Morten Farums Gård, København

Den forreste mellembygning blev opført i 1751. Det forbindende sidehus og det bageste mellemhus blev opført i 1785-86. Det grundmurede forhus, der ikke er omfattet af fredningen blev opført i 1754-55.

Morten Farums Gård, der består af de to mellembygninger og det forbindende sidehus, ligger bag forhuset mod gaden, der ikke er omfattet af fredningen. Den første mellembygning er en ni fag bred og tre etager bred bindingsværksbygning med en gennemgående gavlkvist over syv fag. Den bærer et heltag af røde vingetegl, hvori der sidder en kvist og et antal ældre tagvinduer i den østre tagflade. Tømmeret står brunt opstolpet og tavlene er gulkalkede. Brystningen under første etages vinduer er grundmuret og gulkalket. Mod anden baggård har bygningen ligeledes en gavl over syv fag og opbygningen ligner siden mod første baggård. I den venstre side er der gennemkørsel til anden baggård. De ældre hvidmalede vinduer udgøres enten af torammmede eller korspostvinduer, alle med opsprosninger. Første mellemhus er gennem to smallere smigfag sammenbygget med et ti fag langt sidehus, der ligger langs det nordlige skel. Sidehuset er ligeledes opført i brunt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Den er to etager høj med udkraget første etage, det teglhængte mansardtag har tre vinduer i mansarden. I sidehusets midterfag sidder en gavlkvist med hejseværk og luge. Vinduerne er ligeledes hvidmalede og består enten af ældre torammmede eller krydspostvinduer, alle med opsprosninger. Sidehuset der er sammenbygget med den bageste mellembygning, er syv fag bred og to etager høj og ligesom de øvrige bygninger i anlægget opført i brunt opstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Den bærer et teglhængt mansardtag med tre nyere GVO-vinduer, samt et antal ventilationsskakte i tagfladerne. Bygningen har ligeledes en hejsekvist af brunmalet træ med luger, bag hvilke der er opsprossede krydspostvinduer. I første etage sidder to krydspostvinduer, hvoraf det ene er flankeret af to nyere mindre og opsprossede vinduer. Bygningen har en gennemkørsel i højre side og den bageste gårdside har ligeledes ældre, opsprossede krydspostvinduer i begge etager samt tre rundbuede kviste i mansarden. I den øverste tagflade sidder fire GVO-vinduer. I det første portrum er der gennem et trapperum adgang til lejlighederne, en på hver etage. Her er grundplanerne overordnet indrettet med stuer og kabinetter mod den første baggård samt køkken, bad og mindre værelser mod anden baggård. I disse lejligheder er der bevaret originale senbarokke barokfyldingsdøre og kraftigt profilerede gerichter med fodklodser, originale senbarokke brystningspaneler samt de ældre køkkenildsteder. Gulvene består både af nyere lakerede fyrretræsgulve og ældre gulve med brede planker, væggene er pudsede og malede, mens lofterne er pudsede med enkle stukprofiler. Vinduerne er ældre med profilerede rundposte og originale svungne anwerfere og stormkroge. I flere vinduer er der bevaret originale kronglas I loftlejligheden er bevaret enkle brystningspaneler, revledøre og ældre bræddegulve. Køkkener og badeværelser er generelt af nyere dato. Enkelte steder står bindingsværket afdækket og bemalet i interiørerne. I sidehuset er ligeledes indrettet lejlighed på begge etager, hvortil adgangen sker gennem et nyere trapperum. I lejligheden på første sal er delvis præget af nyere overflader, men der er også bevaret ældre brystningspaneler og fyldingsdøre. Idet bygningen er smal, vender alle værelser ud mod anden baggård. Loftetagen er indrettet i nyere tid og er således præget af nyere overflader og installationer. I den anden bagbygning er der ligeledes indrettet lejligheder, der strækker sig ind i sidehuset. I de højloftede stuer på første etage er ældre plankegulve, pudsede og malede vægge, paneler og stukkatur bevaret. En stor gennemlyst stue er i nyere tid blevet opdelt i mindre rum til køkken og bad, men ovnnicher og gennemgående stukkatur gør, at rummets oprindelige dimensioner endnu kan aflæses. I loftetagen er der i nyere tid indrettet en lejlighed med nyere køkken og bad, lejligheden er overordnet præget af nyere overflader og installationer, men enkelte steder er tagkonstruktionens tømmer og ældre fyldingsdøre bevaret.

Den miljømæssige værdi ved Morten Farums Gård knytter sig til bygningernes rige bindingsværk, der i samspil med brolægningen er med til at skabe en atmosfæremættet og historisk stemning i gårdrummene. Bag det andet baghus ligger et lille haverum med træer, flisebelægning og græsplæne, en lille grøn oase for ejendommens beboere midt i Københavns tæt bebyggede indre by, der ligeledes har miljømæssig værdi.

Den kulturhistoriske værdi ved Morten Farums Gård knytter sig i det ydre til det bevarede anlæg med mellembygninger og sidehus, der står som et velbevaret eksempel på et prominent københavnsk borgerhus med underordnede bygninger fra 1700-tallet. Hertil kommer den traditionelle bindingsværkskonstruktion og hejsekvistene, der dels viser mellembygningerne som regulære brugsbygninger og deres underordnede plads i forhold til det grundmurede forhus. Flere ændringer i bindingsværk og murværk vidner om bygningernes skiftende funktioner gennem tiden. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den fornemme senbarokke panelering og fyldingsdørene i første mellembygning. Disse bygningsdele viser, at denne bygning rummede de fineste boliger indtil det grundmurede forhus blev bygget i 1754-55. Hertil kommer de bevarede køkkenildsteder. I loftetagens lejlighed gør de bevarede ældre bygningsdele som eksempelvis inspektionsluger, revledøre og tagværkets tømmerkonstruktion, at loftets tidligere brugsfunktioner står som klare historiske markører i den nænsomt moderniserede lejlighed.

Den arkitektoniske værdi ved Morten Farums Gård knytter sig i det ydre til det samlede fredede bygningskompleks. De gennem tiden sammensatte bygningskroppe og deres overordnede fællestræk, der karakteriseres ved det regelmæssige og uudsmykkede bindingsværk, de hvide, opsprossede vinduer og tagfladerne af røde vingetegl, har et solidt, værdigt og prunkløst udtryk. Særlig stærkt står første mellemhus med sit helstøbte og symmetriske volumen, karakteriseret ved de brede gavle, bindingsværket og de tæt satte vinduer, der giver bygningen en monumental tyngde. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til stuerne i første mellemhus, hvor de tætsiddende vinduer giver rig belysning og sammen med de gedigne og smukt forarbejdede senbarokke døre og paneler skaber en intens, historisk stemning. I andet baghus er den historiske stemning fra 1700-tallets slutning ligeledes bevaret intakt i de velbelyste, højloftede rum, gennem de bevarede bygningsdetaljer som plankegulve, stuk, nicher, fyldingsdøre og paneler.

Læs videre om

• Bredgade 65 og 65 A, København
• Brolæggerstræde 5 og Knabrostræde 11-13, København
• Wegeners Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen