Ny Adelgade 6-6 A, København

Ny Adelgade blev anlagt i 1670, men var i en periode i 1700-tallets begyndelse i folkemunde kendt som Lille Grønnegade. På facaden til Ny Adelgade 10 ses en mindeplade, der beretter om teatret Den Danske Skueplads, som her blev indviet i 1722 med Molieres Gnieren. Stedet blev dog mest kendt som ramme om opførelser af Ludvig Holbergs komedier. Karréen, hvor Ny Adelgade 6 blev opført, ligger mellem Kongens Nytorv, Gothersgade, Grønnegade og Ny Adelgade. Karréen var tidligere en del af det gamle voldterræn. I 1738 blev grundene på nr. 6, 8 og 10 solgt til Johan Adam Schnabel, der efterfølgende opførte tre huse. Ny Adelgade 6 blev solgt til skrædder Bleyer d. 1. juli 1739. Mellem 1802 og 1837 blev gavlkvisten over to fag opsat.

Ejendommen er beliggende i Ny Adelgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens nordre husrække. Udover forhuset omfatter fredningen et baghus. Forhuset er seks fag langt og tre etager højt over en høj kælder og har en udnyttet tagetage. Facaden er grundmuret og pudset samt rødmalet. Forhuset bærer et teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen. Mod gaden ses en gavlkvist over to fag med en kvist på hver side. Forhuset står på en sortmalet sokkel og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims, som brydes af gavlkvisten. Gavltrekanten har en omløbende, hvidmalet og profileret gesims. I det østligste fag er der via trin af natursten opgang til huset. Døren er en ældre, tofløjet og grønmalet fyldingsdør. I fag ved siden af er der nedgang til kælderen via trin af beton. Den nyere glasdør har en hvidmalet ramme. Kælder- og stueetage har nyere, hvidmalede og etrammede butiksvinduer med lyskasser foran. Første sal har traditionelt udførte, hvidmalede og firerammede vinduer med opdelte nedre rammer. Vinduerne på anden sal og i gavlkvisten er traditionelt udførte, hvidmalede og torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Gårdsiden er i stueetagen omsat i grundmur, mens resten er i bindingsværk, som er kalket med jernvitriol over stok og sten. Huset står på en bred, sortmalet sokkel, og facaden afsluttes af en bred, hvidmalet og profileret hovedgesims. I det østligste fag er en traditionelt udført, grønmalet fyldingsdør. Foran døren ses en nyere repos i beton. I det næstsidste fag mod vest er der en kældernedgang via trin af beton. Der er en nyere, glat dør, som har en hvidmalet ramme. Vinduerne er traditionelt udførte og en blanding af et-, to- og firerammede vinduer med forskellig opsprosning. Alle er hvidmalede. I det indre er dele af de ældre etageplaner bevaret med en gennemgående forstuegang med udgang til gården og bagest i huset med en ældre ligeløbstrappe. Trappen har udskårne balustre, profileret håndliste og tæppebelagte, indstemte trin. Der er en lejlighed på hver etage, der har nyere, glatte indgangsdøre. I lejlighederne er træk af en ældre, traditionel planløsning bevaret med en midtskillevæg. Mod gaden ligger en sal på fire fag og et kammer på to fag. Mod gården ligger køkken og badeværelse. Lejligheden i tagetagen har en nyere, intern trappe, så den er i to etager. I kælder- og stueetage er der indrettet restaurant med industrikøkken i kælderen mod gården. Her er ligeledes en nyere, intern trappe, som ligger ved siden af køkkenet. Der er bevaret ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre med gerichter, ildsteder, ovnpilastre og skorstenskerne samt synlige loftsbjælker. Flere af vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er på hovedetagerne overvejende ældre og traditionelle, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt glasloft, men der er også nyere som fliser. I kælderen og i stueetagen ses et nedhængt akustikloft, gulvtæppe og klinkegulv. Baghuset er otte fag langt og tre etager højt. Facaden er grundmuret og resten af huset er i bindingsværk, som er pudset og kalket med jernvitriol. Bindingsværket står ubehandlet. Huset bærer et teglhængt halvtag. I rygningen sidder en glat skorstenspibe, og i tagfladen ses to mindre kviste. Baghuset står på en bred, sortmalet sokkel, og facaden afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims. I det yderste fag er en nyere, men traditionelt udført og hvidmalet fyldingsdør. Herefter et vinduesparti og endnu en nyere, men traditionelt udført og hvidmalet fyldingsdør. Ved de midterste fag er en nyere kældernedgang i beton, som er afskærmet af et gelænder. Kælderdøren er en nyere, bræddebeklædt og grønmalet dør. I stueetagen er de nyere, men traditionelt udførte firerammede vinduer med lige store rammer og to ruder i hver ramme. På de øvrige etager er vinduerne nyere, men traditionelt udførte og torammede med tre ruder i hver ramme og hvidmalede. I det indre bærer baghuset præg af, at det har været anvendt til forskellige formål. Der er dog træk af de oprindelige planløsninger bevaret. En stor del af stueetagen anvendes til industrikøkken og opbevaring. I den østligste del af huset er en mindre forstuegang med en traditionelt udført trappe i det yderste fag. Trappen er hvidmalet med indstemte trin, profileret håndliste og med udskårne, ovale huller i værnet. På alle etager er bevaret en centralt placeret skorstenskerne med ildsted. Nogle få ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder vægge af bindingsværk, fyldingsdøre med gerichter og synlige loftsbjælker. Der er nyere, koblede vinduer. Overfladerne er en blanding af ældre og traditionelle samt nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, linoleum, klinker og nyere fliser.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Ny Adelgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den historiske gadestruktur. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og for- og baghusenes sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelt bebyggede grund med for- og baghus. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Den kulturhistoriske værdi ved Ny Adelgade 6-6A er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et bygningskompleks fra begyndelsen af 1700-tallet samt en bygningshistorisk udvikling, der rummer fællestræk med nabogaderne i Købmager Kvarter. I det ydre knytter der sig en væsentlig kulturhistorisk værdi til forhusets grundmurede facade, der med sin brede, enkle og glatpudsede murflade vidner om forhusets bygningshistorie. Den nuværende facade viser, er den er et produkt af flere forskellige byggekampagner, der netop afspejler tendensen i det typiske, borgerlige, københavnske byggeri, der var domineret af dygtige håndværksmestre. De mønstertegninger af forhuse med gavlkviste, der med Landbygmester J.C. Krieger i spidsen var blevet promoveret, som gode eksempler på beboelsesejendomme i årene efter branden i 1728, blev en væsentlig rettesnor i årtier for ejendomme som Ny Adelgade 6. Oprindeligt bestræbte man sig på udelukkende at få genrejst kvartererne i grundmurede bygninger, men i praksis viste det sig fordyrende og umuligt at gennemføre. Myndighederne forsøgte i en årrække at opretholde et direkte forbud mod at bygge i bindingsværk, men man erfarede hurtigt, at genopbygningen af byen ikke gik hurtig nok, og at der trods forbuddet alligevel blev bygget i bindingsværk. I 1731 blev forbuddet mod brugen af bindingsværk ophævet, og formure kunne herefter lovligt opføres som bindingsværk og ikke i grundmur. Enkelte forhuse blev imidlertid opført i grundmur mod gaden og resten i bindingsværk, som det ses i Ny Adelgade 6. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til alle de øvrige traditionelle elementer i facaden, herunder gavlkvisten på trods af, at den først blev tilføjet senere og de forskellige, traditionelt udførte vinduer på beboelsesetagerne samt indgangspartiet og døren, der leder ind til forstuegangen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der er opført i bindingsværk. Der er tillige kulturhistorisk værdi relateret til kombinationen af forhus og baghus, der er opført samtidig i 1730'erne og vidner om en traditionel bebyggelsesstruktur fra denne periode. Der er kulturhistorisk værdi knyttet til baghusets bindingsværk, hvor det i gavlen mod nr. 8 kan ses, at baghuset tidligere er blevet forhøjet. Derudover vidner baghuset i både grundmur og bindingsværk om husets udviklingshistorie, hvor den oprindelige facade senere er blevet omsat i grundmur. I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk af en ældre planløsning, hvor de repræsentative stuer ligger mod gaden, mens hovedtrapperummet med gennemgående forstuegang ligger i det yderste fag og bagest i huset. De mere funktionsprægede rum har været placeret mod gården, hvilket de bevarede ildsteder og placeringen af skorstenskerner og ovnpilastre vidner om. De bevarede dele af det oprindelige og ældre interiør har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet interiøret vidner om periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de helpanelerede ydervægge, brystnings- og lysningspaneler og fyldingsdøre med gerichter. I baghusets indre er den kulturhistoriske værdi relateret til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder især de store ildsteder, der vidner om datidens varmekilder og madlavningsmuligheder.

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med hoveddøren, den kraftige hovedgesims og gavlkvist med profileret, omløbende gesims, der tilsammen giver facaden et tungt og kraftfuldt udtryk. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. Gavlkvistens opadstræbende form står i kontrast til bygningens ellers horisontale virkning, hvorfor den opnår fin balance i kompositionen. På forhusets gårdside knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværkskonstruktion, farvesætningen og sammenhængen med baghuset For både forhuset og baghuset er der endvidere arkitektonisk værdi relateret til henholdsvis hel- og halvtaget og de store skorstenspiber i rygningen, der afslutter husene.

Læs videre om

• Toldbodgade 85, De Engelske Rækkehuse, København
• Valkendorfsgade 36, København
• Vesterbro Apotek, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen