Nørre Søgade 7, København

I 1850'erne blev det muligt at bygge udenfor Københavns volde, som følge af at voldene havde udtjent deres funktion som forsvar for byen og der samtidig var et enormt pres på byen rent befolkningsmæssigt. Ferdinand Meldahl, tidens store danske arkitekt, bidrog til diskussionen om voldanlæggets fremtid og argumenterede for anlæggenes bevarelse. Han havde set eksempler rundt omkring i Europa, hvor gamle voldanlæg med stor succes var blevet omdannet til parker og grønne områder. Mehldal blev samtidig bedt om, af Det Københavnske Byggeselskab, at udarbejde et forslag til et byggeri omkring Søtorvet. Meldahl var inspireret af de store bymæssige forandringer i Paris i disse år, hvor byplanlæggeren Haussmann (1809-1891) fik gennemført en omfattende byplan med store lige boulevarder og anlæggelse af rekreative anlæg. Formålet var at skabe en sundere by med lys og luft og en bedre trafikafvikling. Meldahl udformede i den ånd et markant byggeri med Frederiksborggade som aksen i et symmetrisk bygningsanlæg. Anlægget dannede porten til det centrale København og med færdiggørelsen af Dronning Louises Bro i 1887 blev hans idé fuldendt. Meldahl koncentrerede sig om anlæggets overordnede udformning, mens arkitekterne Vilhelm Petersen og Ferdinand Vilhelm (begge uddannet hos Meldahl) fik ansvaret for udformningen af kompleksets detaljer og opførelse fra 1873-76. Nørre Søgade7 blev opført i årene 1873-76 og fremstår i dag velbevaret såvel ude som inde. Interiøret har endnu de ældre fyldingsdøre, stuklofter med rosetter, vægpaneler og plankegulve. I 1934 blev der indlagt centralvarme og samtidig ændres smigfagsstuen til sin nuværende ovale form. I 1941 ændres trappeopgangen, så der nu er to hoveddøre og to ekstra indgange på hver etage. Hertil indrettes lejlighederne med bad og toilet.

Ejendommen Nørre Søgade 7 er beliggende i Nørrevold Kvarter, hvor den udgør et etagebyggeri, der er en del af en sammenhængende bebyggelse omkring Søtorvet. Det samlede bygningsanlæg udgør et markant blikfang på strækningen langs den østlige side af Peblingesø og Sortedamssø med Frederiksborggade som anlæggets hovedakse med Dronning Louises Bro i forlængelse heraf. Nørre Søgade 7 er disponeret med et forhus med facade mod søerne og et hermed sammenbygget sidehus til gårdsiden. Ejendommen er i fire etager over en kælder og med et lavt mansardtårn, der rejser sig i tagfladen over de tre midterfag. Forhuset i fem fag mod Nørre Søgade og facaden er pudset og med udsmykning bestående af præfabrikerede elementer i cement. Facaden er vandret opdelt med en markant sokkel, en kordongesims mellem stueetage og 1. sal og en profileret gesims med tandsnit under 3. salens vinduer og en profileret gesims mod et mansardtag. Der er skifer på den stejle del af taget og tagpap på den næsten flade øverste del. I den stejle del sidder to kviste med fladbuet tag – én på hver side af tårnet. Mod tårnets tag er en gesims med sparrehoveder og i tårnets tag en kvist magen til de to andre. Facadens tre midterfag har pilastre, der indrammer vinduerne på 1. og 2. sal samt i tårnetagen. Stueetagen er refendfuget. Der er kvaderlisener omkring yderfagene fra 1. sal og opefter. I det nordre yderfag er en fladbuet portåbning med gennemkørsel til gården. Heri sidder en nyere, tofløjet og grønmalet port med fyldinger. I det søndre yderfag er en murblænding svarende til portåbningen. Her sidder et korspostvindue med flad bue. Yderfagenes vinduer er udsmykket med støbte indfatninger og på 1. salen har de desuden konsolbårne segmentfrontoner. Alle vinduer i facaden er ældre med korspostopdeling, de varierer mellem at være flad- eller rundbuede samt almindelige uden buet overkant. I kælderen ses små, torammede vinduer. Alle vinduer er malet mørkebrune. I portgennemkørslen er et bræddegulv og på væggene er brystningspaneler med listeinddelte felter over. Omkring indgangen til hovedtrappen og på den modsatte væg er lisener med kapitæler i træ og i loftet stukkatur. Døren ind til hovedtrappen er en nyere fyldingsdør, hvidmalet. Gårdsiderne i fire etager står i blank mur i en blanding af røde og gule mursten over en høj, gråmalet sokkel. Mod taget er en muret gesims med sparrehoveder i både forhus og sidehus. Forhusets mansardtag er delvist klædt med skifer og delvist tagpap, mens sidehusets halve mansardtag er med tagpap. I både for- og sidehuse er zinkinddækkede kviste med heltag og i sidehuset sidder to skorstene. Hertil er der nyere, større tagvinduer. Forhuset har til denne side fire fag, hvoraf det ene er skråt og danner overgang til sidehuset. Faget ved siden af porten, med hovedtrappen bag, er fremskudt, så det fremstår som et tårn med rundede hjørner. Sidehuset er i syv fag med varierende vinduesbredder. Sidehusets midterfag er ligeledes let fremskudt og her er køkkentrappen bag. Heri sidder en nyere dør i træ med glas i den øvre del. Vinduerne er overvejende ældre og alle med korspostopdeling og opdelte nedre rammer bortset fra kældervinduerne. Korspostvinduerne har en sprosse i de nedre rammer. Alle vinduer er brunmalede. Gårdrummet er asfalteret. Ejendommen er disponeret med en hovedtrappe, placeret til gårdsiden, der giver adgang til en lejlighed på hver etage. På 2. salen dog med to lejligheder. Foruden hovedtrappen i forhuset er en køkkentrappe i sidehuset. Lejlighederne er indrettet på følgende måde: En fordelingsgang giver adgang til to værelser placeret på hver side af hovedtrapperummet, det vil sige til gårdsiden. Hertil er der adgang til forhusets tre stuer en suite mod gaden med udsigt over søerne. En stor smigfagsstue, der overvejende benyttes til køkken, danner overgang til sidehuset. I sidehuset er en lang, smal gang placeret mod brandmuren uden vinduer. Herfra er der adgang til værelser, badeværelse samt et mindre toilet og køkkentrappe. I en enkelt lejlighed (2. tv.) har køkkenet, sin oprindelige placering ved køkkentrappen. Bagest i sidehuset er et lille kammer. Den oprindelige planløsning er således i hovedtræk bevaret. Materialeholdningen er overvejende traditionel med ældre plankegulve samt senere tilkomne parketgulve. I forhuset ses hvidmalede høje gulvpaneler samt lysningspaneler. Under vinduerne er i både for- og sidehus brystningspaneler med fylding uden profil. Væggene er udover panelering overvejende pudsede og malede. Lofterne er ligeledes pudsede og hvidmalede og mestendels med stukkatur i form af hulkehlgesims og rosette samt bemalede loftsgesimser. Dørene er overvejende ældre en- eller tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter. Hovedtrapperummet er velbevaret med to hoveddøre og to bidøre på hver etage. Enkelte steder er en eller flere døre blændet af. Dørene er ældre fyldingsdøre, hvidmalede og med guldmalede fyldingskanter. På 4. sal er til lejligheden et dørparti med en gående fløj og to stående fløje. I dørpartiet er glas i den øvre del. I trapperummet er på reposerne bræddegulve – og vægge og lofter er glatpudsede og malede. Langs trappeløbet er på væggen en brystningsliste med træudskæringer. Trappen er toløbet og hvidmalet, bortset fra gelænderet udført i mahogni med drejede balustre og profileret håndliste. Bagtrappen betjener alle etager samt kælderen. Vægge og loft er her glatpudset og trappen er formentlig den oprindelige, i træ, og hvidmalet bortset fra trinene, der er lakerede. Trinene har fået, formentlig pga. af nedslidning, isat trælus. Gelænderet har slanke, runde balustre og en profileret håndliste. På 4. sal er der udover indgang til tagetagens lejlighed også en selvstændig indgang med en fyldingsdør, der giver adgang til en lille etværelses lejlighed i mansardtårnet. Bag døren fører en smal, halvsvingstrappe med gelænder med slanke, runde balustre og profileret håndliste op i tårnværelset. Trappen er hvidmalet og repos samt vægge er beklædt med et grønt ryatæppe. Lejligheden har et toilet og hertil et køkken, der er en del af værelset. Fra værelset fører en smal, åben ligeløbstrappe i træ op til en hems med bræddegulv. Tømmerkonstruktionen er overalt synlig med isolering og pudsede flader i mellem. Gulvet er et nyere betongulv. I kælderen er støbte gulve og pudsede og hvidmalede vægge og lofter. Murværket med murstik kan aflæses. Hertil er der ældre bræddedøre samt nyere plade- og ståldøre.

Den miljømæssige værdi ved Nørre Søgade 7 knytter sig til ejendommen, som et umisteligt led i den samlede Søtorvsbebyggelse. Ejendommen indgår som en vigtig og karaktergivende del af en unik bebyggelsesmæssig sammenhæng ved Dronning Louises Bro, søerne og Søtorvet. Blandt det omgivende etagebyggeri udgør Nørre Søgade 7 og søtorvsbebyggelsen i sin helhed et værdifuldt indslag med sine velproportionerede og rigt udsmykkede facader og mansardtagene med de karakteristiske og elegante udformede tårne. Nørre Søgade 7 er således en iøjnefaldende og karakterfuld del af kvarteret og gadeforløbet langs med søerne.

Den kulturhistoriske værdi for ejendommen knytter sig overordnet til fortællingen om Københavns udvikling, herunder voldenes fald og det store befolkningsmæssige pres, der var på byen i midten af 1800-tallet. Desuden er ejendommen med til at fastholde fortællingen om tidens arkitektoniske strømninger og inspirationskilder rundt omkring i Europa i særdelshed fra de stort anlagte byplaner i Paris. Men også på bygningsniveau er det samlede anlæg, hvis hovedanslag blev udformet af tidens store og fremsynede danske arkitekt, Ferdinand Meldahl, et af de bedste eksempler på den internationale historicisme. Det ses blandt andet ved den rige brug af støbte katalogvarer og de trukne og pudsede dekorationer i portlandcement i facaderne og hertil de fint bearbejde metalarbejder på tårnet. De vidner om den tids byggeskik, når den var bedst. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den rigt dekorerede facade og den mere simple gårdside i blank mur og med en muret tandsnitsgesims som eneste dekoration, der fortæller om den tids arkitekturidealer og samfundsforhold. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens overordnede traditionelle disponering med de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden og i sidehuset. Og hvor fyldingsdøre, paneler og gesimser er enklere jo længere væk fra forhuset. Opdelingen fortæller om tidens boligkultur og det interne hierarki, hvor køkken, pigekammer og fadebur lå placeret bagest i sidehuset. Smigfagstuens ovale form er muligvis kommet til senere. Detaljerne i det indre er et resultat af de industrialiserede byggematerialer og industrifremstillede bygningsdele herunder industrihøvlede profiler og døre samt færdigstøbte stukgesimser. For Meldahl har bygningerne omkring Søtorvet været vigtige elementer i hans byplan, mens detaljerne inde og ude har været mindre betydningsfulde og derfor blev overladt til andre arkitekter. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til alle ældre dele- og detaljer herunder den traditionelle materialeholdning med plankegulve og glatpudsede vægge og lofter, hertil hovedtrappen samt bitrappen, skorstenskerner, paneler, loftsgesimser med hulkehl (enkelte med bemaling) og rosetter, fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre greb samt alle vinduesdele og -detaljer.

Den arkitektoniske værdi for Nørre Søgade 7 knytter sig overordnet til bygningskomplekset i sin helhed og den bymæssige sammenhæng det indgår i som et uundværligt arkitektonisk delelement. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til bygningens klare facadekomposition med dens symmetri og de vertikale såvel som horisontale betoninger, der yderligere understøttes af facadeudsmykningens delelementer, herunder vinduernes mørke vinduesrammer og ikke mindst med mansardtaget med tårn og kviste. I det indre har ejendommen en forholdsvis enkel og traditionel planløsning og den arkitektoniske værdi knytter sig til de velfungerende rumforløb med stuerne en suite mod Søtorvet, de velproportionerede og højloftede rum og interiørerne med en enkel og traditionel materialeholdning og med detaljer og udsmykning, der tilfører de enkelte rum stemning og atmosfære.

Læs videre om

• Bredgade 51, København
• Sankt Annæ Gade 16, København
• Store Kongensgade 110, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen