Faktaboks

Ole Kortzau
Født
14. april 1939, København
Titel
Arkitekt, billedkunstner
Virkested
Danmark

Biografi

Ole Kortzau har som tegnestuemedarbejder udført skitser til bl.a. Bredegaard, Fredensborg 1966-68, Odense Universitet 1968-69 og Kemisk/fysisk Inst., Oxford 1970-72. Som designer har han tegnet tekstiler for Kvadrat Boligtekstil siden 1977, porcelæn for Royal Copenhagen siden 1977, korpusarbejder, smykker og ure for Georg Jensens Sølvsmedie siden 1979 samt glasservice for Holmegaards Glasværk siden 1988. Han har udført grafiske arbejder for bl.a. Danmarks Turistråd og Hjerteforeningen. Herudover talrige postkort, plakater og serigrafier, som viser hans ønske om at gengive lyset og farverne i det danske landskab i et sanseligt og forenklet udtryk med anvendelse af klare primærfarver. Forarbejderne til de grafiske værker har ofte været akvareller med en impressionistisk gengivelse af motivet. Korpusarbejderne og især sølvsmykkerne viser tilknytning til Arts and Crafts traditionen. K. har i 1987 udgivet bogen Akvarel.

Genealogi

Kortzau, Ole, *1939, arkitekt og billedkunstner. *14.4.1939 i Kbh. Forældre: Retsassessor Jørgen K. og Anna Charlotte Marie Rosenquist. ~16.5.1970 i Tranebjerg med socialrådgiver Lena Bach Skovsbøl, *5.5.1942 i Vejle. Ægteskabet opl. 1990.

Uddannelse

Murerlære 1955-59; Bygmestersk. 1957-62; Kunstakad. Kbh., ark.sk. (Tobias Faber) 1962-66.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links