Nytorv 9, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret som efter branden i 1728. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Det var imidlertid ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Pladsen bag rådhuset blev oprindelig kaldt Rådhusgården, og den var optaget af "Byens Avlsgård", dvs. stalde til heste og kreaturer i byens eje. I 1606 beordrede Christian d. 4. avlsgården nedlagt og pladsen udlagt til Nytorv. Torvet fungerede indtil midten af 1800-tallet som byens kødtorv. Ud over den kommunale administration havde bl.a. byretten sæde i rådhuset og som en nærliggende konsekvens blev der i 1627 opført et skafot med Byens Kag – dvs. pæl til piskning – på pladsen bag rådhuset til offentlige afstraffelser. Skafottet stod her indtil 1762, og dets placering er ligeledes markeret i torvets stensætning. Det første rådhus mellem de to torve gik til grunde ved den store bybrand i 1728. Det nye, nu fjerde rådhus blev opført på samme sted, hvor det stod indtil den næste store bybrand i 1795. Ved genopbygningen efter branden blev der lagt stor vægt på at få skabt en række brandbælter i byen, som ville kunne begrænse en eventuel fremtidig brands udbredelse. Det skulle bl.a. ske ved at udlægge nye, brede gader og ved at anlægge to langstrakte torvedannelser ved Højbro Plads samt Nytorv og Gammeltorv. På Nytorv og Gammeltorv skete det ved at rådhuset ikke blev genopført på den gamle plads midt på torvet. Det skyldtes ikke alene af frygt for, at en ildebrand via rådhuset ville kunne bevæge sig fra den ene bydel til den anden, men også fordi pladsen her ville blive for trang for et nyt stort rådhus. Før branden var bebyggelsen omkring torvet for størstedelens vedkommende barokhuse, der opført efter branden i 1728. Bebyggelsen mod torvet havde mulighed for maksimal udnyttelse af bebyggelsesmulighederne, som på det brede torv var fire etager. Genopbygningen efter branden tog kun få år, og var i det store hele gennemført, da opførelsen af torvets mest monumentale bygning; det nye råd- og domhus af C.F. Hansen igangsattes i 1801. Nytorv 9, bestående af et forhus og et sidehus, blev opført i 1796-1797 for grosserer Jens Lauritzen, der også året forinden havde fået opført Nytorv 7. Mens Nytorv 7 var tiltænkt som privat bolig for Jens Lauritzen, blev nr. 9 udelukkende opført med henblik på udlejning af beboelseslejligheder og erhvervslokaler. Forhusets facade var oprindeligt i blank mur i røde tegl, mens kælder- og stueetagen var pudset og kvadrefuget. Taget til gaden blev belagt med sortglaserede vingetegl og til gården belagt med røde teglsten. I taget var oprindeligt to halvrunde zinkinddækkede kviste samt et ovalt tagvindue. I 1840'erne blev facaden overpudset og ved samme lejlighed blev den konsolbårne dækplade over kældernedgangen fjernet. Facaden blev oliemalet i slutningen af 1860'erne og det oprindelige ovale tagvindue fjernet. I 1874 blev stueetagens facade mod torvet ændret, idet to murpiller blev erstattet af to støbejernssøjler med jerndragere over, og der blev isat en stor butiksrude. Ti år senere, i 1884, blev det oprindelige trapperum ombygget og udvidet. Samme år erstattedes de oprindelige opsprossede vinduesrammer til gaden af nye vinduer uden sprosser. I 1908 blev kælderen gjort dybere, kældertrappen ændredes, og der blev etableret lysskakte. Få år efter blev skorstensrør fjernet, og i stedet blev der indrettet vandklosetter. I 1931 fjernedes bindingsværksskillevæg i stueetagen mellem de to stuer mod gaden. I 1937 blev kældertrappen nedtaget, og der blev isat et vindue i stedet. Tillige blev en ny kældertrappe og indgang etableret fra gården. I 1938 fjernedes de gamle wc'er, og der kom nye badeværelser i sidebygningen. Samtidig blev der indlagt centralvarme med radiatorer i bygningen, og der blev indrettet restauration i stueetagen. I 1940 blev kældertrappen reetableret, og facaden blev malet hvid med grå gesims. Et bar år senere i 1942 blev tagetagens værelser ændret til erhverv, og i den forbindelse blev hanebåndene hævet, og to kviste blev ombygget til altaner, og en ekstra kvist blev tilføjet. I 1950 blev restauranten i stueetagen omdannet til kontor, mens kontorene i tagetagen året efter atter blev til beboelse. I 1980 førtes facaden i stueetagen tilbage til det oprindelige udseende, og der blev isat nye vinduer med sprosser i kælderen og et nyt traditionelt overvindue over hoveddøren. I 2001 gennemgik bygningen en stor restaurering ved arkitekt Jørgen Overby. Ombygningerne omfattede blandt andet, ændring af tagfod, fjernelse af altankviste og opsætning af to traditionelle kviste, istandsættelse af facader, vinduer og døre, restaurering og udskiftning af sandsten, granit og terracotta, restaurering af retirade i gård, generel istandsættelse af alle indvendige overflader samt en ny intern trappeforbindelse imellem stueetagen og kælderen.

Forhuset ligger ud til Nytorv midt i den ældre del af Københavns bykerne. På forhusets gårdside er over den sydlige del tilbygget et smalt sidehus, og i gården findes en retiradebygning i én etage. Gårdrummet er belagt med chaussésten, og indrammes af naboejendommenes mure. Forhuset er en grundmuret bygning på fem fag opført i fire etager over en høj kælder. Facaden er pudset og malet i en brunlig sandfarve, og soklen er beklædt med rød nexøsandsten. Bygningen afsluttes af et heltag hængt med sortglaserede tegl. Facaden har detaljer i nexøsandsten, herunder en kordongesims mellem stueetagen og første sal, en sålbænksgesims under første salens tre midterste vinduer samt en hovedgesims under tagudhænget. Mellem første og anden sal ses ved de tre midterste fag en flad murblænding med palmettemotiv i terracotta. Endelig er facadens hoveddør indrammet af en portal med fordakning i sandsten, og over en kældernedgang er et sandstensskur. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et par trin foran, og kælderdøren er en traditionelt udført, tofløjet revledør med ruder i den øverste del. Foran kælderdøren er en granittrappe og smedejernsværn. Facadens vinduer er nyere med koblede rammer. De er udført som traditionelle korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer, og kældervinduerne er torammede vinduer. I tagfladen mod gaden ses to små pultkviste med torammede vinduer. Både døre og vinduer er malet i en mørk gråbrun farve. Facaden er forsynet med tagrender og nedløbsrør i kobber. Sidehuset er ét fag bredt og i fire etager med et ensidigt tag med sortglaseret tegl. Forhusets gårdside og sidehuset er begge grundmurede og har gråpudset murværk. Vinduerne er ældre, korspostvinduer med småtopsprossede ruder og ældre eller nyere, men traditionelt udførte hjørnebeslag. Til kælderen er buede kælderhalse med støbte trapper foran, og kælderdørene er ældre med ruder i den øverste del. Både døre og vinduer er malet koksgrå. Der er tillige en revledør indtil Gårdrummet er lukket af en nyere glasoverdækning, der er fæstnet til murene over førstesalens vinduer. I tagfladen mod gården er små traditionelt udførte tagvinduer og en høj skorstenspibe tæt på tagryggen. Gårdsiden er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. Nytorv 9 indeholder én lejlighed på hver etage, herunder også i tagetagen, mens spidsloftet er uudnyttet og anvendes til opbevaring. I stueetagen er en gennemgående forstuegang og en hovedtrappe mod gården. Stueetagen og kælderen hænger sammen, og i stuen er en intern nyere, men traditionel udført, ligeløbstrappe. Bygningens oprindelige planløsning er bevaret på samtlige etager, og hver etage er disponeret med stuer en suite mod gaden, mens trappeopgangen, en forstue og en smigfagsstue ligger mod gården. I sidehuset ligger enten et køkken eller et badeværelse. I lejligheden i tagetagen er både køkken og badeværelse mod gården. Hovedtrappen er en ældre halvsvingstrappe i træ med drejede balustre og afrundet håndliste. Undersiden af løbene er pudsede. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur og rosetter. Hertil kommer de oprindelige et- og tofløjede fyldingsdøre med ældre indstukne hængsler og tilhørende gerichter. Der ses også lysnings-, brystnings- og helpaneler og i enkelte stuer er der feltinddelte vægge og markeringer af ildstedspladser i hjørnerne omkring skorstenskernen. De ældre vinduer har bevarede anverfere og stormkroge. I kælderen er et nyere stengulv, pudsede vægge og lofter. Her er næsten ingen døre eller øvrige snedkerdetaljer.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på Nytorv, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en naturlig sammenhæng, der indrammer torvet. Hertil kommer at forhuset i dag har en fornem placering over for det i 1815 opførte Domhus af C.F. Hansen. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus sammenbygget omkring et lille gårdrum. Autenticitet i gården højnes af brostensbelægningen samt af den velbevarede retiradebygning.

Den kulturhistoriske værdi ved Nytorv 9 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, som blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Nytorv 9 er i sin proportionering, struktur og facadedetaljering et velbevaret eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til byens nye bygninger efter den anden store brand i København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade med kordongesims og den flade murblænding mellem første og anden sal. Ligeledes er korspostvinduerne med opdelte nedre rammer og hoveddørens to fløje med enkle fyldinger samt sandstensportalen omkring og skuret over kældernedgangen kendetegnende for periodens forhuse i byen. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er tillige et karakteristisk træk, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Besparelserne på gårdsiden ses ved fraværet af murdetaljer og ved vinduernes småsprossede ruder, der var billigere at producere. Ydermere er der stor kulturhistorisk værdi ved den velbevarede retiradebygning, der viser hvor toiletterne oprindeligt var placeret, og at disse var fælles for alle beboere i ejendommen. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i den velbevarede planløsning på hver etage, hvilket er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum, som køkken ligger i sidehuset. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Det gælder især panelerne, stukkaturen og fyldingsdørene med indstukne hængsler og gerichter samt de mod gården ældre vinduer med anverfere og stormkroge. Endelig er der stor kulturhistorisk værdi i stengulve og væglister ved stuernes hjørner omkring skorstenskernen, idet man her kan aflæse hvor de oprindelige ovne til opvarmning har været placeret. Den bevarede skorstenskerne i sidehuset påviser, at der oprindeligt var køkken i sidehuset. Efter branden i 1795 blev der stillet store krav i forhold til fremtidig brandsikring, og et af disse var blandt andet, at der skulle være en bagtrappe. Dog fik nogle af de mindre bygninger dispensation, og Nytorv 9 med sine kun fem fag faldt åbenbart ind under denne kategori, da der aldrig har været andet end én trappe.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, der fremstår velproportioneret grundet de vandrette opdelinger, som skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De horisontale linjer bidrager sammen med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. Hertil kommer de mørkt malede døre og vinduer, der giver en markant virkning, og både farveholdningen omkring træ- og murværk harmonerer med de rosafarvede sandstensdetaljer. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, samt til den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer afspejler den borgerlige klassicismes stringente elegance. Brystningspaneler og de feltinddelte vægge stemmer overens med inddelingerne på ydervæggenes helpaneler, og herved fremtræder rummene yderst harmoniske. Ydermere er de brede loftsgesimser med til at afslutte hvert rum på let og elegant vis.

Læs videre om

• Barchmanns Palæ, København
• Boldhusgade 6, København
• Store Kongensgade 78, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen