældre rumstruktur samt de ældre og oprindelige bygningsdele og detaljer i form af døre, dørgreb, gerichter, trapper, bræddelofter, skorstene og tagværk, som findes bevaret i det indre. Den kulturhistoriske værdi ved havemurene relaterer sig til deres udstrækning og funktion som fysiske markører af grænsen mellem offentlig og privat rum.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder Meyercrones Stiftelse som en meget velproportioneret, udpræget symmetrisk og horisontalt orienteret bygning. Det horisontale kommer til udtryk i soklen, vinduernes sålbænke og de kraftigt profilerede, trukne gesimser. Dertil kommer bygningens præcist afgrænsede, karakterfulde detaljering og farvesætning i form af gulkalkede murflader, vinduer uden indfatninger, hvide gesimser og et rødt, næsten ubrudt tegltag, som krones af to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Den sluttede bygningskrop med det enkle formsprog og de få, men markante detaljer samt det elegant opskalkede tag, resulterer således i en stærk, stringent og prunkløs arkitektonisk fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links