Overgade 28 E-H og 30, Odense

Den første gang ejendommen på det østre hjørne af Overgade og Overstræde blev nævnt i kilderne er i 1433, hvor den tilhørte den senere borgmester Hans Mule og bestod af et stenhus og et træhus mod gaden samt udhusbygninger bagved.

I brandtaksationen fra 1831 blev det oplyst, hvorledes købmand Hans Philipsen, der havde ejet ejendommen siden 1777, anvendte bygningerne. I stenhuset mod Overgade var der værelser og krambod, mod Overstræde var der i sidehuset pakhus, pakkamre og loft samt i det enetages bindingsværkshus bryggers, brændevinsbrænderi samt port i to fag, i tværlængen var der stald, sandhus og port i to fag, i den østre sidelænge fadebur, pakhus, vognport og kornloft, og endelig i bindingsværkshuset mod Overgade var der værelser. På arealet bag udhusbygningerne fandtes et par mindre halvtagshuse til brændselsopbevaring.

I 1836, da kancelliråd, apoteker Andersen ejede ejendommen, blev bindingsværksforhuset på fem fag og fire fag af den østre sidelænge udskilt i en selvstændig ejendom – herefter benævnt Overgade 30. I forbindelse med adskillelsen fra nabogården Overgade 28, lod den daværende ejer, murermester Jens Frederiksen, bindingsværks-forhuset forhøje til tre etager og indrette til beboelse for flere familier. Fra 1843 hed ejeren skomagermester Christian Frederiksen, og han lod baghuset anvende til kamre og værksted.

I 1851 blev der indrettet en butik med store vinduer mod Overgade og samtidig blev gadesiden pudset. I 1857 blev der indrettet et konditori i kælder- og stueetagen. I 1867 blev for første gang i taksationen nævnt de to kviste mod gaden, at tagetagen var indrettet med tre kamre, samt at alle etager havde fået gas- og vandindledning.

I 1990´erne blev ejendommen istandsat og indrettet med den nuværende plandisponering med butik og en treetages lejlighed i forhuset samt fire, treetages lejligheder i baghuset, som udgøres af en sammenbygget øst- og nordlænge med portgennemgang.

Forhuset med adressen Overgade 30, indgår i gadens husrække, hvor det er sammenbygget med nabobygningerne. Baghuset med adressen Overgade 28 E-H ligger bag forhuset, hvor det sammen med bygningerne tilhørende Overgade 28 A-D indgår i bebyggelsen omkring gårdrummet.

Forhuset er en treetages bindingsværksbygning med et heltag hængt med røde tegl. I rygningen er en høj, gråpudset skorstenspibe med sokkel og gesims. I tagfladen mod gaden er to nyere kviste, mens der i tagfladen mod gården er to nyere tagvinduer. Forhuset står på en høj, pudset og sorttjæret sokkel, bindingsværket er malet lysegråt og tavlene er kalket gule. Facaden afsluttes af en profileret trægesims, mens gårdsiden afsluttes af en enkel træinddækning. Mod gaden er en nyere, men traditionelt udført, hvidmalet fyldingsdør med fyldinger nederst og glasruder øverst. Foran døren er en granittrappe med simple, smedede værn. I gårdsiden er en nyere, men traditionelt udført fyldingsdør samt en udvendig kældernedgang overdækket af en nyere, skråtstillet revleluge. Kældertrappen er støbt, og kælderdøren er nyere og udført som en revledør. Begge gårdsidens døre er malet mørkegrønne. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer med hjørnebånd og stabler samt opdelte nedre rammer, der indvendigt er forsynet med koblede rammer. Butiksvinduerne er nyere, udført af træ som høje og smalle, sprosseopdelte vinduer. Også kældervinduerne er nyere, torammede vinduer. Samtlige vinduer er malet hvide.

Forhuset indeholder en butik i stueetagen og herover er en bolig i tre etager inklusive tagetagen. I kælderen er der vaske- og depotrum. Butikken disponerer over et butikslokale mod gaden samt et kontor, et baglokale og en baggang mod gården. Baggangen deles med lejligheden og bag en nyere skydedør udført med fyldinger fører en nyere helsvingstrappe op til første sal, der indeholder to værelser mod gaden samt et badeværelse mod gården. På anden sal er to værelser mod gaden samt et køkken mod gården og tagetagen rummer en stor stue, hvor skorstenen er synlig midt i rummet. Overalt er anvendt en nyere, men traditionel materialeholdning med bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der er forsynet med synlige bjælker. Dog er der i butikkens lokaler lagt et laminatgulv. Døre og gerichter er nyere, men traditionelt udførte.

Baghuset er en toetages vinkelbygning opført i bindingsværk med grundmurede gavle og et heltag hængt med røde tegl. I tagfladerne mod gårdrummet ses i alt tre kviste samt en del nyere tagvinduer. Baghusets bindingsværk og tavl er kalket hvide over stok og sten, og der er synlige, let udskårne spærender. Dørene er nyere, men traditionelt udført fyldingsdøre, og vinduerne er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer med hjørnebånd og stabler samt opdelte nedre rammer, der indvendigt er forsynet med koblede rammer. Mod nord er et portrum med brostensbelægning, synligt, hvidkalket bindingsværk og et nyere bræddeloft. Mod nord lukkes portrummet af en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revleport. På gårdsiden, over porten, er en ældre, tofløjet revleluge med buet overkant og bag lugen er en stor rude uden sprosseinddeling. Lugen og dørene er malet mørkegrønne, porten er lysegrå og vinduerne er hvide.

Baghuset er inddelt i fire lejligheder, der hver spænder over tre etager inklusive tagetagen. I stueetagen er et køkken, et badeværelse og en lille forstue, hvor en nyere kvartsvingstrappe fører op til første etage, hvor der er en stue. Trappen fører videre op i tagetagen, som rummer et soveværelse. Overalt er anvendt en nyere, men traditionel materialeholdning med mønsterlagte teglstensgulve og bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der er forsynet med synlige bjælker. I tagetagen er hanebåndende fritliggende, og loftet går op til kip. Der forefindes enkelte ældre fyldingsdøre i lejlighederne, ellers er de øvrige fyldingsdøre nyere, men udført i kopi ligesom de enkle gerichter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed i Overgade, hvor det indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde Odenses middelalderlige bydel og det meget helstøbte kulturmiljø.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesmønster med forhuse mod gaden, sidelænger mod strædet og bagbygninger, der alle omkranser det pigstensbelagte gårdrum, som får yderligere karakter af det store, gamle valnøddetræ.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som et eksempel på den tætte bys karakteristika med forhus, sidehus og baghus fra perioden før byen sprængte sine rammer. Hertil kommer, at bebyggelsesmønsteret er et udtryk for den tidligere tætte sammenhæng mellem bolig og arbejdsplads, hvor der på traditionel vis var butik i forhusets stueetage og boliger ovenover samt værksted og andre sekundære funktioner som stald, pakhus, vognport og kornloft i bagbygningerne.

I forhusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til facaderne i kraftigt og forholdsvist rigt bindingsværk med mønstermurede tavl, der vidner om, at forhuset er fra 1600-tallet. Hertil kommer, at forhusets forhøjelse i første halvdel af 1800-tallet er aflæselig i gadesiden, hvor etagehøjden på anden sal er væsentligt lavere end på første sal. Den rigt profilerede gesims mod gaden er et levn fra perioden 1851-1992, hvor bygningen stod overpudset efter datidens klassicistiske stilideal. Dette understøttes af førstesalens korspostvinduer med opdelte nedre rammer, som netop kendetegner klassicismen. Forhusets grundmurede stueetage er derimod et vidnesbyrd om facadens tilbageførsel i 1990´erne, hvor de tidligere store butiksruder blev erstattet af de nuværende høje og smalle, sprosseopdelte butiksvinduer, der følger bindingsværkets takt ovenover.

I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig den traditionelle grundplan med depotrum i kælderen, butik i stueetagen og bolig herover med værelserne placeret mod gaden og de sekundære rum som trappe, badeværelse og køkken mod gården. Hertil kommer den bevarede, gennemgående skorsten i bygningens midte, der sammen med den gennemgående hovedskillevæg og tværskillevæggene opdeler grundplanen i fire enkle rum. Derved bærer hver etage fortsat fortællingen om bygningens små lejligheder over butikken og tidligere tiders beskedne levevis.

I baghusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de enkle, sammenbyggede længer med facader i forholdsvist rigt bindingsværk, der på traditionel vis kun har åbninger ind mod gårdrummet. Den bevarede revleluge over porten vidner om baghusets oprindelige funktion som pakhus og kornlager.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset knytter sig i det ydre til det velproportionerede og enkle bygningsvolumen, der karakteriseres ved anvendelsen af få materialer og en simpel udsmykning, som indskrænker sig til gadesidens profilerede trægesims. Det overordnede udtryk er solidt og ærligt på grund af den høje sokkel, det regelmæssige og tætte bindingsværk samt den faste vinduestakt, der samles under heltaget med den høje skorstenspibe midt i rygningen.

Den arkitektoniske værdi ved baghuset knytter sig i det ydre til det vinkelformede, enkle og velproportionerede bygningsvolumen, der karakteriseres ved anvendelsen af få og simple materialer. Eneste udsmykning er spærendernes simple udskæring, som understøtter det solide og ærlige udtryk med det regelmæssige bindingsværk, der samles under heltaget. At bindingsværk og tavl er kalket hvide over stok og sten giver baghuset en meget rolig fremtræden.

I forhusets og baghusets indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemgående traditionelle materialeholdning med mønsterlagte teglstensgulve, bræddegulve samt pudsede vægge og lofter, der giver en samstemmende oplevelse af bygningernes ydre og indre. At der i baghusets indre endvidere er bevaret synligt bjælkelag understreger fortællingen om baghusets sekundære funktion.

Læs videre om

• Hovedpostbygningen, Den gamle Latinskole, Odense
• Paghs Gård, Odense
• Seden Hospital, Odense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen