Indtil slutningen af 1950’erne var Munkebo et stillestående landsbysamfund centreret omkring kirken fra middelalderen og med en befolkning, der fortrinsvis ernærede sig ved landbrug og fiskeri, mens den erhvervsmæssige udvikling især fandt sted i sognekommunens anden hovedby, stationsbyen Dræby.
Odense Staalskibsværfts anlæggelse af et nyt værft ved Lindø 1957‑59 betød en fuldstændig omkalfatring af det gamle landsbysamfund. I tilknytning til værftet blev der i løbet af få år bygget en værftsby med mere end 800 boliger opført af værftets datterselskab, Ejendomsselskabet Lindø A/S Munkebo. Befolkningstallet voksede fra 377 i 1921 til 1.181 i 1960. Værftet ved Lindø udviklede sig til Fyns største arbejdsplads, og i Munkebo skabtes et helt nyt bysamfund med nye veje, forsyningsvirksomheder, indkøbsmuligheder, institutioner og kulturtilbud. Den nye by var inspireret af moderne engelsk og amerikansk byplanlægning med eget butikscenter og en klar funktionsopdeling mellem bolig, industri og rekreation.
I 1970’erne voksede byen i østlig retning med store boligområder ved Svishaven og de følgende årtier mod sydvest langs Kølstrupvej og Møllevejen. Befolkningstallet, der i 1970 lå på 4.328, var i 2006 vokset til 5.387. I forbindelse med Kommunalreformen i 1970 blev byen administrativt center i den nye Munkebo Kommune. Ved butikstorvet blev der i 1973 opført et nyt rådhus.
