Nord Land 5 ligger på Nord Land 5 i Fanø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1868 opførte købmand og reder, Sonnich Madsen Kromann, to bygninger, en fabrik og denne bygning, som skulle indeholde købmandshandel og skibsproviantering med tilhørende bolig. Købmandshandelen handlede med alt fra tvebakker til pommerske bjælker. Senere udvidede han forretningen med forskellige fabrikationer i husets lokaler og i tilstødende huse. Her fremstillede han blandt andet farver, Fanøbitter, øl, ost og beskøjter. For at få el til produktionerne, etablerede han en vindmølle, som også kunne forsyne resten af Sønderho med strøm. Fabrikant og historiker, Niels Møller Kromann blev i 1870 født i huset og voksede op der. Fra 1893 blev der sat gang i en sæbeproduktion, som ovennævnte Niels Møller Kromann stod for. I 1920 overtog Kromanns svigersøn P.S. Thøgersen købmandshusene, der i flere år havde fungeret som farvefabrik.

Bygningen, som var 17 fag lang, havde oprindeligt filttag, som må være en art tagpaptag, men allerede i 1875 var taget omlagt til vingetegl. Indretningen blev beskrevet således: fem fag butik, tre fag dagligstue og værelser, et fag forstue og sovekammer, otte fag storstue, sovekammer, køkken, spisekammer og dagligstue. I halv husdybde var en muret kælder på fem fag. Der var gibsbeklædte, dvs. pudsede, bræddelofter af sammenpløjede brædder overalt, undtagen i køkken og spisekammer. Endelig nævnes i 1875 også elleve dobbelte og syv enkelte fyldingsdøre og to glatte døre.

I 1992 rykkede Fanø Kunstsamling ind i det nyerhvervede hus med permanente udstillinger af kunstværker fra Fanø fra ca. 1850 til i dag. Herved blev bygningen indrettet til de nuværende, sammenhængende udstillingslokaler, hvor dog butikken i vestgavlen er bevaret delvis intakt og nu anvendes til billetsalg og museumsbutik. Den oprindelige planløsning i bygningens boligdel lader sig ikke klart aflæse af indretningen i dag.

Beskrivelse

Huset er et meget dybt hus på syv fag og elleve fag langt; grundmuret og pudset. Over en lav sokkel afsluttes murene foroven af en udkraget gesims, herover er et teglhængt heltag med to hjørneaffasede skorstene med støbte rør. Gavlpartierne er særligt fremhævet, da hjørnerne er udformet som fremspringende piller, der afsluttes som en fodtak, hvorfra en gavlkam løber op til kip, hævet over taget. I hver gavl er otte dekorativt udformede murankre. I vestgavlen er en centralt placeret dør, flankeret af to vinduer, gavltrekanten har to vinduer. Sydsiden har en centralt placeret dør, flankeret af fem vinduer på hver side. Østgavlen har to blændede vinduesåbninger og i gavltrekanten to helglasdøre bag et diskret værn i vindueshullerne. Norsiden har ni vinduer og to symmetrisk placerede yderdøre. Vinduerne er høje, fladbuede støbejernsvinduer med otte ruder, omkranset af en pudset, profileret indfatning. På hovedfacaderne, vestgavlen og sydsiden, har vinduerne ekstra profilerede indfatninger og her er også et pudset, bosseret fyldingsfelt under vinduerne. Vinduerne, som er fra opførelsen og udført på Ribe Jernstøberi, er genindsat for få år siden. Der er i alt tre to-fløjede fyldingsdøre mod syd, vest og nord, hvor der tillige er en enkelt-fløjet fyldingsdør. De forskellige døre, hvoraf de fleste er nyere, men traditionelt udførte, har alle faste overvinduer, og sidder i en fladbuet muråbning med en indfatning af samme type som vinduerne. Fire, lave støbejernsvinduer i kælderen på nordsiden er uden indfatning. Soklen er malet grå, mens murplanet fremstår lysere, varm grå mod de hvidmalede hjørnepiller, gavlkamme, profilerede indfatninger, samt skorstene. Taget er af røde vingetegl. Alle støbejernsvinduer samt murankrene i gavlen er malet grafitalgrå, dørene mørkegrønne.

Fra hoveddøren i vestgavlen træder man ind i den tidligere butik, hvor en del af det ældre/oprindelige interiør, fra en periode som farvehandel, er bevaret i form af en butiksdisk og en reolvæg, fyldt med skuffer til de enkelte farvepulvere. Dette gamle inventar er egetræs-ådret med mørk staffering. Loftet er pudset, men uden gesims, væggene malet mørkerøde med limfarve. Gulvet er af fyrreplanker. En støbt kakkelovn er tilsluttet skorstenen i denne ende af huset. En rødmalet bræddevæg adskiller rummet fra udstillingslokalerne. Langs sydsiden af bygningen ligger tre udstillingsrum, hvor fløjdørene er nedtaget, så der er fri adgang mellem dem. I midterfaget, hvor der er en dobbeltdør til det fri, er en flisebelagt gang, som fører ind til husets midte og herfra med fem stentrin giver adgang til to nye ligeløbstrapper af træ, som fører op til overetagen. Mod nord ligger endnu et udstillingsrum, som også har stenflisegulv med toiletrum til venstre og et personalekøkken til højre, mens rummet i det nordøstre hjørne indeholder et magasin. I det nordvestre hjørne er en ny kvartsvingstrappe op til overetagen. Alle rummene har pudsede, malede vægge, pudslofter uden gesimser, bortset fra det midterste udstillingsrum mod syd. Gulvene er fyrretræsgulve. Af bevarede detaljer er indfatninger (dørbladene opbevares i kælderen). Overetagen er ét stort åbent rum med synlige hanebånd. Her står de to skorstenspiber som søjler. Rummet er gipsbeklædt på væggene og bræddeforskalling på loftfladen med udnyttede skunkrum, gulvet et fyrretræsgulv. Kælderen indeholder lagerrum og fyrrum med pudsede vægge og støbt gulv. Her er det eneste gamle inventar en oprindelig revledør med låsetøj.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Sønderho, der fremstår som en unik og yderst velbevaret gammel landsby. Bygningen har gavlene mod øst og vest, som de fleste andre huse på Fanø, men skiller sig klart ud med sin form, farve og materialer. Bygningen ligger lige ud til gaden med et lavt trådhegn om den græsklædte have mod syd og med et nyt, halvhøjt tremmestakit mod nord. Bygningen er med sin størrelse og sit markante udseende et omdrejnings- og pejlingspunkt i gadebilledet på Nord Land.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden, som klart fortæller om en bygning, der er mere end et almindeligt beboelseshus. De store vinduer anslår den inviterende åbenhed, der er karakteristisk for en butik eller anden udadvendt funktion. Bygningens udformning og dekorative detaljer daterer dens opførelse til en driftig og rig periode i Sønderho, hvor de nye tider og dermed – nye byggemåder – var kommet til byen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig særligt til de bevarede dele af butikken: den store reol med skuffer og håndskrevne skilte med farvebetegnelserne samt disken og den tidstypiske, mørke, farveholdning og ådringsmaling.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens markante form med de store, skarptskårne gavle med gavlkamme, de taktfaste rækker af tætstillede, høje jernvinduer og de store, røde, ubrudte tagflader. De kraftigt profilerede indfatninger om vinduerne, de små pudsede fyldinger under vinduerne, dørenes overvinduer og murankrene på gavlene løfter og opløser den bastante bygningskrop. Skorstenenes affasning og rør slutter huset af og underbygger symmetrien. Arkitekturen virker stærkt ved kontrasten mellem mur og store vinduesåbninger, skyggevirkning fra gesimser og profilerede indfatninger samt farveskiftet mellem murflade og pudsdekoration. Selv den røde tagflade er indrammet af de stående gavlkammes hvide gesimser. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til det bevarede butiksinteriør, som er et roligt, mørkmalet, træbeklædt rum, samt til udstillingsrummenes enkle proportioner og den letopfattelige sammenhæng mellem de lysfyldte rum, de gode materialer og udførelsen af de nye detaljer, såsom gulve, trapper, toilet- og køkkenfaciliteter og de hvidlakerede forsatsvinduer af stål.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links