Nyhavn 49, København

Nyhavn 49 ligger på Nyhavn 49, hj. af Toldbodgade i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden, med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg.Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Nyhavn 49 blev opført i 1746 for skipper Jens Karsen, som en treetages pakhusbygning med fronton over midtrisalitten. I 1842 blev bygningen forhøjet med en etage mod gården og i 1886 med en etage til gaden. Gavlene, hvoraf den ene til dels var i bindingsværk, blev ombygget i 1790. Facadens nuværende udseende stammer fra en ombygning i 1876. Balkonen blev opsat i 1886. I 1968 blev en stor facadeistandsættelse og tagomlægning gennemført. I den forbindelse blev alle vinduerne i stueetagen udskiftet og portfløjene blev nyskabt i træ. Endelig blev balkonen eftergået og stabiliseret.

Beskrivelse

Nyhavn 49 ligger på hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade. Der er indgang til bygningen fra nabohusets hovedtrappe i Toldbodgade 2, og der er en lejlighed på hver etage med erhverv i stuen og kælderetagen. Det er en fire etager høj bygning over en høj kælder med udnyttet tagetage. Huset er næsten kvadratisk i sin grundplan og har fem fag mod Nyhavn, heri er yderfagene brede samt seks fag mod Toldbodgade. Huset er grundmuret, pudset og malet i en lys tone med hvide vinduer. Taget er et heltag med røde vingetegl, der dog er afsluttet foroven som et såkaldt Københavnertag med en flad, tagpapdækket del. Der er seks kviste i taget mod gaden og tre mod gården. Kvistene er traditionelle, brede tømmerkviste med trekantfronton og zinktag og vinduer med seks rammer med store ruder. Facaderne er over en sortmalet sokkel pudsede med refendfuget kælder- og stueetageetage, der afsluttes af et profileret kordonbånd. Herover er første og anden sal, som er en mezzaninetage, pudset med kvadermarkeringer op til en udkraget og profileret gesims. Øverst er tredje sal med en vinduessætning, der er anderledes end de øvrige etager, men dog også med kvadermarkering i puds, afsluttet med en stor, profileret taggesims. Mod Nyhavn springer de tre midterste fag en halv sten frem, ligesom hjørnepillerne, således at de to flankerende, brede fag ligger tilbage. De tre fremhævede midterfag har yderligere fået understreget førstesalens vinduer med to trekantfrontoner med skulpturhoveder i, mens midterfaget har en glat, blåmalet kartouche med barokke volutsving. På siden mod Toldbodgade er det de to midterste fag, der springer en halv eller en kvart sten frem. Tredje sal har ikke disse fremspring og understreger derved, at det er en senere tilkommen etage. Der er en bred port i yderste fag mod Nyhavn, som sidder i en fladbuet portåbning med stiksten og et figurhoved (af typen renæssance-maske) øverst. Herover er to små vinduer, delt af en lille søjle. Ved terræn er to rundede afvisersten. Portfløjene er malet mørkegrønne og er opdelt i tre, hvor den midterste er ganglåge, som er en nyere fyldingsport med fire fyldinger med bosseringer. Ved siden af porten er en opgang til stueetagens butik/erhverv. Indgangen hertil er et sammensat vindues- og dørparti med træfyldinger og et nyere overvindue. I faget nær hjørnet er der nedgang til kælderbutikken fra Nyhavn-siden, mens der på siden mod Toldbodgade er yderligere to kældernedgange. Vinduerne mod gaderne er nyere, af korsposttype uden opdelte underrammer og i mezzaninetagen er der torammede, uopdelte rammer. Det samme er tilfældet i kælderen. Midt på facaden mod Nyhavn er en ældre balkon med store akantusprydede, svungne konsoller samt et svungent støbejernsgelænder med righoldig dekoration. På gårdsiden står murene dækket af et tyndt pudslag, der er kalket jernvitriolgult. Vinduerne sidder forskudt og er en blanding af enrammede, torammede, firerammede med opdelt rude nederst og endelig seksrammede vinduer. Vinduerne er generelt ældre, bortset fra stueetagens, der er fra 1986, og sidder næsten ud i murplanet uden sålbænke. Der er en nedgang til kælderbutikken ad en ældre butiksdør med rude. Portrummet har et ældre kalkstensflisegulv, pudset lige loft og vægge, der for neden er beklædt med listeinddækkede brædder. Porten er en dør til bagtrappen. Døren, som er nyere og med en glasrude øverst samt et forkromet dørgreb, har både på inder- og ydersiden en beklædning fra en ældre Louis-Seize dør, som må stamme fra en ombygget, tofløjet empiredør med ovalt riflet felt og slyngede borter. I det indre er bygningen disponeret således, at der er adgang til alle lejligheder, bortset fra en lille lejlighed over portrummet, fra hovedtrappen i Toldbodgade 2. Fra hovedtrappen er en fordelingskorridor, som giver adgang til en trefagsstue mod Toldbodgade samt bad og værelse mod gården. Herefter knækker korridoren og giver adgang til tre stuer mod Nyhavn og bagtrappen samt køkkenet mod gården. Hjørnestuen er størst og har tre vinduer mod Toldbodgade og to mod Nyhavn, den næste stue er på to fag mod Nyhavn, og endelig er der en smal stue i det brede portfag mod Nyhavn. Der er to skorstene i hjørnehuset: Den ene står op ad gavlen ind mod Nyhavn 51, og den anden er placeret i midten, så den kan give varme til tre stuer. I den oprindelige plan synes køkkenskorstenen at være anbragt i tilknytning til denne centralt placerede skorsten og dermed må køkkenet have været i fjerde fag fra hjørnet ud mod Nyhavn. Den lille lejlighed i stuen har egen indgang fra portrummet, hvor bagtrappen munder ud. Lejligheden, der består af et bad, et lille køkken og en lille stue, er der i køkkenet mod gården bevaret et ældre rundpostvindue og de frilagte bjælker har karnisprofil på kanten. Den ene væg i den smalle stue er en ældre panelvæg med fladstaf og glatte fyldinger. Gulvbrædderne er også ældre. Erhvervslejligheden i stueetagen er den mest intakte af planerne og har bevaret interiører af høj kvalitet og alder. Kun gulvene er fornyede, mens alle vægge har lave vægpaneler, lysningspaneler og helpanellering på ydervæggene. I hjørnestuen er alle vægstykker opdelt af pilastre med akantuskapitæler og herimellem er der opspændt lærreder med små malede medaljoner med pompejanske motiver. De smalle dørstykker har større, malede motiver fra antikken. De malede dekorationer er tydeligvis fra tiden omkring år 1800, men er ikke N. Abildgaard selv. Loftgesimserne er høje og med flere led, og i stuen mod Toldbodgade er en loftroset, der stilistisk hører til omkring slutningen af 1700-tallet. De indvendige døre, der er tofløjede, har tre fyldinger og svarer til vægpanelerne. Interiørerne må samlet dateres til perioden omkring år 1800. Den sidste stue på ét fag mod porten har gulve, vægge og stukgesimser fra omkring 1880erne.Lejligheden på første sal har en nyere utraditionel hoveddør med en smal, fast fløj og en gående fløj. Her er de to stuer mod Nyhavn slået sammen, så der opstår en rektangulær hjørnestue. Interiørerne her stammer fra perioden omkring 1880'erne. Lejligheden på tredje sal har traditionelle snedkerinteriører, der stammer fra etagens tilkomst i 1886. Der er høje spisestue-paneler i balkonstuen, døre med fire fyldinger, enkelte med fordakninger og stuklofter, som er typisk for perioden. Lejligheden i tagetagen har en nyere rumopdeling mod gaderne, nyere gulve samt nyere overflader af gips på vægge og loft. Vinduerne har ældre, koblede rammer og dørene har fire fyldinger og indstukne hængsler. Et dateringsforsøg må være omkring 1880'erne. Køkkentrapppen er en enkel, traditionel kvartsvingstrappe med runde balustre, malet håndliste, lakerede, indstemte trin og den nedre del af væggene beklædt med perlestafbrædder,. Trappen kan være fra 1800-tallets slutning. En ældre stigetrappe fører op til loftet, hvor tagværket er ældre med blødt undertag ved spærene og bræddeunderlag på den flade del over hanebåndene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 49 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede, facader ligger side om side langs kanalen. Hjørnehuset fortsætter således det øvrige pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-tallets og 1700-tallets borger- og pakhuse, som er et af de mest helstøbte byrum i landet. Nyhavn 49 er i den sammenhæng en stor bygning, og er med sin nuværende fremtoning mere et udtryk for historicismen i slutningen af 1800-tallet end for 1700-tallets barok.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Nyhavn 49 knytter sig i det ydre til det store hjørnehus med fremspringende midterfag, refendfugede underetage og kvaderpudsede felter på murpillerne. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved facaden, der afspejler alle de ombygninger, som forhuset har været igennem i tidens løb såsom den pudsede facade med nyrenæssanceprægede udsmykninger, kvadermarkerede felter, trekantfrontoner og portens stiksten med det lidt diabolske hoved øverst, ligesom forhusets forhøjelse med én etage i 1886 kan aflæses i den afvigende vinduestakt mod Toldbodgade. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt hjørnehusets stuer mod gaden samt køkken og bagtrappe mod gården. Hertil kommer interiørerne i stueetagen, som er usædvanligt helstøbte for en ejendom i Nyhavn, og som fortæller om et fornemt hjem og en fornem kontorindretning fra omkring år 1800. De øvrige etagers interiører bærer mest præg af stilidealerne omkring slutningen af 1800-tallet, men de er dog traditionelle og sammenhængende.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det store og høje hjørnehus markante hovedform. Opdelingen af facaderne kan karakteriseres ved en overordnet symmetri og de vandrette kordonbånds- og hovedgesimsled skaber visuel balance i de ellers meget høje facader og giver bygningen en høj base. På gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til dens prunkløse udtryk og den enkle farvesætning, der skaber et roligt gårdmiljø. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i grundplanens rationale med en centralt placeret skorstenskerne og stuerne mod gaden, mens køkkenet ligger mod gården over portfaget. Særligt skal stueetagens helstøbte og veldisponerede snedkerinteriører med tilhørende lærreder med dekorationer i pompejansk stil fra omkring år 1800 fremhæves sammen med de for den periode typiske stuklofter og loftsgesimser.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links