Paradisvænget 24
.

Paradisvænget 24 ligger på Paradisvænget 24 i Rudersdal Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Villaen har siden opførelsen i 1972 været anvendt af Knud Holscher som familiebolig. Den føjer sig til rækken af efterkrigstidens villaer, hvor arkitekter med inspiration fra bl.a. U.S.A. gennemførte helt nye beboelsestyper. Holschers villa er lidt sen i forhold til mange andre af disse villaer, men til gengæld helt usædvanlig gennemført i alle detaljer. Villaen er opført samtidig med opførelsen af de første tæt-lav bebyggelser, og det er disse, der dominerer de arkitektfaglige diskussioner i fagblade m.m. i tiden.

Beskrivelse

Villaen ligger for enden af en lukket villavej ved Rude Skov. Villaen er opført på et faldende terræn. Hovedgrebet er to høje gennemgående mure i mørke tegl, hvorimellem villaen er indrettet uden skillevægge. Undtagen herfra er et lille vindfang af glas med fladt tag mod nord, og en værelsesgruppe mod syd. Åbningerne fra vindfang og værelsesgruppen ligger lige overfor hinanden og er de eneste åbninger i de ellers ubrudte høje vægge. Mod øst og vest rummet afgrænset af store glaspartier, som er trukket et stykke ind i forhold til taget, og som spænder fra loft til gulv og fra væg til væg.Taget er udført af betonelementer, som er dækket af et fladt tag beklædt med tagpap og som mod boligen står ubehandlet. Væggene er ligeledes ubehandlede, og gulvene består af hvide klinker. Arealet mellem de høje vægge er funktionsmæssig opdelt med en køkkenregion mod vest og to etager mod øst. Her er soveafdeling/arbejdsplads øverst og opholdsstue nederst. Køkken og opholdsstue ligger i sammen niveau som de udenfor liggende dele af haven. I midten af bygningen er to lukkede murede blokke, som mod syd rummer to badeværelser over hinanden og mod nord henholdsvis en sauna og et påklædningsværelse. Arealet mellem blokkene er dækket af cortenstål og mellemrummet er anvendt til installationer og mod øst til to pejse i henholdsvis soveværelse og stue.

På hver side af de murede blokke er trapper. Trappen mod nord er villaens interne hovedtrappe og består af åbne trappeløb til henholdsvis øverste og nederste etage. Begge trapper er af cortenstål. Mellem trapperne er en sliske beklædt med hvide klinker. Trappen til den nederste etage er uden vanger og indmuret i slisken. Syd for den murede blokke fører en smal trappe fra køkkenregionen mod vest til stuen i underetagen mod øst.

Villaen har ingen radiatorer. Der er gulvvarme under klinkerne. I lofterne er der i mellemrummene mellem betonelementerne er efter behov opsat skinner til opsætning af spots (Holschers design), diasskærm m.m. Det åbne rum med flydende overgange mellem forskellige funktionsområder giver villaen en stor rummelighed, og de høje vinduer med lys fra henholdsvis øst og vest gør, at arealerne virker lyse, trods den store dybde. Haven mod øst og gårdhaven mod vest indgår som en del af villaens samlede rumlighed. Begge haver er tættest på opholdsrummene belagt med store betonfliser, som er opdelt af enkelte rækker af brosten – i samme takt som facadens sprosseopdeling. Mod øst er yderligere anlagt tre lave, skarpt afgrænsede vandbassiner, som afskærmes af grønne vedbevoksede skærme i forskellig afstand fra østskellet. Gårdhaven mod vest afgrænses af en mobil skærm, som kan skydes hen foran udhuset, som er bygget sammen med carporten. Gårdhaven, carport og udhus ligger mellem de to høje ubrudte mure. Carport og udhus er dækket af et fladt tag med tagpap. Værelsesgruppen mod syd består af fire rum grupperet omkring et stort lyst rum dækket af et glastag. De fire rum er mørke og har kun dagslys fra en glasdør mod haven. Rummenes vægge er opført i samme mørke sten som hovedlængen, men er mod værelserne på et tidspunkt blevet malet hvide. Værelsernes seng og skab er nagelfaste.

Villaen ligger for enden af en blind vej, og er først synlig, når man er kommet ind på selve matriklen. Haven mod øst og gårdhaven mod vest indgår som en integreret del af villaen. Vedbenhækkene ved vandbassinerne fremstår som sætstykker på en scene, hvilke tydeliggøres af den i hækken skjulte spot til belysning af sceneriet, når mørket er faldet på. Det bevaret gamle træ ved vandbassinet og de med japansk inspiration placerede store sten indgår som meget væsentlige elementer i dette sceneri. Haven mod syd er karakteriseret af to græsniveauer, som er delt af en græsklædt skrænt og mod syd afgrænset af et vedben-beklædt trådhegn, som fremstår som et tæppe af vedben kastet over trådhegnet. Mod nord fører en grøn slugt til vindfanget med den metalbeklædte dør og den diminutive dørklokke i den høje mørke væg. Mod nord afgrænses slugten af en bøgehæk i skel og villaens vedben-beklædte mur, som igen korresponderer med et vedbentæppe mellem hæk og rækken af støbte fliser frem til vindfanget. Denne fliserække svarer til de meget store fliser, som grænser op til villaen mod øst og vest, og rækken her er ligeledes gennemskåret af enkelte rækker af brosten.

Miljømæssig værdi

Villaen ligger i et større enfamiliehusområde, og er et eksempel på, at der bag skærmende hække og beplantninger kan ligge væsentlige, skjulte arkitektoniske værker. Anlæggets miljømæssige værdier ligger således indenfor parcellens ramme, med hovedvægt på gårdhaven mod vest og den østvendte have med vandbassiner, træ, sten og hække. Dertil kommer de sydvendte græsniveauer afgrænset af det vedbenbehængte trådhegn og den begrønnede adgang til villaen mod nord.

Kulturhistorisk værdi

Villaen er et illustrativt og inspirerende eksempel på hvor konsekvent en arkitektonisk ide kan gennemføres, når arkitekt og bygherre er samme person. Samtidig knytter villaen sig til periodens række af eksperimenterende, arkitekttegnede villaer.

Arkitektonisk værdi

Bygningen repræsenterer en helt usædvanlig gennemarbejdede og konsekvent gennemført idé, med udformning af en bolig uden skillevægge mellem to høje mure – kun fraveget med tilføjelsen af værelsesgruppen mod syd. Det store hovedrum belyses udelukkende af de store, gennemgående vinduespartier mod øst og vest og drager herigennem gårdhaven og den østvendte vandhave ind som en integreret oplevelse af villaens rum. Udearealerne fremtræder som afgrænsede rum med hver sit arkitektoniske udtryk, hvor vandhaven mod øst fremstår som det mest iøjefaldende med en stærk iscenesættelse af det skulpturelle træ og de store sten i forhold til de skarpt afskårne vandbassiner og stramt afgrænsende hække. Hertil kommer den enkle gårdhave med et enkelt træ og en rolige bund af store betonfliser opdelt af enkelte rækker af brosten. Helt anderledes er den sydvendte del af haven med enkle græsfladerne og afgrænset en vedbenhæk over et trådhegn og det nordvendte indgangspartis grønne slugt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links