Overgaden oven Vandet 54, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV (1577-1648), som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen langt op i tiden et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, hvilket truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Den lange kanalgade Overgaden oven Vandet stammer fra det ældste Christianshavn. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en Overby og en Nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Oven hentyder til Overbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og Amager. Overgaden oven Vandet 54 har hørt til en af kongen ejet storgrund, der i 1641 blev afstået til Peder Gregersen. Der har før 1675 været opført en gård eller et hus på dele af grunden. Der omtales i 1708 også et gammelt glaspusteri. En bebyggelse på grunden omtales først nærmere i 1745, hvor der var et grundmuret forhus; der kan dog tidligere have ligget et bindingsværkshus. Ved en handel i 1752 omtales frugttræer og andre gevækster i haven samt statuer og lysthus. Bygningen, som blev overtaget af pastor Lemming, der var tilknyttet Vor Frelsers Kirke, bliver beskrevet som en bygning i grundmur og ni store fag. Over den høje kælder var kun en enkelt etage med en kvist over tre fag til gaden og over et fag til gården. I gårdsidens kvist var hejseværk. Da bygningen blev takseret i 1760, omtales den høje kælder, som bl.a. rummede to store køkkener og spisekamre som en egentlig etage. En række af de nuværende beboelseshuse i Overgaden oven Vandet og Dronningensgade er udstykket fra Overgaden oven Vandet 54, bl.a. nr. 52, der fra 1659 til 1720 hørte til denne grund og blev bebygget med høje beboelsesbygninger i 1846-47 for silkehattefabrikør H.P. Lorentzen. Han var en af byens mest driftige byggespekulanter og nød godt af den store efterspørgsel på lejligheder, der var i årene op til voldenes fald. Det nuværende udseende for nr. 54 stammer ligeledes fra 1846-47, hvor forhuset blev forhøjet til de nuværende fem etager. Samtidig blev facaden dekoreret med indfatningen omkring porten, gesimserne og frisen med akantusranke. I slutningen af 1800-tallet blev der indrettet butikker i stueetagen. De to trappehuse blev opført i forbindelse med forhøjelsen af bygningen i 1846-47, og det søndre trappehus blev forhøjet i 1884.

Overgaden oven Vandet 54 er beliggende som en integreret del af husrækken langs med Christianshavns Kanal. Ejendommen består af et grundmuret forhus og to grundmurede sidehuse bygget sammen med forhuset via to trappehuse. Her imellem er et brostensbelagt gårdrum. Forhuset er grundmuret og har fem etager i ni fag symmetrisk fordelt omkring et bredere midterfag med en portgennemgang i stueetagen. Bygningen har opskalket heltag hængt med røde vingetegl. Mod såvel gade som gård er fem kviste med lavt heltag, og spredt over tagfladen er tagvinduer af forskellig type samt en række tudsten. Der er to høje skorstene med sokkel i tagryggen. Forhuset står på en sokkel af tilhugne granitkvadre. Gadefacaden er pudset og malet mørk rød. Portåbningen er indrammet af indfatning og trekantfronton, og facadens enkle udsmykning består herudover af en sålbænkgesims under vinduerne på første og anden sal, på anden sal med karakter af kordongesims i sammenhæng med en frise med akantusranke. Disse udsmykninger er i dag malet i samme farve som facaden. Den profilerede hovedgesims med udsmykkede sparrenkopper er hvidmalet. Porten i gadefacaden er en trefløjet fyldingsport med en portoverligger med mæanderbort. Vinduerne er hvidmalede, bortset fra kvistvinduerne, der er mørke. I stueetagen ses nyere, etrudede butiksvinduer og butiksdøre af træ med glas i den øverste del. På første, anden og tredje sal er der ældre korspostvinduer med todelte underrammer; vinduerne på første sal er lidt højere end de øvrige. På tredje sal og i kvistene er der torammede, trerudede vinduer. Mod gården fremstår forhuset med syv synlige fag, da de to yderfag er dækket af de to trappehuse. Facaden er pudset og jernvitriolkalket over en sort sokkelmarkering. Den eneste udsmykning er den hvidmalede, profilerede hovedgesims. Den midtstillede portåbning har et kurvehanksbuet blændingsfelt; der er ingen portfløje. Vinduer er ældre, grønmalede vinduer. I stueetagen og på fjerde sal er de torammede og trerudede, mens de øvrige vinduer er korspostvinduer; på første sal med trerudede underrammer og på anden og tredje sal med torudede underrammer. Forhuset er bygget sammen med de to etfags, grundmurede trappehuse i en samlet helhed med samme overfladebehandling. Det nordre trappehus har en nyere tagterrasse oven på det flade tag og har samme højde som forhuset med gennemgående hovedgesims, mens det søndre trappehus er en halv etage højere end forhuset. Begge trappehuse har herudover samme vinduestyper og -placering som forhuset. Adgang til trappehusene opnås via grønmalede revledøre. Mod nord ligger et med trappehuset sammenbygget grundmuret sidehus i fire etager og fem fag. Facaden er pudset og er jernvitriolkalket som forhuset. Hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. Bygningen har mansardtag hængt med røde vingetegl med tre nyere ovenlysvinduer i mansarden og en skorsten i tagryggen. I facaden mod gården er der i stueetagen to revleporte. Vinduerne i alle etager er torammede og trerudede. Både porte og vinduer er malet grønne. I gavlen er i stueetagen etableret en nyere døråbning, og ovenover sidder ældre vinduer af forskellig type. Mod syd ligger et med trappehuset sammenbygget grundmuret sidehus i to etager og fem uregelmæssige fag. Over det midterste fag er en gavlkvist i rødmalet bindingsværk. Murværket er pudset og jernvitriolkalket som forhuset. Hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. Bygningen har et let brudt halvtag med helvalm i syd og en skorsten i tagfladen og er hængt med røde vingetegl. I tagets nederste del er en københavnerkvist og i den øverste to nyere ovenlysvinduer. I facaden i stueetagen er døre og vinduer af forskellig type. På første sal og i kvisten er vinduerne torammede og trerudede, i hejsekvisten er vinduesåbning, vindue og revleskodder rundbuede. Både porte og vinduer er malet grønne. Forhuset er indvendigt disponeret med hhv. en lejlighed og to butikker på hver side af midterfaget. I stueetagen giver portrummet, der har bræddeklædte vægge, mod nord adgang til forhusets hovedtrapperum, der er placeret mod gården og forbinder alle etager, samt mod syd til en butik. Butikkerne har herudover adgang fra gaden. Kun to af butikslokalerne er besigtiget, og i det lokale, der ligger umiddelbart syd for portrummet, er der glasloft med forgyldte lister, ældre paneler og bræddebeklædninger på nogle af væggene, bindingsværksvæg mod portrummet og fyldingsdøre. Det andet butikslokale, længst mod nord, står i forbindelse med lejligheden ovenover via en nyere trappe og har ikke særlige detaljer. Lejlighederne på etagerne ovenover er disponeret på samme måde med stuer mod gaden og værelser mod gården. I lejlighederne, der vender mod syd, findes køkkenildsteder i rum mod gården. Stuer og værelser har generelt udsmykning i form af profilerede gerichter, fyldingsdøre, pille-, lysnings- og brystningspaneler, indfatninger omkring kakkelovnspladser og plane vinduesposte med trekvartstaf. Gulve er overvejende af brædder, mens lofter er pudsede, enkelte steder med enkle stukkanter. Første sal er beletagen med større rumhøjde og rigere udsmykning, bl.a. rigt profilerede og dekorerede stukgesimser, rosetter, fløjdøre med indfatninger og profileret fordakning og fyldingsdøre. Tagetagen er udnyttet både under og over hanebånd, og tidl. loftsrum og spidsloft indgår i samme lejlighed forbundet via en intern trappe. Tømmerkonstruktionen står med synligt, ubehandlet træværk. Fra et nyere køkken er der udgang til tagterrassen oven på trappehuset. Hovedtrappen er en enkel toløbstrappe med runde listebalustre, faste hovedstykker, udkehlet håndliste og linoleumsbelagte trin. Fra mellemreposerne er der adgang til to lejligheder. Trappehusene rummer en fireløbstrappe med hjørnereposer, runde listebalustre, faste hovedstykker, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin er belagt med linoleum. Gulvet i trapperummet er sort-hvidt-ternet flisegulv med sort bort. Det nordøstlige sidehus rummer tre lejligheder, der har adgang via trappehuset. Rummene spænder i hele husets dybde bortset fra nyere badeværelser i forbindelse med en entre. Lejlighederne har en del ældre brystnings-, pille og lysningspaneler, fyldingsdøre (en enkelt på første sal med fyldinger med afrundede spejlfyldinger) og vinduer med plane poste med trekvartstaf. Et enkelt vindue (i gavlen på første sal) har rundpost og småsprossede rammer. Der er ligeledes bevaret indfatninger omkring tidligere kakkelovnsplads. I stueetagen findes to depotrum samt et beboelsesrum, der hører til lejligheden på første sal med forbindelse via en intern, nyere trappe. Lejligheden på tredje sal har via en intern trappe adgang til de yderste fag af tagetagen, der ved en ombygning i 1992 er indrettet med rum under mansarden og hems i spidsloftet. Den øvrige del af tagetagen fremstår som uudnyttet loft med brædderum til opbevaring. Det sydvestlige sidehus rummer i stueetagen fælles depot- og teknikrum og på første sal og tagetagen én bolig forbundet via en intern trappe. På første sal er indrettet et nyere badeværelse med kurvet vægforløb synligt i stuen og inkorporeret i en nyere brændeovn. Tagetagen er indrettet til kip med synlig tømmerkonstruktion. Adgang til boligen opnås fra trappehuset. Enkelte skillevægge er af bindingsværk.

Den miljømæssige værdi for Overgaden oven Vandet 54 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor husrækken danner et stemningsfuldt gadebillede langs kanalen, og hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken. Den består af tilsvarende bygninger opført eller ombygget i løbet af 1800-årene med samme højde, faste vinduestakt og enkle detaljering. Bygningerne viser et helhedsbillede af etageejendomme fra midten af 1800-tallet, der blev (til)bygget i højden for at imødekomme det store befolkningspres inden for de gamle volde. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet, hvor de jernvitriolkalkede facader danner et stemningsfyldt rum, der bindes sammen af den gennemgående brostensbelægning.

Den kulturhistoriske værdi for Overgaden oven Vandet 54 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede københavnske borgerhuse navnlig i tiden efter branden i 1795. Christianshavn undgik de store brande, og da klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, kom den også til at præge de bygninger, der blev opført eller ombygget på Christianshavn i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Ejendommens klassicistiske formsprog stammer hovedsageligt fra en ombygning i 1846-47, hvor der bl.a. blev tilføjet en ny fuld etage og to trappehuse på gårdsiden. De klassicistiske idealer kommer til udtryk i den enkle, symmetriske facade, der er dekoreret med sålbænkgesims, kordongesims med frise, hovedgesims med sparrenkopmotiv og portoverligger med mæanderbort samt i facadens taktfaste vinduessætning med korspostvinduer med opdelte underrammer. Højden på fem etager er en konsekvens af, at der i årene før voldenes fald var et stort behov for lejligheder. Befolkningstrykket bag de gamle volde var stort hen imod midten af 1800-tallet, og det er i denne periode, byens huse for alvor vokser i højden for at udnytte grundene så godt som muligt. Facaden samt gårdsidens to trappehuse viser derfor, at bygningen ikke er en énfamiliebolig, men at den er ombygget til udlejningsejendom med lejligheder i alle etager. De forskellige etage- og vindueshøjder vidner om bygningens ældre oprindelse, hvor beletagen på første sal er den fineste, og hvor etagernes betydning aftager opefter. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i bygningernes beliggenhed omkring et gårdrum og i den klare skelnen mellem den repræsentative gadefacade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår enkel og prunkløs med sin jernvitriolkalkede overflade uden anden dekoration end den hvide hovedgesims. De torammede, opsprossede vinduer viser sidebygningernes lavere hierarki i forhold til forhuset med dets større korspostvinduer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Strukturen i forhusets oprindelige planløsning er på trods af ændringer i lejlighedsopdelinger aflæselig med de fine stuer mod gaden og trapperum, værelser og køkken med bevarede køkkenildsteder mod gården samt butikker i stuetagen, hvor særlig glasloft og panelering har værdi. Selv om butiksindretningen ikke er oprindelig, fortæller den om bygningens udviklingshistorie og skiftende brug. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige standard. Af særlig værdi har lysnings-, brystnings- og pillepaneler, fyldingsdørene med gerichter, pudslofterne med stukudsmykninger især på første sal samt de gamle vinduer med profilerede poste.

Den arkitektoniske værdi for Overgaden oven Vandet 54 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk med den enkle dekoration i form af sålbænkgesims, kordongesims med frise og hovedgesims med sparrenkopmotiv. Den enkle facadekomposition med den taktfaste placering af vinduerne symmetrisk placeret om det lidt bredere midterfag med portåbningen bidrager til facadens overordnede harmoniske og rolige fremtræden. Mod gården knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, den regelmæssige vinduessætning samt den traditionelle farvesætning med jernvitriol, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer med lysindfald fra kanalen, snedkerdetaljer i paneler, gerichter, døre og vinduer og første sals stukudsmykninger.

Læs videre om

• Nikolaj Plads 9, København
• Nørregade 13, København
• Skindergade 21, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen