Missionshuset Siloam, Svaneke

I 1897 lod pastor N.C. Hansen med flere ejere den hidtidige bygning på stedet nedrive og i stedet opføre den nuværende bygning. I øvrigt beskrives bygningen ganske som den står i dag, bortset fra mindre ændringer, såsom at køkkenet oprindeligt havde murstensgulv.

Missionshuset er en enetages, grundmuret længe med langsiden langs gaden. Taget er af røde teglsten med en hvidkalket skorstenspibe samt ved hver af gavlene et jernkors. Bygningen er pudset og hvidkalket og har profileret taggesims. Der er mod gaden fem vinduesfag med forsænkede felter under vinduernes sålbænke, hvori to "fyldinger" med øreafskårne hjørner.

Vinduerne, der er grønmalede og har "T-poste" med tophængte overvinduer, er muligvis nyere. Nærmest sydgavlen er der et støbt metalskilt med navnet "Siloam"; bortset fra korsene i hver gavl er skiltet det eneste der i bygningens ydre viser, at der er tale om et missionshus. Bagsiden har også fem fag, hvoraf det midterste er en dør ind til den store sal. Indgangsdøren i bygningens sydgavl er en ny rødmalet fyldingsdør i et fladbuet murhul. Øverst i begge gavle er der en cirkelrund glug med støbejernsvindue. Herunder er der i sydgavlen et trerammet gavlvindue. Indvendig er der i de to sydligste fag mod øst forstue/trappe og køkken. I de tilsvarende fag mod vest er bygningens lille sal, der ved tre dørfløje kan slås sammen med store sal. Denne består af de sidste tre fag i hele bygningens dybde. Den har tøndehvælvet træloft med tværgående trækbånd af jern, hvilket giver rummet en vis kirkekarakter. Der er en hvidmalet, oprindelig talerstol (ikke nagelfast) ved nordvæggen. På væggen bagved er malet et kort og indskriften "Det er fuldbragt". Væggene har profilerede lister i brystpanelhøjde, hvorunder den pudsede mur er malet lysegrøn. Over listerne er væggene hvide, og over vinduerne er malet symbolske motiver, såsom lysestage, timeglas m.m. I Rummet står løse gråmalede bænke, der synes oprindelige. Dette træk er enestående i de bornholmske missionshuse, hvor bænke generelt er udskiftet til polstrede stole.

Den kulturhistoriske værdi ved Missionshuset Siloam knytter sig i det ydre til den fritliggende enetages bygningskrop, som et velbevaret eksempel på et missionshus i et bymiljø. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som hvidkalket, grundmuret længe med langsiden langs gaden, med heltag lagt med røde tegl med kalket skorstenspibe med sokkel og krave, T-post-vinduer med midtposthængslede rammer mod gaden og hoveddør i gavlen, der samlet set giver bygningen et uprætentiøst, beboelseshuslignende udtryk. Dette forstærkes af det lille skur med oprindelige og traditionelt udførte revledøre i gården bag huset. Overordnet knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens afdæmpede klassicistiske træk, der kommer til udtryk i de pudsede og hvidkalkede facader og gavle, den profilerede, trukne taggesims, de høje vinduesfag med forsænkede felter forneden med fyldninger med konkavt afskårne hjørner. Desuden knytter den kulturhistoriske værdi sig til de få elementer, der fortæller om bygningens historie som missionshus, herunder de to jernkors på hver af gavlene, gluggerne i gavlene med Davidsstjernen i støbejern og skiltet med navnet Siloam, som oversættes udsendt. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Missionshuset Siloam sig til den til delvis bevarede planløsning. Planen i stueetagen er kendetegnet ved forrum, herefter et møderum samt nyere køkken og bad, og opgang til tagetagen. Bag en tværgående, pudset bræddeskillevæg med en bred døråbning, hvori er en oprindelig, høj trefløjet foldedør med fyldinger, ligger i den anden halvdel af bygningen en tre fag stor, hvælvet sal. På loftetagen er halvdelen indrettet til et lille møderum med nye overflader, mens den anden halvdel står uudnyttet. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi særligt i forrummets synlige bjælkeloft og den store sal med den brede foldedør på tre fløje og det tønde hvælvede træloft. Hertil kommer den malede udsmykning i form af sortmalede lister i brystningshøjde, hvorunder den pudsede mur er malet lyseblå og på gavlvæggen et stort påmalede kors med inskriptionen Det er fuldbragt og Hver den som er af Sandheden hører min Røst. Over de seks vinduer i salen er malet symbolske motiver, såsom timeglas og lysestage. De oprindelige eller traditionelt udførte bygningsdele og detaljer er karakteristiske elementer i et missionshus fra slutningen af 1800-tallet.

Den arkitektoniske værdi ved Missionshus Siloam knytter sig til bygningens beliggenhed i Svanekes tætte bymiljø, hvor missionshuset med sit beboelseshuslignende udtryk passer godt sammen med de øvrige ældre beboelseshuse. Facadekompositionen er let og enkel, hvor de fem vinduer mod gaden giver facaden en horisontal betoning, som bliver løftet af den hvidkalkede skorstenspibe, jernkors på gavlene og glug i gavlspidserne. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning samt den markante sortmalede sokkel, der sammen med fyldinger under vinduerne og den profilerede taggesims bidrager til bygningens enkle men også repræsentative fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede dele af planløsningen, især forrum og sal i stueetagen, hvor det malede tøndehvælvede træloft med tværgående trækbånd i jern, giver rummet en vis kirkekarakter. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til de pudsede vægge med påmalede dekorationer, der får rummet til at fremstå helstøbt.

Læs videre om

• Storegade 15, Aakirkeby, Hasle
• Svaneke Vandtårn
• Toldbodgade 2, Rønne, Nexø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen