Nikolaj Plads 7, København

Sankt Nikolaj Kirke nævnes først gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgener, for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier blev hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en genopbygningsplan. Nikolaj Plads var indtil branden kirkegård, herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest fødevarer, navnlig kød. Men i 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler samt en vinterhave og koncertsal på området. Det blev dog ved Slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Nikolajgade hed Skvaldergade op tik 1894.Forhuset er opført 1848-49 af arkitekt P.C. Hagemann for grosserer H. Lorentzen. Arkitekten P.C. Hagemann repræsenterer en overgang mellem klassicismen og historicismen i Danmark. Hagemann opførte en række ejendomme i kvarteret omkring Nikolaj Plads. Hans borgerhusfacader er præget af spinkle, klassicistiske pudsdekorationer iblandet svage nygotiske træk og rundbueelementer. Hagemann havde en betydelig virksomhed for private blandt andet for Københavns første større byggespekulant, grosserer H.P. Lorentzen, for hvem han opførte bebyggelsen ved Nikolaj Plads, i Vingårdsstræde og talrige mere beskedne lejehuse i gaderne omkring den senere Skt. Pauls Kirke.

Forhuset til Nikolaj Plads 7 er beliggende som led i husrækken på pladsens østlige side. Forhuset er mod gården sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Sammen med naboejendommene omgiver bygningerne et mindre gårdrum. Forhuset er fem fag bredt, grundmuret og opført i fem etager over en høj kælder. Forhuset hviler på en høj sokkel i mørkegrå puds med let fremspring. Facaden er glatpudset i en lys beige farve med hvidpudsede dekorative elementer, mens gårdsidens murflader er pudsede og kalkede med jernvitriol. Taget er belagt med skifer med enkelte tagvinduer. I rygningen ses to skorstenspiber i gul, blank mur. Bygningens yderste fag er betonet af pilastre med kapitæler og en profileret kordongesims, der formidler overgangen mellem stueetagen og hovedetagerne. Under øverste vinduesrække danner en gesims vinduernes sålbænke. Facaden afsluttes af en tagfodsgesims, der hviler på konsoller. Vinduerne er overvejende ældre og traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer, mens stueetagens vinduer er ældre, rundbuede butiksvinduer. Kælderetagen har nyere butiksvinduer. Stueetagens vinduer har en profileret indfatning, der visuelt fremstår som slanke pilastre hvilende på soklen. Mellem rundbuerne er stiliserede rosetter. De øvrige vinduer er retkantede og er smykket med en fordakning, slanke profilerede konsolbårne sålbænke samt brystninger med løbende hund-borter med blomster. Alle vinduer er grønmalede. Forhuset er overordnet karakteriseret ved dele af en traditionel grundplan i stueetagen, på anden, tredje og fjerde sal. Ejendommens stueetage er indrettet til butikslokaler og har indgang midt i facaden. Indgangsdøren er en ældre, bosseret fyldingsdør med rundbuet overvindue. Mod gården ses en nyere fyldingsdør med en kældernedgang, der giver adgang til kælderen under forhus. Alle døre er ligesom vinduerne grønmalede. Stueetagen nås via en støbejernstrappe, der giver adgang til et forrum med et støbt gulv, pudsede vægge og rigt dekoreret loftstukkatur. På hver side af forrummet er der, via to ældre dobbeltfløjede døre, adgang til stueetagens to butikker. Midt i forrummet fører en ældre fyldingsdør med glaspartier til en gennemgående forstuegang, hvorfra der er adgang til gården og forhusets gårdvendte hovedtrappe. Hovedtrappen er antageligt fra bygningens opførelse udført i træ med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en profileret håndliste. Trin og reposer er beklædt med linoleum. Ejendommen er indrettet med en lejlighed på hver etage, der hver betjenes af tre indgangsdøre. I trapperummet er desuden en gennemgående elevator. Stueetagens butikslokaler er begge sammenbyggede med kælderen under forhuset. Hver butik udgør et stort, gadevendt rum med en nyere kældertrappe. Den søndre butik har adgang til gården fra kælderen. Den nordre butik er sammenbygget med sidehuset i det gårdvendte smigfag. Stueetagerne er karakteriseret ved traditionelle materialer, herunder bræddegulv, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Kælderen har støbte gulve, pudsede vægge og lofter. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder trapper og vinduesvægge med panelering. Anden og tredje sal har dele af traditionelle planløsninger. Begge lejligheder er indrettet med et forrum, et gårdvendt kammer, en smigfagsstue, et gavlvendt badeværelse samt to gadevendte repræsentative stuer opdelt af dobbelte fløjdøre og sekundære funktioner i sidehuset. Der er nyere samt ældre traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede og malede vægge over brystningspaneler og pudsede lofter med rigt dekoreret stukkatur. Der er både nyere og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med indfatninger og messinggreb samt pilasterindfattede kaminpladser. Fjerde sal har dele af en traditionel planløsning med tre gadevendte stuer, hvoraf de to nordre stuer er opdelt af en fløjdør. Stuerne er i henholdsvis et, to og tre fag. Endvidere er der et gårdvendt køkken samt en stue placeret i smigfaget. Fjerde sal er kendetegnet ved velbevarede interiører med ældre og traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer antageligt fra ejendommens opførelse, herunder vinduer, enkelt- og dobbeltfløjede, klassicistiske fyldingsdøre med gerichter og indstukne, kugleformede hængsler, vinduesvægge med lysnings- og brystningspaneler samt øvrige vægge med brystningspaneler. Sidehusets anden-, tredje- og fjerde sal indeholder sekundære funktioner, der betjener forhusets repræsentative rum, men er ikke omfattet af fredningen. Sidehuset er indrettet med et køkken med et bevaret køkkenildsted med ildstedskappe på anden sal. Endvidere ses en smal korridor med gårdvendte kamre, adgang til bagtrappen og for enden af korridoren er et nyere indrettet badeværelse. Køkkener og badeværelser har nyere overflader. Tagetagen er delvist udnyttet til bolig. Den øvrige del af tagetagen er indrettet med ældre opbevaringsrum med ældre bræddegulve og vægge samt ældre klassicistiske fyldingsdøre med gerichter og indstukne, kugleformede hængsler og messinggreb.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på Nikolaj Plads, hvor forhuset indgår om en del af husrækken, der består af bygninger fra midten af 1800-tallet og er visuelt sammenhængende med de to naboejendomme nr. 9 og 11. Alle tre ejendomme er opført af samme arkitekt og er karakteriseret ved en ensartet og velproportioneret facadedisponering, ens etage- og bygningshøjde og de gennemgående gesimsbånd samt de karakteristiske, rundbuede åbninger i stueetagen. De tætte husrækker med de ensartede facader mod den åbne plads får kvarteret til at fremstå som et hele, og danner et stemningsfuldt, historisk miljø. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med et forhus sammenbygget med et sidehus omkring et lille gårdrum, der er karakteristisk for den tætte, indre by, og som med deres ensartede materiale- og farveholdning danner et intimt og karakterfuldt gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Nikolaj Plads 7 knytter sig til ejendommen som et eksempel på et klassicistisk forhus, der i sine ydre stilistiske virkemidler antyder en overgang til historicismen. Det ses i facaden, hvor Hagemann har anvendt klassicistiske elementer, men på en friere måde end den præcise og enkle Harsdorffske klassicisme. De stilistiske elementer bliver anvendt flittigt og sammensat, således at facaden får et rigt og flertydigt udtryk, som adskiller sig markant fra den enkle, lavmælte klassicisme med få dekorative virkemidler, der præger borgerhusene i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Således fremstår Nikolaj Plads 7 mere dekorereret og sammensat. Klassicismen prægede de Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og efter bombardementet i 1808 under inspiration fra C.F. Harsdorff. Karakteristisk for Harsdorffs klassicisme var velproportionerede, enkle facader med få antikke dekorative facadeelementer. I kontrast til den rigt dekorerede facade står den enkle pudsede og kalkede gårdside uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de traditionelle planløsninger i stueetagen, på anden, tredje og især fjerde sal, der kendetegnes ved repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner kammer, køkken med køkkenildsted og bagtrappe mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre, paneler og stukkatur afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset knytter sig i det ydre til den høje, smalle bygning opført i fem etager over fem fag med facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved den symmetriske facadekomposition med yderfagene betonet af pilastre. Hertil kommer de taktfaste, tætsiddende vinduespartier med rundbuede åbninger i nederste etage med profilerede indfatninger, der visuelt lader bygningen hvile på spinkle pilastre og giver facaden et elegant og let udtryk. Hertil kommer vindues- og dørindfatningerne samt gesimserne, der markerer facadens åbninger og overgange mellem de enkelte bygningsdele. På gårdsiden er den arkitektoniske værdi relateret til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til følgende: Forstuen flankeret af indgange til butikslokalerne, det store gårdvendte trapperum, de repræsentative, velproportionerede stuer, smigfag, kamre og trapperummet samt ældre fyldingsdøre med gerichter, indstukne kugleformede hængsler, panelering og stukkatur, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. De facadevendte, tætsiddende vinduespartier giver de repræsentative stuer et rigt lysindfald og bidrager til stuernes lette og generøse rumoplevelse. Særligt fjerde sals lejlighed med sine velbevarede interiører giver en stemningsfuld oplevelse af en lejlighed fra midten af 1800-tallet.

Læs videre om

• Karel van Manders Gård, København
• Sankt Peders Stræde 18, København
• Wildersgade 19, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen