Mindesmærke for kampene ved Lundby 1864.
.

På en bakke tæt ved landevejen syd for Lundby blev der i 1914 rejst et mindesmærke i form af et granitkors for træfningen på dette sted under 2. Slesvigske Krig d. 3. juli 1864. På dansk side faldt 34, mens 44 blev såret, og på tysk side blev tre såret. Foran mindesmærket blev der i 1964 anbragt en tavle med navne på de faldne. 12 af de faldne er begravet på Gunderup Kirkegård.

I 1970 blev der oprettet en fond til varetagelse af mindekulturen. Fonden har sammen med byens borgere stiftet et lille museum, hvor besøgende kan se en model over træfningen. Der bliver hvert år d. 3. juli afholdt mindehøjtidelighed med kransenedlæggelse for træfningen, der var krigens sidste.

Videre læsning

Læs mere om kunst i det offentlige rum i Aalborg Kommune

Læs også om

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker