Vingårdsstræde 22 og Nikolaj Plads 15 ligger på Vingårdsstræde 22 og Nikolaj Plads 15 (tidl. Nikolaj Plads 13) i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde. Sankt Nikolaj kirke nævnes først gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgener, for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt. Nikolaj Plads var indtil branden kirkegård, herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest fødevarer, men også navnlig kød. Men i 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler, samt en vinterhave og koncertsal på området. Det blev dog ved slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Vingårdstræde er en af Københavns meget gamle gader, og dens historie er efterhånden klarlagt. Indtil år 1600 gik Københavns befæstning langs dette areal over det senere Kongens Nytorv, hvor datidens Østerport stod for enden af Østergade. Navnet kommer fra kong Hans ejendom, som han anvendte som vingård, hvor der virkelig blev dyrket vindruer, for det fremgår af et brev fra 1510, hvor kong Hans rekvirerer en kurvfuld af de bedste druer fra sin vingård. Forhuset blev opført 1848-1849 af arkitekt P.C. Hagemann for grosserer H.P. Lorentzen, som købte de syv grunde, som lå langs Nikolaj Plads østside. Oprindelig have butikken i stueetagen butiksruder med halvrunde overkarme og pillerne mellem vinduerne var kvaderfugede op til kordongesimsen. Facadens nuværende kvaderfugning kom til i 1894.

Beskrivelse

Ejendommen anvendes overvejende til kontorformål. Hjørnehuset er fire etager højt over en kælder med fem fag mod Nikolaj Plads, et smigfag og syv fag mod Vingårdsstræde. Bygningen er grundmuret og pudset med et ubrudt heltag af skifer. I rygningen er en stor blokformet skorstenspibe mod Nikolaj Plads og to høje blokformet skorstenspiber med sokkel i hver gavl. Over en glatpudset, gråmalet sokkel står stueetagen opdelt i glatpudsede felter på pillerne og over vinduerne. Herover er et bredt bånd, som danner underkant for første etages vinduer. Mellem tredje og fjerde etage er en profileret kordongesims, ligesom murene afsluttes med en høj gesims under taget. Hele facaden over stueetagen er kvaderfuget, og der er profilerede og knækkede indfatninger omkring alle vinduer, bortset fra øverste etage, hvor indfatningen er glat. Murfladerne er lysegrå, mens alle dekorative led er hvidmalede. Alle døre og vinduer er malet mørkegrønne. Korspostvinduerne har store ruder i nederste ramme og er alle nyere. I øverste etage er der ældre, måske oprindelige torammede vinduer, som med en tynd sprosse er delt i to ruder. Kælderetagen har også torammede vinduer. I smigfaget er en nyere dør med stor rude og mod Vingårdsstræde er en nyere, tofløjet fyldingsdør med fire fyldinger og et stort overvindue med seks ruder. To granittrin fører op til døren. Gårdsiden er filtset og kalket med jernvitriol over en lav sortmalet sokkel. Foroven afsluttes med en enkel gesims. Hjørnet mellem bygningsfløjene er trukket ind for at få flere vinduesmuligheder til trappe og køkkener. Vinduerne på gårdsiden er oprindelige og usædvanligt høje: De har tre ruder i nederste ramme, og langt de fleste vinduer har seks rammer. To ældre døre fører ud til gården, som er asfalteret. Der er også en nedgang til kælderen fra gården. På alle etager, bortset fra stuen og delvis første sal, er den oprindelige rumstruktur intakt. Hovedtrappen i Vingårdsstræde 22 er en oprindelig toløbstrappe med drejede balustre og en sortmalet håndliste. Trinene er indstemte og er udført med kurve nær hovedstykkerne. Der er en repos på etagerne og foran de høje vinduer mod gården. Vinduerne er oprindelige og rammerne med spinkle sprosser samt oprindelige anverfere er bevaret! I et lille skråfag mod gården er indbygget et lille, oprindeligt aftrædelsesrum på mellemreposen. Alle døre og indfatninger på trappen er fra opførelsen. Dørene har fem fyldinger, tre med spejle og to smalle og glatte. Ramtræet har et enkelt karnisprofil. Greb og låseskilt er af messing og fra opførelsen. Fra denne trappe er der adgang til en lille lejlighed til venstre og til højre til en stor lejlighed, der går om hjørnet til Nikolaj Plads. Den lille lejlighed til venstre har en entré, hvorfra der er adgang til to stuer mod gaden og mod gården et køkken og et kammer. I køkkenet er den store ildstedskappe med jernsøjle på hjørnet endnu bevaret på alle etager. Den store lejlighed har en række forbundne stuer mod gaden. Mod gården ligger køkkenerne og køkkentrappen. Køkkentrappen mod gården i fløjen mod Nikolaj Plads er også oprindelig; en trekvartsvingstrappe med indstemte trin, rundstokke som balustre og mæglere på hvert hovedstykke. Mægleren er udformet som en halv, kraftig stolpe. Trapperummets vægge er på to af siderne med bindingsværk, der er malet hvidt over stok og sten. Interiørerne er overvejende velbevarede og med traditionelt snedkerudstyr, såsom lysningspaneler, vægpaneler, ovnpilastre, pudsede lofter med stukgesimser og enkelte steder oprindelige loftrosetter, oprindelige gulve enkelte steder, men for det meste med nyere parket, lagt oven på. Vinduerne har glatte lodposter med en trekvartstaf på hjørnet, dørene, er som beskrevet ud mod trappen, med fem fyldinger, enkelte døre er fornyede. Stueetagen og første etage står temmelig ændrede med nye skillevægge, en omkring 1950 indbygget trappe mellem de to etager (som også går ned i kælderen) og utraditionelle overflader på gulve, vægge og loft. I kælderen er der robuste overflader, støbte gulve samt pudsede vægge og lofter. Taget er uudnyttet og står med oprindelige brædder, en forstærket, men oprindelig tagkonstruktion, nyere lægter og ældre jerntagvinduer. En oprindelig stejl lofttrappe er bevaret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen Vingårdsstræde 22 og Nikolaj Plads 15 (tidl. 13) knytter sig først og fremmest til beliggenheden som et karakterfuldt og markant hjørnehus i det velbevarede historiske kvarter omkring Nikolaj kirke. Samtidig indgår det i husrækken langs østsiden, som Hagemann har skabt. Ejendommene er karakteriseret ved en ensartet og velproportioneret facadedisponering samt ens etage- og bygningshøjde. De tætte husrækker med de ensartede facader mod den åbne plads får kvarteret til at fremstå som et hele, og danner et stemningsfuldt, historisk miljø. Et iøjnefaldende træk ved hjørnehuse er det brækkede hjørne kaldet smigfag, der giver hjørneejendommene et karakteristisk udtryk i gadebilledet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Vingårdsstræde 22 og Nikolaj Plads 15 knytter sig til ejendommen som et eksempel på et klassicistisk forhus, der i sine ydre stilistiske virkemidler antyder en overgang til historicismen. Det ses i facaden, hvor Hagemann har anvendt klassicistiske elementer, men på en friere måde end den præcise og enkle Harsdorffske klassicisme. De stilistiske elementer bliver anvendt flittigt og sammensat, således at facaden får et rigt og flertydigt udtryk, som adskiller sig markant fra den enkle, lavmælte klassicisme med få dekorative virkemidler, der præger borgerhusene i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Således fremstår Vingårdsstræde 22/Nikolaj Plads 15 mere dekorereret og sammensat. I kontrast til den rigt dekorerede facade står den enkle pudsede og kalkede gårdside uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de traditionelle planløsninger, særligt på anden, tredje og fjerde sal, der kendetegnes ved repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner kammer, køkken med køkkenildsted og bagtrappe mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre, paneler og stukkatur samt vinduerne afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved forhuset knytter sig i det ydre til den høje hjørnebygning opført i fem etager med facadens senklassicistiske udtryk, der karakteriseres ved de taktfaste, tætsiddende vinduespartier med profilerede pudsindfatninger, der på baggrund af den tynde kvaderpudsning visuelt opløser bygningens kompakthed og giver facaden et elegant og let udtryk. Hertil kommer gesimsbåndene, der markerer overgangene mellem de enkelte bygningsdele. På gårdsiden er den arkitektoniske værdi relateret til det prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til følgende: de repræsentative, velproportionerede stuer, hjørnestue, kamre og trapperummet samt de oprindelige fyldingsdøre med indfatninger, panelering og stukkatur, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance. De facadevendte, tætsiddende vinduespartier giver de repræsentative stuer et rigt lysindfald og bidrager til stuernes lette og generøse rumoplevelse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links