Nykøbing Rådhus ligger på Rådhustorvet 1 K i Morsø Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.
Nykøbing Rådhus, Nykøbing M
Bygningshistorie
Rådhuset er opført i år 1846 til 1847 af Jens Paul Jacobsen og Frederik Ferdinand Friis. Bygningen havde oprindeligt et valmet tag, og har senere både haft skifertag og murkamme. Bygningen er blevet ombygget adskillige gange i løbet af 1800- og 1900-tallet, og er senest i begyndelsen af det 21. århundrede blevet gennemgribende istandsat.
Beskrivelse
Nykøbing Rådhus ligger i centrum af Nykøbing Mors, med facaden ud til det konisk formede Rådhustorv. Bygningen ligger frit på nær bagsiden, som er bygget sammen med en nyere, ikke fredet bygning.
Rådhuset er i én etage med høj kælder, muret i krydsforbandt af gule teglsten med sandstensbeklædt sokkel, hvid hovedgesims og tag af sortglaserede tegl, hvori der sidder to kobberinddækkede skorstene.
Vinduerne i den høje kælder, som ligger i stueplan, er storsprossede med flad overkarm, mens salsetagen har storsprossede korspostvinduer med rundbuet overkarm. Facaden har en centralt placeret hoveddør, herover balkon, årstal og ur samt en mindre trekantfronton.
I det indre er underetagen indrettet til kontorbrug, mens overetagen rummer byrådssalen og et større mødelokale. Trapperummet, der forbinder de to etager, ligger umiddelbart bag hoveddøren. Bygningen er generelt præget af traditionelle overflader i form af plankegulve, parketgulve og ølandsfliser samt pudsede mure.
Miljømæssig værdi
Rådhusets miljømæssige værdi relaterer sig til den karakterfulde fremtræden og solitære placering, der dominerer de umiddelbare omgivelser og lader ingen i tvivl om bygningens særlige funktion som symbol på magtens tilstedeværelse i byens rum.
Kulturhistorisk værdi
Rådhusets kulturhistoriske værdi relaterer sig for det første til bygningens privilegerede placering, der fysisk er med til at understrege betydningen som et magtpolitisk centrum. For det andet relaterer bygningens kulturhistoriske værdi sig til den relativt sjældne og i dette tilfælde ganske afdæmpede, historicistiske neo-barokke arkitektur, som i det ydre kommer til udtryk i facadens symmetriske opbygning omkring midterpartiet, soklens sandsten og vinduernes buede overkarme. I det indre ses det neo-barokke formsprog i forvangens udskæringer i trapperummet, de mange profilerede og knækkede gerichter samt dørenes afrundede fyldinger. Hertil kommer bygningens ældre dele og detaljer i form af kongemærket, uret og årstallet 1846, som sidder på facaden samt trappen til loftsetagen, byrådssalens bemalede bjælkeloft og den blotlagte frise i underetagen.
Arkitektonisk værdi
Arkitektonisk fremtræder Rådhuset som en markant og magtfuld bygning med et enkelt og virkningsfuldt udtryk. Bygningen får især karakter og tyngde af den høje sokkel, solide blanke mur og kraftige tandsnitsgesims. Hertil kommer, at den symmetriske facade med den regulære vinduessætning, hoveddør og trekantfronton orienterer sig omkring den centralt placerede balkon, der som det eneste element træder frem af den ellers meget stringente, fladebetonede facade.
I det indre opleves bygningen som lys og venlig, hvilket især skyldes de mange lyse planke- og parketgulve, store vinduer og skillevægge med opsprossede ruder samt det forhold at vægge, lofter, døre og gerichter er holdt i hvide og lysegrå nuancer. Hertil kommer trapperummet og salsetagens neo-barokke detaljer, som bidrager til oplevelsen af en ældre, historisk bygning. Det eneste rum som adskiller sig herfra, er byrådssalen, der med sit ældre, bemalede bjælkeloft i røde og grønne nuancer har bevaret en ældre, højtidelig og særdeles stemningsfuld atmosfære.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
