Morten Madsensvej 22

Den atten fag lange bindingsværkslænge, hvis ti øststlige fag rummer Morten Madsensvej 22, blev opført som stuehus til en tidligere firelænget gård, der blev udflyttet i 1870. Gården blev nævnt første gang i 1794, hvor det var 21 fag langt. I 1863 blev stuehuset forkortet med tre fag. Ved gårdens udflytning i 1870, blev det tidligere stuehus inddelt i to lejligheder. Den del af stuehuset, som nu udgør Morten Madsensvej 22 blev, udover beboelse også indrettet til værksted, lo og stald. Bygningens tredje skorsten blev opført i 1894, og i 1896 stod vestgavlen grundmuret med bræddeovergavl. I 1947 blev den daværende stald og lo indrettet til atelier, og østgavlen fik sit nuværende udseende.Atelieret blev indrettet til og anvendt af kunstmaleren og tegnelæreren Svend Bagger, som anvendte huset til fritidsbrug.

Morten Madsensvej 22 består af de ti østligste fag af et atten fag langt længehus. Længehuset er orienteret med gavlene mod øst og vest og ligger med østgavlen ud til ringvejen, der omgiver Nordbys ældste bykerne. Langs bygningens forside er et bredt, pigstensbelagt bælte, der er en sti fra Morten Madsensvej ud til Østre Ringvej. Bygningen omgives også på de øvrige sider af et smallere bånd af pigsten. Helt tæt på det nordøstlige hjørne findes et, ikke fredet, grundmuret udhus.

Bygningen er opført i bruntopstolpet bindingsværk med pudsede og hvidkalkede tavl og hviler på en lav sokkel af marksten. Den bærer tillige et stråtækt heltag med halmmønning. I rygningen over Morten Madsensvej 22 sidder to nyere, traditionelt udførte skorstenspiber i rød blankmur med sokkel og krave. Den østvendte gavl er nederst omsat til grundmur. Gavltrekanten er beklædt med en-på-to brunmalede brædder. I gavlen sidder et nyere stort ateliervindue, som er opdelt i ni ruder. I gadesidens første fag fra øst sidder en halvdør (revledør) ind til atelieret. I gadesidens sjette fag fra øst sidder hoveddøren, der er en nyere, traditionelt udført, tofløjet femfyldingsdør med tredelt overvindue og dekorativt udskåret indfatning. Dør og indfatning er malet i brunt og gult. I tagskægget ses to tagskægskviste med torammede, opsprossede vinduer. På havesiden, hvor tavlene i øjeblikket er kalket orangebrune (jernvitriol) findes en ældre bagdør med fem fyldinger, samt en nyere havedør med en fylding nederst og otte ruder øverst. På samme side en tagskægskvist med et torammet, opsrosset vindue. Vinduerne er både ældre og nyere, traditionelt udførte torammede vinduer Mod gaden småsprossede med seks ruder i hver ramme. Mod haven er de fleste vinduer småsprossede, men to af vinduerne er med tværsprosser og 3 ruder i hver ramme. På havesiden findes desuden et enkelt etrammet vindue ind til køkkenet. Vinduerne har brunmalede karme og gule rammer og over hvert vindue er malet et fladbuet blændingsfelt.

I det indre ses rester af en traditionel grundplan med en delvis bevaret langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen i forstue med en nyere, traditionel trappe til tagetagen, tværgående køkken og stue, samt badeværelse i det sydvestlige hjørne mod havesiden Desuden et værelse i det nordvestlige hjørne samt to værelser mellem køkkenet og atelieret i østenden. I atelieret er bindbjælkerne hævet, så mindre skråvægge fremkommer. Skråvæggene, gavlen og mod tagrummet er beklædt med ru brædder en på to. I køkkenet er der, gennem en luge i gulvet, adgang til et stensat kælderrum. Kælderrummet har pigstensbelagt gulv, stensatte, kalkede vægge og en lille udluftningsåbning mod gaden. Interiøret er præget af traditionel materialeholdning bestående af nyere, traditionelt udførte bræddegulve, nyere flisegulve og ældre bræddelofter med ældre, synligt bjælkelag, ældre fyldingsdøre med ældre messinggreb samt vinduernes ældre anverfere og stormkroge. Via en trappe og lem i forstuen er der adgang til tagetagen, som er beklædt med plader og anvendes til pulterrum. Skorstenene er opmuret på traditionel vis i nyere tid. Fra køkkenet er ført et nyere muret skorstensrør op i tagrummet, hvor det via en bue er forbundet med et noget større skorstensrør, som er ført op gennem kippen.

Den miljømæssige værdi ved Morten Madsensvej 22 knytter sig til beliggenheden i den ældste del af Nordby, hvor bygningen indgår som en integreret del af Nordbys velbevarede landsbymiljø i kraft af den traditionelle byggeskik og materialeholdning. Hertil kommer det pigstensbelagte bælte med tagdrypsrende langs bygningen, der er med til at opretholde et autentisk kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Morten Madsens 22 knytter sig til den lange bygnings beliggenhed nær ringvejen, der er et vidnesbyrd om bygningens fortid som stuehuset i et ældre gårdanlæg. Dette afspejler endnu Nordbys ældre bebyggelsesmønster og udvikling, hvor der tidligere sås et bælte bebygget med gårde lige inden for landsbyens omgivende veje (ringvejene), mens den tidligere forte i midten var blevet bebygget med mindre gårde og standsvendehuse omkring gadestævnet og gadekæret.Hertil kommer Morten Madsensvej 22s egnskarakteristiske bindingsværk med fodrem, gennemstukne bjælkehoveder og en enkelt dok i hvert fag. Den bræddebeklædte overgavl er ligeledes karakteristisk for Nordby, ligesom den tofløjede fordør med overvindue og dekorativt udført indfatning. Hertil kommer de traditionelle tagskægskviste, der har fungeret som åbninger til tagetagen og ligesom revlelugen i vestgavlen samt de ubrudte tagflader vidner om loftetagens tidligere primære funktion som oplagringsplads. Tagskægskvistene har, i forbindelse med yderdørenes oprindelige placering under kvistene, tillige beskyttet udgangen i imod nedfaldende tagmateriale i forbindelse med brand. I de gennemstukne bjælkeender ses flere steder mindre huller, der ifølge lokale oplysninger, kan have båret stænger til tørring af fiskenet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre grundplan med en delvis bevaret, langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen i forstue med en traditionel trappe til tagetagen, køkken og gennemlyst stue mod gaden og badeværelse mod havesiden samt tre værelser. Også det kølige kælderrum vidner om tidligere tiders mulighed for opbevaring af kuldekrævende varer. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddeloftet med synligt bjælkelag, trappen i forstuen, fyldingsdørene med gerichter og beslagværk samt vinduernes anverfere og stormkroge.

Den arkitektoniske værdi for Morten Madsensvej 22 knytter sig til den samlede helhed bestående af den atten fag lange, fritliggende bindingsværkslænge, kendetegnet ved det regelmæssige, bruntopstolpede bindingsværk og de ubrudte, stråtækte tagflader, der understreger bygningens anselige længde. Facadens dekoration begrænser sig til farvesætningen og de tofløjede hoveddøre med overvinduer og sirligt udførte indfatninger, hvorved bygningen som helhed fremtræder med et særdeles karakterfuldt og helstøbt udtryk.

Læs videre om

• Per Poulsensvej 8 A
• Ved Kæret 12, Nordby
• Ved Kæret 6, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen