Dueholm Mejeri, Nykøbing M

I 1369 fik Johanniter-ordenen overdraget området omkring Dueholm, der efterfølgende fungerede som kloster fra ca. år 1370 til midt i 1500-tallet. Mejeriet ligger, hvor klosterets oprindelige hospitalsfløj lå, og fundament og vestgavl stammer sandsynligvis fra denne tid. I 1600-tallet blev bygningerne flere gange besat af tyske og svenske tropper, med store ødelæggelser til følge. I 1664 overgik bygningerne til privat eje og blev efterfølgende ombygget til herregård. Den nuværende stald er en del af det barokke herregårdsanlægs avlsgård, og mejeribygningen fungerede i denne periode som studestald.

Dueholm Kloster fungerede som herregård indtil 1890erne. Omkring år 1900 blev en del af herregårdens bygninger nedbrudt og der blev bygget boligkvarterer på den tidligere klosterjord. I 1907 blev de tilbageværende bygninger sat til salg. Året efter blev hovedbygningen købt af Morslands Historiske Museum. I samme periode blev mejeribygningen, der fungerede som mejeri indtil 1983, udbygget mod nord. Museet købte mejeriet i 1983.

Dueholm Mejeri ligger i Nykøbing Mors, umiddelbart vest for byens centrum. Mejeriet og Stalden udgør, sammen med de ligeledes fredede bygninger Nordfløjen og Østfløjen, en vigtig del af Dueholm Kloster, der fungerer som museum. Mejeriet, der er indrettet til udstillingslokaler, er en lang grundmuret bygning i en etage med rødt, teglhængt saddeltag, som mod vest er valmet. Bygningen har et delvist synligt fundament af syldsten, en delvist sort sokkel og er kalket hvid på nær vestgavlen, der er kalket gul. Mod nord har bygningen en nyere tilbygning med fladt tag. Vinduerne er mod syd og øst traditionelle korspostvinduer, mens bygningen mod nord har både traditionelle og nyere støbejernsvinduer. Gavlen mod vest har en luge og en tilmuret dør der også ses i det indre.

I det indre har Mejeriet et nyere, åbent rumforløb samt overvejende nyere overflader på gulve, vægge og lofter, med enkelte bevarede spor efter mejerifunktionen i form af klinker og fliser. Gavlen mod vest er muret af ældre munkesten. Tagetagen er udnyttet og har bræddebeklædte gulve, skråvægge og lofter. Stalden, der fungerer som værksted, er en grundmuret bygning med sort sokkel, ældre støbejernsstaldvinduer, trukket gesims og rødt, teglhængt heltag. Gavle og siden mod vest er kalket hvide, mens siden mod øst er kalket gul. I siden mod vest sidder en nyere, grøn dobbeltport samt en nyere grøn dør. I det indre har bygningen et åbent rumforløb med bræddegulve og bræddelofter, kalkede vægge og en ældre, bærende konstruktion i træ.

Mejeriet og Stalden danner sammen med Dueholm Klosters øvrige fredede og bevaringsværdige bygninger et helstøbt, historisk domineret kulturmiljø. Den bibeholdte karakter af kloster- og herregårdsmiljø understreges af de mure og stakitter, som mod Grønnegade og Dueholmgade indrammer og afgrænser området fra den omkringliggende by. Dertil kommer de solitære træer, pigstensbelægningen, græsset, åløbet, brøndhullet og de mange historiske fund som alle i væsentlig grad bidrager til opretholdelsen af anlæggets store kulturmiljømæssige værdier.

Mejeriets kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens placering, der fysisk illustrerer omfanget af klosterets hospital samt til de bevarede spor efter den middelalderlige bygning, som ses i det synlige fundament og i den munkestensmurede vestgavl med den markante, tilmurede dør. Hertil kommer de bevarede spor efter mejerifunktionen i form af porte, støbejernsvinduer, kakler, fliser og dampkedel.

Staldens kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningen som en del af den tidligere herregårds avlslænger. Hertil kommer det ældre, særdeles kraftige murværk, de ældre bærende konstruktioner og østsidens staldvinduer samt den detalje, at østsidens gesims har samme profil som Nord- og Østfløjens bygninger på gårdsiden. Dette vidner om det tidligere, sammenhængende gårdanlæg.

Arkitektonisk fremtræder Mejeriet og Stalden som traditionelle, grundmurede bygninger. Det enkle og udpræget funktionsorienterede formsprog ses i støbejernsvinduerne, portene og de ubrudte tagflader uden skorstene. Hertil kommer, at begge bygninger bidrager til opretholdelsen af Dueholm Kloster, hvis samlede indtryk er et anlæg af afmålt og meget karakterfuld arkitektur, hvor de enkelte bygninger tilpasser sig den allerede eksisterende grundstruktur, der udspringer af Nordfløjens placering.

Læs videre om

• Dueholm Kloster, Nykøbing M
• Skarregaard, Sejerslev
• Strandgade 61

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen