Nørregade 4, Haderslev

Nørregade 4 er opført i 1781 af gæstgiver Johann Adam Berngrubers enke. Bygningen er formodentlig opført over en ældre kælder fra 1600-tallet. Indtil 1825 fungerede bygningen som hotel under navnet Hamburger Herberge. Bygningen blev sandsynligvis ombygget mellem 1830 og 1850. I 1857 blev kælderen indrettet til beboelse. I 1901 ændredes kælderen til butikslokale og i 1893 blev der indrettet atelier i loftetagen, hvorfor man lavede en trefags kvist i den nordlige tagflade. Bygningen er i nyere tid renoveret i det indre og fremstår med nyere overflader og døre. Herved er kvisten og en sekundær indgangsdør i gavlen blevet fjernet.

Nørrgade 4 ligger i den sydlige del af Nørregade nær Torvet i Haderslevs ældste bykerne. Langs den sydlige langside er der indgang til gården bag bygningen, mens nordsiden grænser op til nabogrunden med en meget smal slippe indtil nabohuset. Nørregade 4 er et fire fag bredt og fjorten fag dybt gavlhus med grundmuret gavl, de øvrige sider er opført i sort opstolpet bindingsværk af både nyere og ældre tømmer. Tavlene er gulkalkede på baggavlen og de frie dele af langsiderne. Bygningens fodrem hviler på en pudset, sortmalet sokkel og bærer et heltag hængt med røde tegl, og i rygningen sidder to skorstene, der er isat enkelte tagvinduer i tagfladen. Mod gaden er gavlen pudset og bemalet som bindingsværk, gavlene er let fremspringende fra første stokværk. Vinduerne er nyere hvidmalede korspostvinduer eller torammede vinduer og i soklen er der to nyere butiksvinduer med helruder. Øverst i gavlen sidder et ovalt vindue omgivet af en muret indramning med fire murede slutsten. I gavlen er der også nedgang til et butikslokale i kælderen. Kælderdøren er ældre med en helrude i øverste del. På bygningens langsider er stuetagen smallere i de fire bagerste fag, hvorved første etage fremstår udkraget. Bindingsværket har enkelte skråstivere i undertavlene og lange skråbånd i begge etager, vinduerne er ældre opsprossede korspostvinduer, i kælderen sidder termovinduer og en termodør. I den sydlige langside er der indgang til bygningen gennem en hvidmalet dør i ny-renæssancestil, denne har et overvindue med helrude og døren har et moderne metalhåndtag. Foran hoveddøren er en totrins granittrappe. Gavlen mod gården fremstår i nyere bindingsværk med lignende vinduer som på langsiden. I det indre er den ældre grundplan med trapperummet langs den sydlige langside og to stuer i gavlen med bagvedliggende kamre bevaret. I forgangen er den ældre hovedtrappe bevaret, den fremstår med en ældre, svungen, brunmalet håndliste og trinene er belagt med nyere bemalet krydsfiner. Via hovedtrappen er der adgang til første sal og tagetagen. Lejlighederne fremstår med nye overflader på gulve, vægge og lofter og dørene er nyere glatte døre eller nyere fyldingsdøre. Der er indrettet lejligheder på alle etager i bygningen. I kælderens butikslokale er der bevaret et ældre flisegulv, etageadskillelsens svære bjælker er synlige og der er glatte plader imellem. I den øvrige del af kælderen er gulvet støbt og væggene fremstår pudsede og hvidmalede, flere steder er det gamle fundament af marksten synligt, ligesom loftets svære bjælker og planker samt de bærende stolper er blotlagt.

Den miljømæssige værdi ved Nørregade 4 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i først i husrækken nær Torvet, hvor det bidrager til at opretholde bydelens ældste, traditionelle bebyggelsesstruktur præget af ældre gavlhuse af bindingsværk med grundmurede gavle.

Den kulturhistoriske værdi ved Nørregade 4 knytter sig i det ydre til gavlhuset og den langstrakte grund, der er karakteristisk for Haderslevs middelalderlige byplan. Således er Nørregade 4 det eneste bevarede gavlhus i Nørregade og hertil det ældste hus i gaden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens bindingsværk, der er repræsentativt for det sidste stadie af bindingsværksbyggeriet i Haderslev, inden man gik over til at opføre byens huse udelukkende i grundmur. Bindingsværket har dokker i undertavlene i begge etager, men til forskel fra 1500- og 1600-tallet udnyttede man i 1700-tallet udelukkende bindingsværkets konstruktive fordele. Derfor har bindingsværket i Nørregade 4 ingen dekorative detaljer. De fire bageste fag i stueetagen er sandsynligvis gjort smallere for at lette indkørslen i den smalle. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan, herunder placeringen af trapperummet med den oprindelige hovedtrappe mod den sydlige langside. Denne placering er med stor sikkerhed et træk, der er karakteristisk for bygningens oprindelige funktion som hotel. Herfra har der været let adgang til hele bygningen, der sandsynligvis har været indrettet med gæsteværelser på anden etage og køkken samt skænkestue i stueetagen.

Den arkitektoniske værdi ved Nørregade 4 knytter sig i det ydre til den lange, smalle, fritstående bygning, hvor bindingsværket og de ubrudte tagflader danner et helstøbt, skulpturelt bygningsvolumen. Det solide, funktionsbetingede udtryk knytter sig især til langsidernes og baggavlens rige og regelmæsige bindingsværk, der fremstår uden unødig dekoration. I kontrast hertil står indgangsdøren i nyrenæssancestil, der med sine mange udskårne detaljer, sidder som et smykke i den sydlige langside.

Læs videre om

• Nygård, Åstrup
• Torvet 4, Gram
• Torvet 5, Haderslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen