Nygård, Åstrup

På egnen mellem Kolding og Haderslev blev der under Kong Frederik den 2. foretaget en lang række mageskifter med adelen, for at styrke Koldinghus og Haderslev Len, og dermed få den rige løvskov, der var egnet til tømmer og jagt, under kronen. Disse mageskifter betød at mange herregårde i området blev nedlagt, og derfor findes der i dag kun få bevarede herregårde på denne egn. Op igennem 1700-tallet blev der skabt en ny klasse af proprietærgårde, som tidligt frikøbte sig fra staten og blev yderst velhavende på grund af den rige jord, skovene samt gode handelsmuligheder med Tyskland. Dette førte til en hurtig voksende og stærk udvikling af bygningskulturen i 1700-tallet, og egnen blev en af de første hvor klassicismen vandt fodfæste med grundmurrede bygninger i flensborgsten.

Byggeskikken i området blev tillige inspireret af herrnhuterne fra Christiansfeld. Nygård blev opført i slutningen af 1700-tallet og var på opførelsestidspunktet en etage høj. I 1837 lod den daværende ejer, Fr. Ferd. von Krogh bygningen forhøje til to etager ved murermester Paul Christiansen, Haderslev. I det indre er der tilføjet nyt køkken og bad samt tilføjet enkelte nyere loft- og vægbeklædninger i 1900-tallets anden halvdel. På et ældre billede ses det, at vinduerne har været tofarvede med mørke karme og lyse rammer.

Nygårds hovedbygning ligger ved en gårdsplads med en oval plæne, der er omgivet af en grusbelagt kørevej. På hver side ligger to grundmurede avlslænger, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen er mod nordøst sammenbygget med en avlsbygning, der heller ikke er omfattet af fredningen.

Nygård er en ni fag lang, grundmuret bygning i to etager over fuld kælder. Bygningen bærer et halvvalmet tag hængt med sortglaserede tegl og i tagryggen sidder to ældre, hvidkalkede skorstene med sokkel og krave. Murværket er pudset og hvidkalket over en muret, sortmalet sokkel og afsluttes under tagskægget af en profileret hovedgesims med sparrenkopper. Gårdfacaden fremstår symmetrisk og midterfaget sidder en tofløjet, diamantflammeret hoveddør med overvindue og foran denne er en høj granittrappe med støbte vanger og enkle metalgelændere. Over dørpartiet er der en profileret fordakning samt en indsat mindeplade af natursten. Gårdfacaden er inddelt vandret af et gennemgående, glat etagebånd. Alle vinduer i begge etager er ældre, hvidmalede korspostvinduer med små sprosser udført uden midterposter. Kældervinduerne udgøres af ældre, grønmalede metalvinduer. Havesiden er opbygget på samme måde som gårdsiden, dog er denne side 11 vinduesfag bred. I midterfaget sidder en tofløjet havedør med opsprossede vinduer og foran denne er der en ældre havetrappe af pudset murværk. I gavlene er der vinduer i stue- og loftetage. Loftetagens vinduer er torammede, seksrudede vinduer. I den nordøstlige gavl udgøres kælderdøren af en nyere helrudedør.I de indre er stueetagen er præget af en ældre grundplan: mod gårdsiden er der indrettet et køkken fra midten af 1900-tallet, badeværelse, forstue med hovedtrappe og mindre stuer. Mod havesiden ligger de fine stuer, hvoraf flere er forbundet med tofløjede fyldingsdøre. I stuerne er der bevaret ældre fodpaneler, fyldingsdøre med kraftigt profilerede eller kannelerede gerichter, ældre beslagværk, plankegulve, parketgulve, pudsede lofter og stukkatur. Enkelte lofter og vægge fremstår med nyere beklædning opsat omkring midten af 1900-tallet. Ad hovedtrappen, hvis gelænder har flade, udskårne balustre, er der adgang til første sal, der er indrettet med flere mindre stuer og værelser. Her er bevaret ældre planke- og parketgulve, fod- og brystningspaneler fyldingsdøre med ældre dørgreb, kannelerede gerichter samt ældre indbyggede skabe. Det uudnyttede loftrum fremstår åbent, dog med et enkelt ældre pigeværelse. I loftrummet er den ældre tagkonstruktion synlig og der er fast undertag. Gavlvinduerne er udført med rundposte og har anverfere fra 1700-tallet. Kælderen indrettet med en fordelingsgang med adgang til en række rum samt hovedbygningens oprindelige køkken. Gulvene er støbte, væggene hvidkalkede og lofterne fremstår enten pudsede eller som bræddelofter og der er ældre revledøre med klinkefald. I køkkenet er det gamle forrammekøkken og et sjældent brændefyret centralvarmekomfur bevaret, ligesom der er ældre inventar i de øvrige kælderrum.

Nygårds miljømæssige værdi relaterer sig til det helstøbte anlæg, hvor hovedbygningens symmetri understreges af den ligeledes symmetrisk anlagte gårdsplads, der afgrænses af de ensartede avlsbygninger. På havesiden er der fra huset et stemningsfyldt udsyn til det omgivende landskab gennem en åbning i de høje træer, der omkranser havens store græsplæne.

Nygårds kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i hovedbygningens fremtræden som en præsentabel mindre herregård. I såvel detaljering som materialevalg er hovedbygningen repræsentativ for herregårdsbyggeriet i anden halvdel af 1700-tallet, hvor den enkle klassicisme vandt indpas med rene hvidkalkede facader, vinduer med lige overkant og tegltage. Dog er der i det indre stadig præg af senbarokkens svungne former. Dette ses blandt andet i de brede fyldingsdøre og kraftigt profilerede, afrundede gerichter samt i hovedtrappens gelænder og balustre.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den velbevarede grundplan, med stueetagens gennemgående hovedskillevæg, der arrangerer bygningens rum således, at stuerne ligger mod haven, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gårdspladsen. Grundplanens opdeling er karakteristisk for perioden, hvor de forskellige funktioner opdeles hierarkisk. Hertil kommer kælderen hvis gamle køkken og traditionelle materialeholdning og indretning afspejler kælderens funktionsbetingede oprindelse.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den næsten fritliggende og velproportionerede bygningskrop med ubrudte tagflader, der tilsammen danner en harmonisk og herskabelig bygning. Gård- og havesides fladebetonede, symmetriske opbygning giver et distingveret og roligt udtryk. Hertil kommer gårdsidens fremtræden hvor blikket drages mod den flammerede hoveddør og den solide trappe. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stueetagens bevarede grundplan med højloftede stuer mod syd, hvor de ældre bygningsdetaljer og den traditionelle materialeholdning skaber et herskabeligt og stemningsfuldt interiør. Hertil kommer førstesalens velproportionerede og velbevarede værelser og kælderens funktionsbetingede rum, hvor farveholdning, materialer og patina giver et uberørt og stærkt atmosfærefuldt udtryk.

Læs videre om

• Naffet 30, Haderslev
• Slotskroen, Gram
• Torvet 7, Gram

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen