Nyhavn 1 ligger på Nyhavn 1, hj. af Store Strandstræde i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset blev opført i 1753 for kleinsmed Peder Jørgensen Ambus. Det var oprindeligt inddelt i fem dobbelte fag med en trefags kvist mod Store Strandstræde, mens den firefags gavl mod Nyhavn havde en frontispice. I 1817 blev huset lagt sammenbygget med Store Strandstræde 2, hvorved det stort set fik sit nuværende udseende. Sidehuset blev opført i 1817-1818. Ifølge en bygningshistorisk redegørelse ved Jens Christian Varming står bygningen både i det indre og i det ydre overordnet med et udtryk svarende til ombygningsårene 1817-1818. Bygningen var opført og ombygget til beboelse, men blev allerede i midten af 1800-tallet omdannet til erhverv i kælder, stueetage og første sal, hvorved den åbne planløsning blev etableret på et ret tidligt tidspunkt.

Beskrivelse

Nyhavn 1 ligger på det tilspidsede hjørne mellem Nyhavn og Store Strandstræde og er placeret med gavlen mod Nyhavn, mens den ene langside løber langs Store Strandstræde. På den modsatte side har forhuset et kort tofags sidehus, beliggende bagest på grunden. Herved indrammer for- og sidehus et lille gårdrum, der er afgrænset mod Nyhavn af en pudset mur med murkrone af røde tegl. En bred, fladbuet åbning giver adgang til det brolagte gårdrum, der fungerer som udeservering for restauranten, der har til huse i bygningen. Bygningen er fire fag bredt mod Nyhavn, otte fag mod Store Strandstræde og tre etager højt over en høj kælder. Der er indgang til stueetagens restaurant i ottende fag mod Store Strandstræde og første fag mod Nyhavn, foran begge døre er firetrins granittrapper, og der er nedgang til baren i kælderen i tredje fag mod Nyhavn, mens bygningens oprindelige hovedindgang er i fjerde fag mod Nyhavn. I gården er der også en nedgang til kælderen, mens der er indgang til bagtrappen i sidehuset. Kælder- og stueetagen samt første sal anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Både gavlen mod Nyhavn og facaden mod Store Strandstræde er muret og pudset. Over en lav sokkel er underetagen glatpudset op til en cordongesims, herover er muren ligeledes glatpudset. Over hovedindgangen mod Nyhavn er et pudset, profileret felt. Vinduerne i beletagen er fremhævet med pudsede indfatninger, der hviler på den profilerede cordongesims. Gesimsen under taget er en sparrenkopgesims. Farveholdningen er to grå nuancer på murfladerne under og over cordongesimsen. Gesimserne er begge hvidkalkede. Mod gården er murfladerne pudset og kalket, og gesimsen har sparrenkopper ligesom på gadesiderne. Vinduerne mod gaden er nyere og har i stueetagen to rammer med 14 små ruder i hver ramme eller to rammer ned 16 små ruder i hver ramme. Vinduerne i etagerne over er firerammede med opdelte underrammer, mens kældertagen har nyere helrudevinduer. Mod gården er vinduerne ligeledes firerammede, men med fire ruder i overrammerne og seks ruder i underrammerne. Der er også enkelte seksrammede vinduer med samme rudeopdeling. Samtlige vinduer er hvidmalede. Indgangsdøren er en ældre, tofløjet og hvidmalet fyldingsdør med fire fyldinger. Døren mod gården er en ældre, tofløjet grønmalet fyldingsdør med tre fyldinger. Begge har ældre hængsling. Kælderdørene er nyere grønmalede døre med ruder i øverste halvdel. Dørene til restauranten er begge nyere opsprossede døre med faste sidestykker ligeledes med opsprosning. Overvinduerne er ældre og har også opsprosning. Både forhus og sidehus bærer helvalmede, teglhængte tage med røde vingetegl. I rygningen er to ældre blokformede skorstene, en i forhusets og en i sidehusets. I tagfladerne er flere nyere, teglhængte kviste med træbeklædninger. I forhusets tagfalde mod gårdsiden er tillige end gavlkvist med en fladbuet åbning. Heri sidder en tofløjet, opsprosset glasdør, hvorved den fungerer som en fransk altan. Hoveddøren giver adgang til forhusets hovedtrappe og til stueetagen. Trappen ligger forrest mod gavlen til Nyhavn. Herfra er der adgang til hovedetagerne. Stue- og første sal er indrettet til restaurantlokaler, hvor der er brede gennembrydninger i de indre skillevægge og midterskillevæggen, så der opstået større rum mod gaden. Hvor midterskillevæggen er åbnet er bærende piller med profilerede indklædninger i klassisk formsprog. Toiletter og øvrige sekundære funktioner er placeret mod gården. Ved indgangen fra trappen er bevaret gamle ildstedkapper i begge etager. Andensalens lejlighed har en traditionel indretning med to trefags stuer og en tofags stue placeret en suite langs Store Strandstræde, og i sidehuset er indrettet bad og køkken. I køkkenet er der også bevaret ildstedskapper og der er udgang til køkkentrappen, der ligger ind mod naboskellet. Kælderen er ligeledes indrettet med baglokaler mod gaderne, mens opbevaring, toiletter og øvrige sekundære funktioner ligger mod gården. Trappen stammer med stor sandsynlighed fra ombygningen i 1818 og er en toløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og har slanke, kantede balustre med enkelt tremmeværk imellem. Håndlisten er malet. Der er pudset under løbene. Løbene danner sammen med reposerne et trekantet durchsicht. Reposerne har en nyere parketbeklædning, mens der indlagt plader af rødlige natursten i trinene. Hoveddøren til andensalslejligheden er en oprindelig tofyldingsdør med nyere beslåning. Restaurationslokalerne har i begge etager overvejende en traditionel materialeholdning. Der er nyere, delvis lakerede bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukprofil. Der er også bevaret primært ældre panelering i lysningerne og på ydervægge. De øvrige vægge har brystningspaneler. I stueetagen er de ældre lysningsskodder også bevaret mod Store Strandstræde. Lofterne er pudsede og har stukkanter. Der er tillige opsat et gammelt glasloft med bemalinger i stueetagen. Hertil kommer flere en- og tofløjede fyldingsdøre fra omkring 1818 med tilhørende gerichter og delvis ældre beslåning samt bevarede pilastre omkring den tidligere ovnplads. Andensalens lejlighed har bevaret sin oprindelige indretning fra 1818 med hel-, lysnings- og brystningspaneler, stukkatur og ikke mindst en og tofløjede døre. Væggene over panelerne er pudsede og der listeinddelte felter. Panelernes spejle svarer til spejlene på dørenes fyldinger. Lofterne er pudsede og har en profileret loftgesims, udformet med klassiske profilformer. Vinduerne har poste med flad forkant og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer. De enfløjede døre har stadig to fyldinger samt indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har fem fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige. Enkelte døre har nyere hængsling. Køkkentrappen er en toløbstrappe med indstemte trin, uden nogen dekoration, men med kvadratiske balustre og en malet håndliste. Gulvene i stuerne er beklædt med parket. Kælderen har en delvis traditionel materialeholdning med nyere støbte gulve og delvis nyere vægbeklædning. Loftet har synligt bjælkelag med malede pladebeklædte flader imellem. Der er bevaret ældre bræddepaneler i og omkring vindueslysningerne samt brystningspaneler ligeledes af stafbrædder. I den bageste del af barlokalet er der bevaret en ældre nagelfaste og indbyggede hylder og en kaminindramning af mørkt træ omkring en kamin fra 1900-tallets begyndelse. Denne del af interiøret er udført i nyrenæssancestil.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af Nyhavns karakteristiske husrække, der består af de pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse af 1600- og 1700-tals borger- og pakhuse. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som en del af den historisk fortættede havnepromenade. Hertil kommer bygningens beliggenhed i Store Strandstræde, hvor forhuset også indgår som en velintegreret del af husrækken i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Hertil er forhuset med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 1 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af forhus og et kort sidehus i grundmur som et typisk eksempel på en ejendom med en længere udviklingshistorie fra midten af 1700-tallet, med udvidelse og ombygning omkring 1818. Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn knytter sig således til den repræsentative facade i empirestil. Empirehusene kan nok føres tilbage til påvirkning fra C.F. Hansen, som kun byggede få borgerhuse. På grund af den stærkt stigende befolkningstæthed, blev husene tvunget i vejret med indtil fem normale beboelseslag og endelig tog man nu konsekvensen af, at det var etagehuse med ganske ens lejligheder. Ambitionerne blev lagt på hylden, og facaderne stod ærligt og nøgternt med samme vinduesstørrelse i alle etager, men de har altid præg af klassicismens sikre proportionering. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader nemlig gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og det brede (ofte ornamenterede) gesimsbånd mellem stuen og 1. etage, som eneste deling af murplanet. Empirestilen kommer i Nyhavn 1 til udtryk i de glatpudsede murflader, den vandrette opdeling af cordongesimsen, hovedgesimsen med sparrenkopper og den ensartede anvendelse af de pudsede indfatninger, hvor ingen fag er særligt fremhævet fremfor andre samt det store, helvalmede tag. Bygningens oprindelse i midten af 1700-tallet kan dog muligvis ses i den firefags gavl mod Nyhavn, idet det oprindelige senbarokke hus på stedet med stor sandsynlighed var opført efter J. C. Kriegers mønsterbog efter branden i 1728, hvor bygningernes facader oftest var opbygget over et lige antal fag. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets overvejende traditionelle disponering med erhverv i kælder-, stueetage og første sal og bolig på den øverste etage. Hertil kommer de bevarede dele af en ældre og oprindelige planløsninger, med trappehus mod gavlen i Nyhavn, stuer og opholdsrum langs Store Strandstræde samt køkken, bad og sekundære funktioner mod gården og i sidehuset. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de ældre dele af interiøret på etagerne, herunder pudsede vægge og lofter, stukkatur, alle typer panelering og de en- og tofløjede døre med tilhørende gerichter og beslagværk. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trappen, der med sin fornemme og temmelig sjældne udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Nyhavn 1 knytter sig i det ydre til bygningens særegne form, der opstår på grund af den tilspidsede hjørnegrund mellem Nyhavn og Store Strandstræde. Bygningen fremstår med elegance og et gennemført helhedspræg i kraft af gavlen og langsidens ensartede dekorationer i form gesimserne og vinduesindfatningerne. Øverst afsluttes bygningen harmonisk at det store, helvalmede tegltag. Nyhavn 1 udgør således en elegant og særdeles karakterfuld begyndelse på Nyhavns enestående husrække og stemningsmættede historiske miljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særlig til både stuer og restaurationslokalernes elegante udtryk, der i høj grad skyldes den høje håndværksmæssige standard og fine detaljering i snedkerarbejdet på paneleringen og fyldingsdørene. Hertil kommer lejlighedens tilspidsede stue mod Nyhavn, der grundet husets særgene form har et helt særlig lysindfald fra de store og tætsiddende vinduer. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor de lette og elegant svungne trappeløb, de spinkle og fint drejede balustre og de ens døres symmetriske placering på reposerne, får trapperummet til at fremstå særdeles formfuldendt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links