Morten Madsensvej 26

Mortens Madsensvej 26 er den tilbageblevne vestlænge af et i 1870 nedrevet og udflyttet gårdanlæg. Gårdens oprindelse kan følges tilbage til 1821, hvor vestlængen var indrettet til lade og portrum. Omkring 1850 er det sandsynligt, at længen blev nedtaget og at stolpetømmeret blev genanvendt til opførelsen af en ny længe. Herefter rummede længen også karle- og pigeværelser. I 1870 blev længen nyindrettet til beboelse og forhuset fik sin nuværende udformning. I 1904 blev tilføjet et hønse- og brændehus i bindingsværk, der siden blev omsat i lecabeton 1976.

Morten Madsensvej 26 ligger ud til gaden ikke langt fra gadekæret centralt Nordby på Samsø. Bag bygningen er en stor have der strækker sig ud til ringvejen, der omgiver byen.

Forhuset er et seks fag langt længehus med et grundmuret udhus bygget i forlængelse mod nord. Forhuset hviler på en lav sokkel af marksten og er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Udhuset er hvidkalket med påmalet bindingsværk. Forhus og udhus bærer begge et stråtækt heltag med halmmønning og i forhusets rygning sidder en skorstenspibe i gul, blankmur med sokkel og krave samt en kvist i tagfladen mod gaden. I kvisten sidder et torammet, opsprosset vindue. Gavltrekanterne på forhus og udhus har tjæret bræddebeklædning med tjærede vindskeder. Den nederste del af forhusets gavl er grundmuret og hvidkalket. Forhusets hoveddør er en nyere, traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med dekorativt udført indfatning og overvindue. Foran hoveddøren er en støbt trædesten og pigstensbelægning, der løber omkring hele huset. Der er indgang til bygningen gennem en nyere, traditionelt udført, todelt revledør i udhusets haveside. I forhuset er vinduerne fortrinsvis ældre, torammede vinduer med seks ruder i hver ramme, dog er der et nyere, traditionelt udført, trerammet og småtopsprosset vindue i gavlen. Under dette vindue er en nyere, traditionelt udført revleluge. Udhusbygningen har ældre støbejernsstaldvinduer. Alle vinduer er ligesom hoveddøren og revlelugen malet i to blå nuancer.

Det indre er præget af en traditionel grundplan med et delvist bevaret, langsgående midterskillerum, der opdeler huset. Som rummer en forstue med bagvedliggende køkken, et kammer, en gennemlyst stue og to kamre i sydgavlen. Udhuset rummer bryggers og badeværelse. I kammeret mod havesiden er der gennem en gulvlem adgang til et kælderrum, som dog er utilgængeligt på grund af isoleringshensyn. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Det indre er præget af en ældre, traditionel materialeholdning, der er bræddelofter med synligt, ældre bjælkelag og bræddegulve. De ældre fyldingsdøre med ældre gerichter og beslagværk er bevaret, ligesom skorstenen. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi ved Morten Madsensvej 26 knytter sig til beliggenheden i den ældste del af Nordby, hvor bygningen indgår som en integreret del af Nordbys velbevarede landsbymiljø i kraft af den traditionelle byggeskik og materialeholdning. Hertil kommer den store have med frugttræer, der strækker sig ud til ringvejen, hvor der er udsigt over det omgivende landskab.

Den kulturhistoriske værdi ved Morten Madsensvej 26 knytter sig bygningens beliggenhed nær ringvejen, der er et vidnesbyrd om bygningens fortid som en del af et ældre gårdanlæg. Beliggenheden afspejler endnu Nordbys ældre bebyggelsesmønster og udvikling, hvor der tidligere sås et bælte bebygget med gårde lige inden for landsbyens omgivende veje (ringvejene), mens den tidligere forte i midten var bebygget med mindre gårde og standsvendehuse omkring gadestævnet og gadekæret. Hertil kommer bygningens egnskarakteristiske bindingsværk med fodrem, gennemstukne bjælkehoveder, en enkelt dok i hvert fag og sugfjæle under tagudhænget. Den manglende brug af skråbånd og den bræddebeklædte overgavl er ligeledes karakteristisk for Nordby, ligesom fordøren med dekorativt udført indfatning. Hertil kommer kvisten og dennes placering over hoveddøren, der har beskyttet udgangen i forbindelse med eventuelt nedfaldende tagmateriale i forbindelse med brand. Skorstenspiben vidner endvidere om ildstedet som den eneste kilde til madlavning og opvarmning før i tiden. Udhusets mere lukkede karakter med små staldvinduer, der vidner om bygningens tidligere anvendelse som udhus.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre grundplan, der ses i forstuen med det bagvedliggende køkken, den delvist bevarede midterskillevæg og i den traditionelle placering af stuer mod gaden, kammer mod havesiden samt bryggers og badeværelse i udhuset. Også det kølige kælderrum vidner om tidligere tiders mulighed for opbevaring af kuldekrævende varer. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddeloftet med synligt bjælkelag, bræddegulvene samt fyldingsdørene med gerichter og beslagværk.

Den arkitektoniske værdi ved Morten Madsensvej knytter sig i det ydre til det fritliggende hus, hvor det regelmæssige bindingsværk, farvesætningen og de ubrudte, stråtækte tagflader giver bygningen et særdeles karakterfuldt og helstøbt udtryk. Udtrykket er enkelt og facadens dekoration begrænser sig til den tofløjede hoveddør med sirligt udført indfatning og opsprosset overvindue.

Læs videre om

• Besser Præstegård
• Egevej 27, Østerby
• Klokketårnet, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen