Nygade 45
.
Nygade 45
.
Nygade 45
.
Nygade 45
.
Nygade 45
.
Nygade 45
.

Nygade 45 ligger på Nygade 45 i Aabenraa Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Huset blev opført i 1737 som en ni fag dyb og to etager høj, grundmuret gavlbygning. Gavlhuset blev mellem 1751 og 1754 forlænget med tre fag. Sidebygningen med bulkonstruktion i gårdsidens andet stokværk blev formentlig opført i første halvdel af 1800-tallet. I 1866 blev gavlhusets øverste etage formentlig betydeligt forhøjet. Vinduesformer og gesimser stammer sandsynligvis fra denne ombygning. Den oprindelige store karnap ud mod gaden blev muligvis i 1883 erstattet af den nuværende lille hængekarnap og hoveddøren, der tidligere var placeret under hustavlen blev flyttet til nordsiden. Ejendommen var i 1700-tallet og 1800-tallets første årtier ejet af købmænd. Herefter var huset ejet af skiftende håndværksmestre, herunder bl.a. bygmester Johann Heinrich Callesen.

Beskrivelse

Gavlhuset ligger på en smal, langstrakt grund på vestsiden af Nygade, der er en del af det ældre kvarter i Aabenraa. Gavlhuset er tolv fag dybt, grundmuret og hvidkalket i to etager med rødt, teglhængt heltag. I rygningen findes to skorstenspiber i blank, rød mur med sokkel og krave, og i tagfladen sidder et par støbejernsvinduer samt mod nord en hejsekvist af træ med teglhængt heltag. Soklen, der er delvist muret delvist af kampesten, er sorttjæret. Langsiderne er udsmykket med liljeformede murankre og en sparrenkopgesims, mens gavlen, mod Nygade, er forsynet med en en mindre karnap, en hustavle, profilerede indfatninger, tandsnitsgesims og en enkel kam i hver side. I gårdsiden findes to ældre, hvidmalede fyldingsdøre med overvindue. Vinduerne varierer mellem ældre og nyere vinduer udført med koblede rammer. Vinduerne er alle hvidmalede, hovedsageligt firerammede og de fleste har murede sålbænke. I forlængelse af gavlhusets østgavl findes en ældre sidebygning opført i gundmur med en sorttjæret bulkonstruktion i gårdsidens øverste del. Murene mod gården og i østgavlen er hvidkalkede over en sorttjæret sokkel, mens sydsiden står i rød, blank mur med flere liljeformede murankre. Taget er helvalmet og belagt med røde vingetegl. I gårdsiden findes en hvidmalet, rundbuet revleport. Vinduerne er alle ældre og hvidmalede, men varierer i størrelse og udførelse, eksempelvis er to vinduer i østgavlen af støbejern. Indvendigt er gavlhuset opdelt i lejligheder med to trappeopgange. Lejlighederne fremstår i store træk med nyere overflader, herunder linoleumsgulve, gipslofter og nyere fyldingsdøre. Tillige er der flere murgennembrydninger og nye køkkener og badeværelser. Enkelte lejligheder har ældre bræddegulve og få har ældre, fritliggende loftbjælker. Tagetagen står uudnyttet med enkelte spor efter tidligere pigekamre. Sidehuset er uopvarmet og udnyttes til opbevaringsrum i stueetagen, mens første sal ikke er udnyttet, da dækket er i forfald og delvist er fjernet.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Nygade 45 knytter sig til beliggenheden i den ældre del af Aabenraa, hvor den markante gavlbygning er med til at opretholde det historiske udtryk, som dominerer gadeforløbet. Hertil kommer værdien, der relaterer sig til den langstrakte grund, med indkørsel på begge sider, og det velbevarede gårdrum mod nord. Gårdrummet fremstår harmonisk med de omkringliggende bygningers forholdsvis ens materialebearbejdning og den intakte pigstensbelægning forstærker fornemmelsen af et idyllisk gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden som et velbevaret eksempel på et gavlhus, der gennem tiden har været en karakteristisk bygningstype i Aabenraa og i hele Sønderjylland. Det bevarede antal af gavlhuse er helt enestående i denne del af Danmark, hvor tendensen sydfra har haft stor betydning og derved påvirket bygningskulturens udvikling.

Værdien knytter sig særligt til detaljerne på gavlen, mod Nygade, der alle er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen. Dette betød, at der blev penge til at dyrke en detaljerig arkitektur, hovedsageligt koncentreret omkring gavlen mod gaden, så husets ejer kunne fremvise sin velstand. Dette gælder hustavlen, de trukne detaljerne omkring vinduerne, det runde vindue og den detaljerede gesims, der tillige fortsætter ned ad langsiderne. Karnappen i gavlen er endvidere et karakteristisk træk, der ses overalt i byen. Hustavlens inskription lyder: "Soli Deo Gloria / Wens Gott Giebt / so schadt der Neid nicht / Anno 1737" og vidner om egnens mangeårige tyske historie samt en lang tradition for kristne udsagn. Hertil kommer spejlmonogrammerne i hver side af hustavlen med initialer, der antyder navnene på bygningens første bygherre: Peter Johansen og hustru. Hertil kommer hejsekvisten i tagfladen med luger og bevarede dele af det tidligere hejseværk, der afspejler den tidligere udnyttelse af loftrummet til opbevaring. For sidehuset relaterer den kulturhistoriske værdi sig til bygningens form med bulkonstruktion og støbejernsvinduer, der afspejler brugen af bygningen til stald, lade og værksted. Tidligere var brugen med bulkonstruktion, hvor vandrette planker blev samlet i riller i de lodrette stolper, en helt almindelig byggeskik for byens baghuse, som der i dag kun er få bevarede af. Bulkonstruktionen blev udført i hele husets højde eller som her kun i den øverste del. Sidstnævnte var det mest almindelige, da man herved kunne spare på træet. Siden 1500-tallet var det ellers forbudt at opføre bullader i Danmark på grund af manglen på træ, men der blev udskrevet en særlig regel for Sønderjylland, hvilket betød at man helt frem til 1800-tallet anvendte denne byggeskik.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Nygade 45, relaterer sig til gavlhusets enkle bygningskrop, som fremstår velproportioneret med det lette, ubrudte tag i kontrast til den tunge og mørke sokkel. Hertil kommer selve gavlen ud mod Nygade, der er yderst levende og elegant, grundet de mange vinduer og murede detaljer, som skaber en overordnet symmetri. Karnappen bryder symmetrien og bliver derved et særligt fokuspunkt på gavlen. I langsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til den lange sparrenkopgesims og de liljeformede murankre. Tillige betyder vinduernes let tilbagetrukne placering i murfalsene, at der opstår et spil i muren. Endelig er der arkitektonisk værdi i kontrasten mellem materialerne, der fremhæves ved den skiftende farveholdning, fra hvid mur til sort træ i bulkonstruktionen. Værdien knytter sig tillige til sidehusets tagkonstruktion, der næsten fremstår skulpturel ved måden, det former sig efter huset og optager spring og knæk. Specielt omkring østgavlen rejser taget sig stejlt op, og danner en meget markant form på gavlen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links