Peder Hvitfeldts Stræde 10, København

Peder Hvitfeldts Stræde 10 ligger på Peder Hvitfeldts Stræde 10 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset er opført 1811 af tømrermester J.H. Breede. Facaden var oprindeligt rustikpudset i stueetagen, men blev mellem 1837 og 1858 pudset glat og oliemalet. I 1970'erne gennemgik ejendommen en omfattende istandsættelse ved Varmings Tegnestue og derefter blev ejendommen fredet. Siden er tagetagen ombygget. Peder Hvitfeldts Stræde har navn efter adelsmanden Peter Huitfeldt (død 1584), som var Norges kansler i perioden 1547-1565, der ejede en gård på stedet. Gadebilledet præges i dag af klassicistiske huse fra tiden efter bybranden i 1795 og englændernes bombardement i 1807.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Københavns Klædebo Kvarter som et integreret led i husrækken i Peder Hvitfeldts Stræde. Ejendommen omfatter et forhus med to korte sidehuse i gården. Forhuset er i fem fag, og det er opført med en høj kælder, fire etager og har en udnyttet tagetage. Over stueetagen er en profileret, hvidmalet kordongesims, og øverst er en hvidmalet, profileret hovedgesims med sparrenkopper. Facaden er pudset og rødmalet. Forhuset har et opskalket heltag hængt med røde tegl, og heri er to heltagskviste, en bred og en smallere kvist samt i rygningen to ældre skorstene. Til gaden er en centralt placeret hovedindgang placeret i en niche med to stentrin og to ældre eksterne trætrin til døren samt støbejernsgelænder på hver side. I hovedindgangens niche er en ældre, tofløjet, perlegrå femfyldningsdør med nyere greb og låsetøj, og over denne er en fyldning samt et fremskudt overvindue i én ramme. Flankerende hovedindgangen er to nedgange til kælderen med gelændre udformet som griffer. For den ene nedgang er et gitterværk, og i begge nedgangsnicher er traditionelt udførte, perlegrå butiksdøre med tre fyldninger og et større glasparti. I kælderetagens yderfag er to større kældervinduer med traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede kælderbutiksvinduer. På hovedetagerne er i facaden traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer samt med ældre hængsler. Vinderne har sålbænke. I kvistene til gaden er traditionelt udførte, tre- og torammede, opsprossede og rødbrune vinduer. Til gårdsiden har forhuset tre fag flankeret af to smigfag. De to korte sidehuse er sammenbygget hermed, og de omfatter hver ét fag og samme etagehøjde som forhuset. Hver sidehus har et tag med ensidig hældning mod gården og hængt med røde tegl, der over smigfagene følger sidehusenes fremspring, således at der i smigfagene opstår tagdækkede nicher. Gårdsiden er pudset og okkerfarvet. Til gården er tre pultkviste hængt med røde tegl samt en nyere kvist med et stort vinduesparti med en altan. Dertil kommer en række nyere og traditionelt udførte tagvinduer. Inddækningerne af kviste og tagovergange er i skifer. Til gården er en traditionelt udført, mørkegrøn revledør med en nyere, ydre trappe af træ. I kælderetagen er i forhus og sidehuse nyere, men traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede vinduer. På hovedetagerne er til gårdsiden i forhus og sidehuse ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer. I gårdsidens pultkviste er traditionelt udførte, én- og trerammede, småtopsprossede og rødbrune vinduer, mens den nyere kvist har et nyere, stort og todelt vindues- og dørparti til en altan med nyere værn i jern. I det indre har kælderetagen en ældre butiksindretning, herunder med et listebesat loft i mønstre, og der er lysningspaneler mod gaden, bryst- og helpanelering ved smigfaget, dertil ovnpilastre, i vinduet i smigfaget er ældre skodder samt et ældre plankegulv. I sidehuset er et depot. Den øvrige kælder i for- og andet sidehus er depoter og rum til vaskefunktioner. Fra hovedindgangen kommer man til trappeopgangen, der er beliggende mod gaden i midterfaget. Trappen er en ældre, perlegrå toløbstrappe med en snoet mægler, Harsdorff-platter på vangerne, enkle balustre og en profileret, grå håndliste, mens trinene og reposerne er ældre i mørkt, lakeret træ. På mellemreposerne er der værn med tynde balustre og en profileret håndliste, og langs væggene er der malet perlegråt op til brystningshøjde, hvor der tillige er en gennemgående, profileret og gråmalet håndliste. På hver etage er to lejligheder på hovedetagerne betjent via nyere pladedøre i stueetagen, mens der fra 1. til 3. sal er ældre og traditionelt udførte indgangsdøre med tilsvarende gerichter samt overpaneler, og der er en del ældre eller traditionelle greb. I lejlighederne på hovedetagerne er en velbevaret planløsning, herunder med entré (fra 1. sal med toilet), en gadevendt stue på to fag, en eller flere stuer mod smigfaget, køkken med badeværelse (i stueetagen med toilet) placeret mod gården, og i sidehusene et kammer. Tagetagen omfatter én lejlighed over hele loftet til kip, herunder med stuer, køkken, værelser samt en hems. I lejlighederne på hovedetagerne er mange ældre fyldningsdøre med tilsvarende gerichter, indstukne hængsler og traditionelt udførte greb. I vinduerne er både nyere og ældre stormkroge og anverfere. Der er bevaret enkelte skodder til smigfagsvinduerne. Der er en del stuer med ældre eller traditionelt udførte plankegulve, mens køkkener og badeværelser har nyere gulve. Der er fuldpanelering mod gaden i stuerne samt brystningspaneler, og ved smigfagene er hel- og lysningspaneler samt enkelte kakkelovnspilastre. I et køkken på 1. sal er flere steder en synlig bindingsværkskonstruktion i væggene. På 1. sal er i en stue en ældre støbejernsovn, og i lejlighederne er der bevarede skorstenskerner. Taglejligheden har nyere detaljer og overflader i sin moderne planløsning, men den delvist ældre tagkonstruktionen er synlig. Flere steder er hanebånd blevet flyttet op. Hemsen betjenes af en nyere trappestige. Der er overalt nyere pladedøre. Gulvene i tagetagen er nyere plankegulve i alle rum samt klinker i badeværelset med nyere overflader, og skorstenskernerne er synlige.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Peder Hvitfeldts Stræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Peder Hvitfeldts Stræde 10 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og som her, efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Peder Hvitfeldts Stræde 10 er opført i 1811, og ejendommen viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Peder Hvitfeldts Stræde 10 ses det i de meget velbevarede etage- og planløsninger med to lejligheder per etage, der er spejlet over midterfaget: I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, og der er gennemgående en smigfagsstue mod gården, mens de funktionsbetingede rum som køkken er placeret mod gården. Endelig kommer de mindre kamre, der udnytter den plads, som de korte sidehuse giver omkring den snævre gård. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de generelt ældre planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden samt i smigfagene, kakkelovnspilastre, samt vinduesrammernes bevarede håndsmedede anverfere og stormkroge flere steder.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med kordongesims og en mere profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et harmonisk og knapt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en balance i facaden. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens overordnet stilfærdige men samtidig værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt meget velbevarede planløsninger, der giver en yderst stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykninger hovedsageligt i de gadevendte rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links