Naffet 24
.
Naffet 24
.
Naffet 24
.
Naffet 24
.
Naffet 24
.

Naffet 24 ligger på Naffet 24 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1557 blev det tidligere Haderslevhus revet ned og den daværende Hertug Hans opførte et nyt slot. I samme periode skete der store ændringer i byens plan og Hertugen anlagde mange nye almennyttige institutioner og små boder. På Naffet blev opført en række af elleve boder i én etage, hver på tre fag, som lejevåninger for det lavere personale ved slottet Hansborg. Boderne blev tillige omtalt som de Kongelige majestæts boder. I 1627 brændte en større del af Haderslev og herunder ligeledes boderne, der dog efterfølgende blev genopført. Da slottet brændte i 1644, mistede boderne deres oprindelige funktion, og omkring slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet solgte kongen boderne fra. Gennem tiden er flere boder revet ned. Gavlkvisten og sidehuset blev formodentlig opført mellem 1744 og 1771, og i 1833 blev sidehuset forhøjet til to etager samt delvist grundmuret. I 1978-79 gennemgik hele huset en større restaurering, hvor bl.a. den oprindelige plan blev rekonstrueret og sidehuset blev tilbageført til den oprindelige ene etage.

Beskrivelse

Forhuset ligger i en husrække midt i den ældre bydel i Haderslev. Forhuset er i tre fag og opført i bindingsværk i én etage med en høj frontgavl over de to vestlige fag. Bindingsværket og tavlene er malet i to nuancer af lysegul. Taget er et rødt, teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen og mod haven ses i tagfladen et ældre tagvindue af støbejern. Hoveddøren er placeret i facadens østlige fag, og udgøres af en ældre, tofløjet og brunmalet fyldingsdør med ruder i den øverste del. Modsat i havesiden ses en nyere, brunmalet bræddebeklædt dør. Bygningens vinduer er nyere et- eller torammede vinduer, der alle er gråmalede og udført med en mindre sprosseopdeling og koblede rammer. Bygningens haveside er delvist dækket af sidehuset over de to vestlige fag. I det indre er en bolig i to etager. Grundplanen er velbevaret med en gennemgående diele i det østlige fag, en stue mod gaden og et ældre køkken med åbent ildsted mod sidehuset. I sidehuset er indrettet et nyere køkken. I dielen findes en trappe til første sal, der indeholder et værelse i frontkvisten, et i sidehuset og herimellem en gang og et badeværelse. I forhuset er nyere træ- og teglstengulve, ældre bindingsværksvægge samt bræddelofter med synlige bjælker og knægte. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes revledøre, fyldingsdøre med gerichter samt en alkove i stuen og dekorerede vægfliser.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Naffet 24 relaterer sig til placeringen i gaden, hvor bygningen indgår, som en integreret del i husrækken, ligesom den tidligere indgik i boderækkerne. Værdien knytter sig tillige til et lille gårdrum bag huset, mod syd, der med en bevaret pigstensbelægning opretholder en autentisk atmosfære.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens klejne størrelse, der vidner om de tidligere boderækker. Endvidere knytter værdien sig til de for 1600-tallet traditionelle bygningstræk i enkelt renæssance bindingsværk, med opsprossede vinduer og stejlt teglhængt tag. I det indre, knytter den kulturhistoriske værdi sig til de spor, som tegner den tidligere boderække. Særligt aflæses dette i den bevarede grundplan, hvor stuen med alkove ligger mod gaden, mens køkkenet med det åbne ildsted ligger mod gården. Tillige er disponeringen med den gennemgående diele et egnskarakteristisk træk for Sønderjylland. I det ældre køkken er bevaret en bindingsværksvæg og et vindue ind til det nyere køkken hvilket afspejler den oprindelige ydervæg før sidehuset blev opført. Fliserne i stuen ved skorstenen er et egnskarakteristisk træk for Sønderjylland og tillige et vidnesbyrd om en tidligere placering af en ovn. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, herunder trægulve og bræddelofter med synlige bjælker samt fyldingsdøre, der ligesom bygningens størrelse afspejler bygningens historie og funktion som bolig for byens mindre bemidlede klasse. At dørene er udført med en fylding, bukkehornsbeslag, klinkefald og afrundede gerichter kendetegner tillige renæssancens bygningstræk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for bygningen knytter sig i det ydre til den enkle bygningskrop, der med sine kun tre fag, stejle tag og gavlkvist fremstår small og vertikal. Bindingsværkets symmetriske opbygning og den ens materialeholdning tildeler facaden ro og de gråmalede vinduer med smalle sprosser giver et let og sprødt udseende. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til den traditionelle materialeholdning, der får rummene til at hænge naturligt sammen og til de synlige loftbjælker og kraftige knægte, der giver et karakterfuldt loft. Hertil kommer den dekorerede væg i stuen med fliser og paneler med rundbuede udskæringer, der ligeledes pryder både alkovens låger og dørens fyldinger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links