Nylandsvej 2 ligger på Nylandsvej 2 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.
Nylandsvej 2, Sønder Sejerslev
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Sejerslevgaard knytter sig i det ydre til det samlede gårdanlæg og den indbyrdes funktionelle sammenhæng mellem de enkelte bygninger. Det vil sige det solret beliggende stuehus samt stald- og ladebygningen, og til korshuset, der er bygget til stuehuset. Hertil kommer den senere tilføjede staklade. Sejerslevgaard er en ud af få store velbevarede gårde i Sønderjylland og er en tvillingegård til Sønder Sejerslevgaarden, der oprindeligt stod på en grund skråt overfor Sejerslevgaard, men som i dag er flyttet til Frilandsmuseet i Kongens Lyngby . Den kulturhistoriske værdi knytter sig til anlæggets store originalitet og autenticitet. Den repræsenterer et velbevaret eksempel på en vestslesvigsk gård. En gård af denne type er kendetegnet ved, at stuehus og stald er sammenbygget samt brugen af egnskarakteristiske og enkle materialer, der har kunnet skaffes eller er fremstillet lokalt. Dette gælder særligt de røde, blanke mure i krydsforbandt med hvide fuger og få dekorationer som gesimsbånd, murankre og stik over døre og vinduer. Hertil kommer det stejle og ubrudte stråtækkede tag, der er syet på lægterne, med afvalmede gavle, mønning af tørv og et tagskæg, der er afskåret vandret med en smule fald udad. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til det let aflæselige hierarki mellem længerne, der tydeligt afspejler de oprindelige funktioner, med større vinduer og dekoreret dørparti i stuehuset, medens længerne, der har været anvendt til stald og lo, har mindre vinduer udført i støbejern samt revledøre og porte. Der er bevaret enkelte originale vinduer i både stuehusets og vestlængens gårdside. De er torammede og fremstår med otte ruder i hver ramme, er hængslet på lodposten og har gamle glas. Stuehusets nordvendte side har desuden bevaret buede stik over både vinduer og en todelt revledør. Skorstenenes placering i tagryggen understøtter tillige hierakiet og fremhæver stuehuset og den tilbyggede bryggerslænges placering. Stuehusets østgavl bærer årstalsankrene 1797, og murværket i den frie del af længens nordside kan meget vel stamme fra dette tidspunkt, hvorimod murværket i beboelsesafdelingens yderside er omsat i sidste halvdel af 1800-årene. I den høje pandepladebeklædte lade, som ligger mod nord, findes rester af en tidligere lade. Der er murrester i den nye lades sydvestlige mur, og laden har på et tidspunkt været længere end det ses nu. Afkortningen har fundet sted efter 1975 og den nye gavl" er fint tilpasset, idet den fremstår meget lig sydlængens østvendte gavl. Der er dog ikke tale om en egentlig gavl, idet der er tale om en gennemgående bygning, som rent konstruktivt, burde have haft gavl mod henholdsvis syd og nord i stedet for falske gavle mod øst. Ud for gavlen er tillige bevaret et stykke af den oprindelige staldbygning, der i dag henstår som en lille ruin. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets velbevarede traditionelle planløsning. Den gavlkvistkronede hoveddør fører ind til forstuen, som giver adgang til hele huset, herunder også til et lille kammer, der markerer adskillelsen mellem beboelsesafdelingen mod vest og staldafdelingen mod øst. I længen, der udgår fra stuehusets vestlige ende, er der bevaret dele af en ældre konstruktion. De gamle bjælker har her udstemninger fra kopbåndsforbindelser til tidligere stolper i en ældre ydervægskonstruktion. Både i vestlængen og i stuehuset er der bevaret lange længder af bjælkelagsremme i den karakteristiske, svære udgave, der kendes fra de vestjyske bygninger, som er opført med stolper henholdsvist i eller bag ydervæggene. I stuehusets beboelsesafdeling er der bevarede panelvægge mellem de vestligste stuer samt 1700-tals bukkehornshængslede enfyldingsdøre med tilhørende gerichter. Vestgavlens inderside og sydvæggens vinduesbrystninger er flisebeklædte. I køkkenet er ildbænken og komfuret intakte, og i rummets vestende er buede alkovedøre genanvendt i et skab. Ved siden af skabet sidder en revledør, der er falset sammen af tre profilerede brædder, og på vinduesvæggen sidder en udskåret liste, der må have dannet afsluttende gesims på et panel. Den kulturhistoriske værdi knytter sig således til de mange bevarede bygningsdele og detaljer, herunder også stengulve, trægulve, synlige loftbjælker med loftsbrædder i mellem eller listeloft med pap, fyldings- og revledøre med smedejernsbeslag, essesmedede håndgreb og klinkefald, dørgreb af messing samt flere indbyggede skabe Det er tillige af kulturhistorisk værdi, at flere døre fremstår ådrede, hvoraf enkelte står med den oprindelige ådring. I staldenes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede planstrukturer, med konstruktioner, staldgange, kølerum til mælk, karlekammer, hestestald, kostald, roerum og svinesti, som alle fremstår helt intakte.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Sejerslevgaard knytter sig overordnet til bygningens beliggenhed i den lille by Sejerslev lidt nord for Højer og tæt ved Vadehavet, hvor den er en markant ejendom i den lille landsby. Den arkitektoniske værdi knytter sig desuden til ejendommens enkle, og velproportionerede bygningskroppe med lave facademure og de stejle, stråtækte tage, der med deres bølgende form smyger sig omkring de store halvvalmede gavle. Taget og sammenbygningerne ved gavlene mellem stuehuset og den tilbyggede længe mod øst er især med til at styrke opfattelsen af en homogen helhed, der fremstår som ét samlet volumen. Den traditionelle gavlkvist er gårdens mest iøjnefaldende bygningselement, I denne sidder der, under et vindue , der skaffer lys til loftet, en fint udført hoveddør. Den er malet grøn mens fyldinger og dekorationer er malet hvide, sorte eller okkerrøde Døren kommer derved til at stå som en stærk kontrast til den ellers enkle og nedtonede facade. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer. De hvidmalede døre og vinduer skaber en klar kontrast til de røde mure. Hertil kommer murstenenes mange nuancer og fuger optrukket i hvid. Herved opstår en levende og stoflig flade, der komplementerer det blødere udseende stråtag. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til det gennemførte interiør, der især kendetegnes af de mange stuer, der ligger en suite med et godt lysindfald fra syd. Helhedsindtrykket styrkes af de ældre malede og ådrede døre med gerichter, hvoraf en del har essesmedede håndgreb, klinkefald eller messinggreb. Trægulvene, trælofterne samt de mange hollandske fliser er også en vigtig del af den arkitektoniske værdi og bidrager til rummenes karakter og særlige stemning.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
