Overgaden neden Vandet 9, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Forhuset i Overgaden neden Vandet 9C er jævnfør inskriptionen på facaden fra 1799, men på dette tidspunkt var bygningen i tre fag med facadeudsmykning i sandsten. I 1862-63 blev forhuset ombygget, så det fik sine nuværende dimensioner samt den karakteristiske facadepudsning med kvadre i krydsforbandt, ligesom tredje etage ved denne lejlighed blev gjort højere. Bygningen blev i 1868 overtaget af Burmeister & Wain, som i 1869 opførte sidehuset sammen med naboejendommen mod nordøst. I 1910 blev hoveddøren erstattet af den nuværende, og der blev lavet elevator i durchsichten.

Overgaden neden Vandet 9C er en grundmuret bygning på syv fag, i tre etager over en kælder og med rødt teglhængt heltag, som er let opskalket. Forhuset har i nordøstlige retning et sidehus, og disse danner tilsammen dele af afgrænsningen af et gårdrum, som bygningen deler med naboejendommene. Facaden er malet i en lys grå farve. Forhuset har granitsokkel, og kælderetagen er i sandsten, gråmalet, kvadret og rusticeret, mens den resterende facade er kvadrepudset og yderligere profileret i stueetagen. Murpillen i midten af bygningen, hvor der løber et nedløbsrør, er dobbeltstørrelse, og pillen mellem de to sydvestlige fag er af halv størrelse i forhold til bygningens øvrige. Der er en kordongesims over kælderetagen og endnu en med indskrift over stueetagens vinduer: 17 NEPTUNUS 99. Kordongesimsen over stueetagen bæres af konsoller, som hviler på vinduerne. Under taget er en profileret hovedgesims. I bygningens to sydvestlige fag er en marmorindfattet hoveddør i teaktræ, der ligesom overvinduet har spejlglasruder. I fjerde fag er en kældernedgang med nyere dør, mens de resterende fag i kælderetagen har nyere, torammede, småtopsprossede vinduer med hvide tremmer bag. Tagfladen brydes af fire nyere heltagskviste med lav trekantfronton og torammede vinduer. Facadens resetrende vinduer er nyere traditionelle korspostvinduer. Gårdsiden har kun et bredt fag mellem det nordøstlige sidehus, som ikke er omfattet af fredningen, og et trappetårn, som hører med til fredningen. Mod gården er forhuset pudset og malet lysegråt, og dets ene fag har seksrammede korspostvinduer med lavt murstik i stueetagen og på første sal. Nederst er en kælderdør, og i tagfalden er en mindre, nyere heltagskvist med lav trekantfronton og torammede vinduer. Mod trappetårnet og ydermuren er en skorstenspibe, og der er skotrende mellem tagfladerne. Trappetårnet er grundmuret og malet i lys gul og har rødt teglhængt halvtag. Det har afrundet hjørne mod sidehuset. Der er en dør i tårnets sydvestlige hjørne, firerammede korspostvinduer herover, mens der i det afrundede hjørne sidder rundede, firerammede korspostvinduer. Samtlige vinduer mod gården er hvidmalede. Gårdrummet er nyindrettet. Forhuset anvendes til erhverv. Hoveddøren leder ind til et bredt indgangsparti, som er beklædt med marmorfliser i skaktern. Her leder en ældre, bred ligeløbstrappe med gelænder i midten og håndliste i ornamentudskåret træ på svungne smedejernsbalustre op til en repos i stueetagen. Over trappen er i stueetagen en marmorbeklædt portal med kurvehanksbue. Hovedtrappen er marmorbeklædt i brystningshøjde, og der er ældre døre på reposerne mellem etagerne, som leder ind til bygningen ved siden af. Hoveddørene ind til lejemålene er dobbeltfløjede trædøre med facetslebne ruder og facetslebne, småtopsprossede overvinduer på første og anden sal, mens der i stueetagen og på tredje sal er enkeltfløjede døre med småtopsprossede vinduer i. På stueetagens repos er ligefor adgang til hovedtrappen, og i durchsichten er en elevator bag et udsmykket og delvist forgyldt smedejernsgitter. Til højre er to døre ind til stueetagens lejemål. Planløsningen på etagerne er delvist intakt, da man fra trappereposen har adgang til en entre, herfra til stuerne mod gaden, en lille gang mod det nordøstlige sidehus og bagtrappe samt et mindre rum mellem gangen og stuen mod gaden. På stueetagen er den nordøstlige stue på tre fag, mens den sydvestlige er på to fag, og her er kun lysningspaneler. På første sal har entreen kurvehanksbuet portal, og her er to stuer på hver tre fag med et mindre lokale imellem, foran hvilket er et mindre kurvehanksbuet, helpaneleret gangareal med indgang til stuerne og døre med hver tre knækkede ovale fyldningsspejle. I den sydvestlige stue er nagelfast, udskåret træinventar og kannelerede lysningspaneler. Tredje sal har med en nyere skillevæg opdelt den sydvestlige stue i to mindre lokaler, begge med nyere stukrosetter og ældre brystningspaneler, og den nordøstlige stue har nyere kassetteret helpanelering og nyere krystallinsk, stukmønstret loft med indfattet belysning. På tredje sal er der mod gaden tre lokaler, mellem første og anden kvist opdelt med en nyere glasvæg. På denne etage er alle bygningsdele af nyere oprindelse. I stueetagen og på anden sal er adskillige ældre enkelt- og dobbeltfløjede kassetterede døre. Vinduerne er alle nyere og har forsatsruder, og der er enkelte ældre døre med indskudte hængsler. Bagtrappen, der er nyere, har rund træhåndliste og linoleumsbelagte trin, består af successive halvsvingstrapper, som munder ud i hver etage, hvorfor trappen har et brudt forløb med døre på etagerne. Kælderens indretning er overvejende nyere og bruges til opbevaring og kontor for ejendommens vicevært.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed i Overgaden neden Vandet. Forhuset udgør her et integreret led i husrækkens blandede, ældre bebyggelse og er med til at fastholde det historiske og yderst stemningsfulde miljø langs Christianshavns Kanal, et særegent havnemiljø i international klasse. Her udgør ejendommen et iøjnefaldende og helstøbt indslag, der i kraft af facadens klassiske udtryk og materialeholdning udgør et værdifuldt indslag i gadens arkitektur. Ud for forhusets nordøstligste fag er et hegn fæstnet på bygningen med indskriften: A/S BURMEISTER & WAINS MASKIN OG SKIBSBYGGERI. Hegnet, som blev opført med Burmeister & Wains overtagelse af bygningen i 1868-69 deler dermed gadeforløbet og giver karakter til området omkring kanalen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i fem etager med teglhængt tag og kviste, der til sammen udgør et godt eksempel på en københavnsk etageejendom fra det 1799, som blev ombygget i 1862-63 og igen i 1910. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets meget helstøbte og elegant udformede facade med alle dele og detaljer, herunder kvadre og kvaderpudsning, gesimser og konsoller samt den ældre hovedindgangs særlige udformning. Især hovedetagernes firerammede korspostvinduer med todelte underrammer er et bærende træk i tidens byggerier. Forhuset udgør således et helstøbt indslag i historicismen med dens inspiration fra senklassicismen i den herskabelige, men borgerlige arkitektur, der karakteriserede Christianshavn med mange driftige handelshuse med velstående købmænd og fabrikanter. Nærheden til flåden og den øvrige søfart ved havnen gav ejeren rig mulighed for at tjene penge og bygge storladent, men med sans for placeringen og bygherrens status. Forskellen mellem den yderst repræsentative facade og den mere nøgterne gårdside med sidehus er fastholdt med gårdsidens mere prunkløse udformning med en enkel, profileret hovedgesims og den ensartede vinduessætning. Overgaden neden Vandet 9C står som et velbevaret eksempel på tidens arkitektur med dens afbalancerede monumentalitet og sirlige linjeføringer i det ydre. Hegnet, som ikke er fredet, hører dog til forhuset, og det definerer det lukkede område, der i 1800-tallet hørte med til bygningen, og viser en del af bygningens og områdets funktionshistorie som værende en del af skibsindustrien. I det indre afspejles den ydre generøsitet og det helstøbte udtryk i interiør og detaljer. Her knytter den kulturhistoriske værdi sig særligt til de i forhuset velbevarede planløsninger på hovedetagerne med gadevendte repræsentative stuer. Dertil kommer interiøret med fyldingsdøre, gerichter, paneler og enkelte bevarede stukrosetter i senklassicistisk stil, og på første sal er nagelfast inventar, paneler og døre i nybarok stil. Paneleringen, døre og inventar viser et særligt fokus på værelser mod gaden og kanalen, der afspejler disse rums forrang som repræsentative. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til vestibulen og hovedtrappen med alle detaljer, herunder marmorfliser, -portalindfatning og -brystningspaneleringen samt det udskårne gelænder, lister, elevatorens smedejernsarbejder og etagernes hoveddøre. Samtidig understreges den historiske trappes betydning som et særligt rum med dets offentlige og repræsentative udformning. Dernæst kommer den bevarede, men mere beskedne, bagtrappe, hvis udformning klart definerer den som sekundær og derfor er enkel af udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved Overgaden neden Vandet 9C knytter sig i det ydre først og fremmest til den elegante facade, hvor man har skabt et dekorativt udtryk. Facaden har et let og horisontalt udtryk ved den store tagflades linjer, gesimser og fugning, hvor det krydsforbandte mønster underspiller den lodrette fuges vertikalitet. En modstræbende vertikalitet er dog fremkommet ved den ældre, men ikke oprindelige, høje hoveddør, de nyere kviste og nedløbsrøret midt på facaden. Herudover er der arkitektonisk værdi ved farvesætningen og facadens korspostvinduer, som understreger forhusets tilknytning til senklassicismens arkitektur. Til gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de store vinduesfelter og trappetårnets krumme udformning, hvor de runde former giver gårdmiljø et særegent islæt. I det indre knytter de arkitektoniske kvaliteter sig primært til det elegante og generøse trapperum med hovedtrappen, der repræsenterer en helstøbt og indbydende formidling af passagen mellem etagerne. Kombinationen af snedker- og smedearbejder er værdifuld og understøtter bygningens rige udtryk fra de forskellige ombygninger. Den afbalancerede disponering af rumstørrelser og proportioneringen og anvendelsen af udsmykning i forhold til placering af det enkelte rum i ejendommen har også arkitektonisk værdi. Samlet set giver oplevelsen af forhuset, trods den stedvise modernisering, en klart defineret og samlet oplevelse af husets indre, der passer med det gennemførte eksteriør.

Læs videre om

• Dehns Palæ, København
• Gråbrødretorv 6, København
• Sankt Gertruds Stræde 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen