Overgaden oven Vandet 24 ligger på Overgaden oven Vandet 24 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970'erne, da de første bevaringsplaner for bydelen blev lavet, som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990'erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. Den lange kanalgade Overgaden oven Vandet stammer fra det ældste Christianshavn, hvor gaden gik fra volden i syd til Bådsmandsstræde og den gamle vold mod nord. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en overby og en nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Oven hentyder til Overbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og Amager. Grunden Overgaden oven Vandet 24 udgør en del af en storgrund der i 1622 blev tilskødet borgmester Knud Marquardsen. Grunden var gennemgående til Dronningensgade og svarede i omfang til nuværende Overgaden 24, 26 og 28 samt Dronningensgade 17, 19, 21 og 23. Strækningen ud til Overgaden blev først bebygget mellem 1635-1675. I 1675 lå der to huse og en lille halvtagsbeboelse. I 1689 omtales tre lejeboliger i nr. 26-28, der forblev sammenhørende i endnu 100 år. Overgaden oven Vandet 24 blev opført omkring 1730 som et traditionelt gavlkvisthus af skipper Michel Michelsen Arndt. Kælderen stammer muligvis fra et ældre hus på grunden. I det ydre står bygningen i store træk som ved opførelsen, men der er enkelte ændringer: Stikkene over vinduerne og de opretstående mursten langs vinduerne viser, at vinduerne oprindeligt har været lidt bredere end de eksisterende. Kvisten havde oprindeligt et høgab med lem og en udligger med hejseværk. Hoveddøren var oprindeligt en tofløjet dør, der senere er skiftet ud med en fyldingsdør. Vinduerne i stueetagen har omkring 1800 stået med udvendige skodder. Indvendigt var forhuset indrettet til beboelse med i alt seks lejligheder, to på hver etage, adskilt af en fælles, gennemgående forstue i husets midte med hovedtrappens et-løbede trappe, og butik i kælderen. Bygningen blev istandsat i 1960'erne, hvor flere af lejlighederne blev sammenlagt. I 1985 blev tagetagen indrettet til beboelse. Ved en istandsættelse i 2002-03 er facadevinduerne blevet restaureret og murværket blevet renset for cementpuds og fået en let filtsning.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende som et integreret led i husrækken i Overgaden oven Vandet og består af et forhus i bindingsværk på fem vinduesfag med grundmuret facade. Det er opført med kælder, to etager og har et heltag hængt med røde tegl. I taget er en gavlkvist over tre vinduesfag med høgab i øverste etage. Facaden fremstår let filtset og afsluttes mod taget af en muret, profileret hovedgesims, der går hen over flunkerne. Gavlkvisten afsluttes med en muret, profileret gesims med ører. Farveholdningen i facaden er hvide gesimser som kontrast til den gammelrosa murflade. Der er lige murede stik over vinduerne og indgangsdøren, mens der er fladbuet stik over høgabet. Forhusets hovedindgang er placeret i facadens midterste fag over en kort stentrappe, og i nichen er en traditionelt udført, tofløjet, rødmalet fyldingsdør med et torudet, opsprosset overvindue. På hver side af hovedindgangen er der torammede kældervinduer samt nedgang til kælder i de yderste fag. I stueetagen og på første sal er korspostvinduer med ét-rudede overrammer og to-rudede underrammer. I gavlkvisten er ældre to-rammede, tre-rudede vinduer, mens lemmen i høgabet øverst i kvisten er blevet skiftet ud med et nyere, traditionelt udført, vindue. I muren herover er en åbning, hvor der tidligere har været anbragt en udliggerbom. Lodposte, tværposte og karmtræ er alle forsynede med ældre trekvartstaf-profiler. Vinduerne er hvidmalede, i kælderen dog portgrønmalede. Gårdsiden fremstår med synligt bindingsværk i fem fag over en grundmuret kælder. Træværket står sorttjæret, og murværket er gulkalket. Gårdfacaden står med bjælkehoveder og fyldtømmer i form af løsholter, dokker og skråbånd. I tagfladen er der to store skorstenspiber med gnistfang og tre ældre taskekviste med sidehængte, tofags opsprossede vinduer samt fem mindre tagvinduer. I gården er der to ældre kældergange med en stentrappe samt tre opsprossede tofagsvinduer, mens en nyere trætrappe fører op til en ældre portgrønmalet trædør med en bred gående og en smal stående fløj med et to-rudet overvindue. I stueetagen er der tofags og trefags korspostvinduer med to-rudede underrammer og ét-rudede overrammer. På første sal er der sidehængte trefags og tofags opsprossede vinduer. Alle vinduesrammer er hvidmalede. Der er nyere, traditionelt udførte, og ældre poste, karmtræ, beslåning og hængsler. I det indre består ejendommen af lejligheder på hver side af hovedindgangen. I trappeopgangen i stueetagen er der til venstre en dør af nyere dato, samme sted til højre er døråbningen muret til. Lejligheden til venstre fremstår med nyere overflader og er forsynet med en ny, indvendig trappe. Lejligheden til højre er ny-istandsat og fremstår med synligt bindingsværk. Ejendommens hovedtrappe og trapperum er velbevaret; trappen er en ældre et-løbet trappe med snoet mægler, glatte balustre og en profileret håndliste. På hver etage er der to ildsteder, én på hver side af trapperummet, som alle er bevarede. Planløsningerne på første sal og i tagetagen består på hver etage af to oprindelige lejligheder, der er blevet slået sammen til én lejlighed per etage. På første sal er der åbent plan med loft til kip over halvdelen af stuen mod gaden samt en hems. Den ældre tømmerkonstruktion med hanebånd er synlig. I lejlighederne på hovedetagerne er en del originale fyldingsdøre med afskårne hjørner på spejlene og indstukne hængsler. Der er både ældre og nyere gulvbelægning, herunder ældre plankegulv i lejligheden i stueetagen. I stueetagen ses desuden ældre bryst-, lysnings- og profilerede fodpaneler og en oprindelig fyldingsdør med ekstra bredde, udstyret med pragtgericht med volutkonsoler, der bærer en profileret gesims. Panelet over døren blænder muligvis for et overvindue.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i Overgaden oven Vandet, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af forhusets grundlæggende proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår det som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Overgaden oven Vandet 24 knytter sig til forhusets udformning, som afspejler Københavns borgerlige etagebyggeri fra 1. halvdel af 1700-tallet. Huset er et helstøbt eksempel på et traditionelt gavlkvisthus. Det bidrager til husets kulturhistoriske værdi, at det stadig står med sin gavlkvist og dermed fortæller historien om husets fortid som beboelseshus og pakhus i ét, som der engang var mange af på Christianshavn. De fleste er senere blevet forhøjet. Efter branden i 1728 blev størsteparten af de nye huse, også på Christianshavn, opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage. Denne planløsning kan stadig aflæses, hvilket bidrager til husets kulturhistoriske værdi. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til trapperummet med den ældre, et-løbede trappe, til de ældre fyldingsdøre og panelering samt til de bevarede kogenicher i køkkenerne mod gården. Forhusets sammenlagte lejligheder afspejler stadig den oprindelige opdeling med to små lejligheder per etage, som den eksisterer endnu i stueetagen.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, hovedør og kældernedgange, som bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. Stikkene over vinduerne og den markerede gesims giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte heltag med den store, centralt placerede gavlkvist, hvor gesimsen med ører skaber visuel balance. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det tunge bindingsværk, der viser husets konstruktion, den harmoniske farvesætning og de ældre taskekviste, der er med til at skabe et klassisk københavnsk gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til elementerne af de bevarede planløsninger, trapperummet med den bevarede trappe med alle detaljer, og de oprindelige og ældre døre og paneler, der afspejler husets oprindelse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links