Nikolaj Plads 11, København

Nikolaj Plads 11 ligger på Nikolaj Plads 11 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sankt Nikolaj Kirke nævnes første gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel (opkaldt efter de søfarendes helgener) for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en genopbygningsplan. Nikolaj Plads var indtil branden en kirkegård, herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest fødevarer, navnlig kød. Men i 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler, samt en vinterhave og koncertsal på området. Det blev dog ved Slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Nikolajgade hed Skvaldergade op til 1894. Nikolaj Plads 11 er opført 1848-49 af arkitekt P.C. Hagemann for grosserer H.P. Lorentzen. Siden opførelsen er der ikke sket væsentlige ændringer i det ydre. Arkitekten P.C. Hagemann repræsenterer en overgang mellem klassicismen og historicismen i Danmark. Hagemann opførte en række af ejendommene i kvarteret omkring Nikolaj Plads. Hans borgerhusfacader er præget af spinkle, klassicistiske pudsdekorationer iblandet svage nygotiske træk og rundbueelementer. Hagemann havde en betydelig virksomhed for private blandt andet for Københavns første større byggespekulant, grosserer H.P. Lorentzen, for hvem han opførte bebyggelsen ved Nikolaj Plads, i Vingårdsstræde og talrige mere beskedne lejehuse i gaderne omkring den senere Skt. Pauls Kirke.

Beskrivelse

Forhuset til Nikolaj Plads 11 indgår i husrækken på pladsens østlige side. Forhuset er mod gården sammenbygget med et sidehus, som ikke er omfattet af fredningen. Sammen omgiver de et smalt gårdrum. Forhuset er opført i fem grundmurede etager i fem smalle fag over en høj kælder. Bygningen hviler på en høj sokkel i mørkegrå puds med let fremspring. Taget er belagt med skifer, og der er ældre tagvinduer, og i hver side af gavlen ses en skorstenspibe i gul, blank mur. Facaden er glatpudset, og en kordongesims med et smalt, blændingsfelt formidler overgangen mellem underetagen og de øvrige etager. Facaden afsluttes af en profileret tagfodsgesims, der yderst er båret af konsoller. Underetagen har fem høje, tætsiddende, rundbuede åbninger med profilerede indfatninger og mellemliggende pilastre, der hviler på den høje, let fremspringende sokkel. Facadens vinduer sidder i fladbuede vinduesåbninger, mens fjerde sals vinduer har en retkantet overkant. Alle vinduer har en profileret indfatning samt en slank fordakning, bortset fra den øverste etages vinduer. Under hver vinduesrække danner en gesims vinduernes sålbænke. Facadens underetage fremstår i en lys gul farve, mens den øvrige facade fremstår i orange med hvidpudsede, dekorative elementer, herunder de profilerede vinduesindfatninger og gesimser, mens kordongesimsen er i en lys gul. Indgangspartiet er placeret i facadens midte og har en ældre, grønmalet fyldingsdør med rundbuet overvindue og en foranliggende støbejernstrappe. Vinduerne er overvejende ældre og traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med todelte underrammer, mens stueetagens vinduer er ældre, rundbuede butiksvinduer i tre rammer med et smalt, oplukkeligt midterste vindue, og i kælderen er nyere butiksvinduer. Vinduerne i facadens hovedetager er hvidmalede, mens de i stueetagen er grønmalede. Forhusets gårdside er grundmuret med glatpudset murplan, der er kalket med jernvitriol. Døren til forstuegangen mod gården er en ældre, dobbeltfløjet fyldingsdør. Vinduerne er ældre og traditionelt udført firerammede vinduer med todelte underrammer. Dør og vinduer er grønmalede. Forhusets hovedindgang ligger midt i facaden og syd herfor er en kældernedgang med en nyere fyldingsdør. Hovedindgangen fører til en gennemgående forstuegang, der på hver side flankeres af en dør, til stueetagens butikslokaler. Den ene er en ældre fyldingsdør med glaspartier, den anden er en nyere dør – begge grønmalede. Fra forstuegangen er der forbindelse til gården og den gårdvendte hovedtrappe. Hovedtrappen er en toløbstrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en enkel håndliste. Der er én lejlighed på hver etage, der betjenes af tre indgangsdøre, hvoraf anden sals lejligheds midterste dør er blændet. Kælderen er indrettet til lagerrum og er opdelt i mindre rum med støbte gulve, pudsede og kalkede vægge og pladebeklædte lofter. Stueetagens to butikslokaler er begge indrettet med et stort gadevendt rum i to fag samt et gårdvendt baglokale. Det ene butikslokale er sammenbygget med Nikolaj Plads 9. Stueetagen har velbevarede interiører, der er kendetegnet ved både nyere og ældre overflader, med flise- og bræddegulve, pudsede vægge over brystningspaneler og vinduesvægge med helpanelering og lysningspaneler samt pudsede lofter med stukkatur. Karakteristisk for forhusets lejligheder på første, anden og fjerde sal er, at der er velbevarede traditionelle planløsninger med repræsentative gadevendte stuer en suite opdelt af fyldingsdøre, et gårdvendt kammer samt en smigfagsstue. De sekundære funktioner ligger mod gården og i sidehuset. Første sals repræsentative stuer har en nyere grundplan og fremstår som ét stort sammenlagt rum opdelt af to søjler. Fjerde sals lejlighed har et badeværelse indrettet i nyere tid i det gårdvendte kammer. Endvidere er der ældre og traditionelle overflader samt mange velbevarede bygningsdele og -detaljer antageligt fra bygningens opførelse, herunder ældre bræddegulve, vinduesvægge mod gaden og gården med helpanelering og lysningspaneler samt øvrige vægge med brystningspaneler med pudsede, tapetserede eller listebeslåede overvægge. På første sal er der bindingsværksvægge over brystningspaneler. Lofterne er dels glatpudsede, dels med en profileret, klassisk loftgesims med æggestavsmotiv samt loftsrosetter. Der er pilasterindfattede kaminpladser, og på anden sal en fajanceovn. Endvidere er der klassicistiske fyldingsdøre med gerichter og indstukne, kugleformede hængsler og greb af messing. Af nyere bygningsdele og -detaljer kan nævnes flise-, parket- og linoleumsgulve, enkelte nyere plade- og fyldingsdøre samt brystningspaneler. Det med forhuset sammenbyggede sidehus er ikke omfattet af fredningen, men udgør en væsentlig del af ejendommens planløsning. Sidehus indeholder sekundære funktioner, der betjener forhusets repræsentative rum. Sidehuset er indrettet med en korridor, et gårdvendt kammer samt køkken, badeværelse og toilet og en udgang til bagtrappen. Loftsetagen er delvist udnyttet til opbevaring. Der er et gårdvendt tekøkken, et toilet samt et stort gadevendt rum med kviste. Tagetagen er karakteriseret ved nyere samt traditionelle materialer, herunder ældre bræddegulve, pladebeklædte vægge og en synlig skorstenskerne. Fra tagetagen er der via en ældre ligeløbstrappe adgang til spidsloftet, der er uudnyttet og har et isoleringslag på gulvet, synlig tagkonstruktion og et nyere undertag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på Nikolaj Plads, hvor forhuset indgår om en del af husrækken, der består af bygninger fra midten af 1800-tallet, og er visuelt sammenhængende med de to naboejendomme nr. 7 og 9. Alle tre ejendomme er opført af samme arkitekt og er karakteriseret ved en ensartet og velproportioneret facadedisponering, ens etage- og bygningshøjde og de gennemgående gesimsbånd samt de karakteristiske, rundbuede åbninger i stueetagen. De tætte husrækker med de ensartede facader mod den åbne plads får kvarteret til at fremstå som et hele og danner et stemningsfuldt, historisk miljø. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med et forhus sammenbygget med et sidehus omkring et lille gårdrum, der er karakteristisk for den tætte, indre by, og som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et intimt og karakterfuldt gårdrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Nikolaj Plads 11 knytter sig til ejendommen som et eksempel på et klassicistisk forhus, der i sine ydre stilistiske virkemidler antyder en overgang til historicismen. Det ses i facaden, hvor Hagemann har anvendt klassicistiske elementer, men på en friere måde end den præcise og enkle Harsdorffske klassicisme. De stilistiske elementer bliver anvendt flittigt og sammensat, således at facaden får et rigt og flertydigt udtryk, som adskiller sig markant fra den enkle, lavmælte klassicisme med få dekorative virkemidler, der præger borgerhusene i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Således fremstår Nikolaj Plads 11 mere dekorereret og sammensat. I kontrast til den rigt dekorerede facade står den enkle pudsede og kalkede gårdside uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de traditionelle planløsninger på første, anden og fjerde sal, der kendetegnes ved repræsentative stuer mod gaden, en gårdvendt smigfagsstue og de sekundære funktioner kammer, køkken med køkkenildsted og bagtrappe mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre, paneler og stukkatur afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Nikolaj Plads 11 knytter sig i det ydre til den høje, smalle bygning opført i fem etager over fem fag med sort skifertag med skorstenspiber i gavlen og en facade med klassicistisk udtryk, der karakteriseres ved den symmetriske facadekomposition med de taktfaste, tætsiddende vinduespartier med de rundbuede åbninger i nederste etage med mellemliggende pilastre, der visuelt giver facaden et elegant og let udtryk. Hertil kommer vindues- og dørindfatningerne samt gesimserne, der markerer facadens åbninger og overgange mellem de enkelte bygningsdele. På gårdsiden er den arkitektoniske værdi relateret til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til lejlighedernes velproportionerede stuer, smigfag, kamre og trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. Dette underbygges af de traditionelle materialer, der giver rummene en stoflighed og et historisk udtryk. De facadevendte store, tætsiddende vinduespartier giver de repræsentative stuer et rigt lysindfald og bidrager til stuernes lette og generøse rumoplevelse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links