Metropolitanskolen (tidl.) ligger på Fiolstræde 4-6, hj. af Store Kannikestræde i Københavns Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Den 16. august 1807 gik englænderne i land ved Vedbæk nord for København. Under bombardementet i København sigtede Englænderne efter Vor Frue Kirkes tårn, og om morgenen den 5. september ramte en raket, og tårnet brød i flammer og styrtede ned, så hele kirken blev ødelagt. Det udviklede sig til en såkaldt fladebrand med ildstorm, der betød at branden hurtigt spredte sig i det omkringliggende kvarter. Latinerkvarteret og gaderne inden for Nørreport, herunder Fiolstræde blev hårdest ramt under Københavns bombardement. Da latinskolen skulle genopføres hyrede man C.F. Hansen, som i 1811-1816 opførte bygningen. Skolen åbnede i april 1816 og ændrede i 1817 navn ved kongelig resolution fra Vor Frue Skole til Metropolitanskolen. Gymnastikhuset færdiggjordes i 1835 efter tegning af C.F. Hansen, og hegnsmuren opførtes i lighed med muren mod Store Kannikestræde. I 1844 forestod J.H. Koch en større ombygning af første sal, da man grundet en skolereform havde brug for flere klasseværelser. I 1846 implementeredes endnu en undervisningsplan, som gav behov for flere lokaler, der ved Koch blev etableret i enden mod Store Kannikestræde, hvor bl.a. de buede skabsvægge blev nedrevet og en trappe etableret fra vestibulen til kælderen. I 1853 blev facaden renoveret af M.G. Bindesbøll, og man etablerer indgangen i sydgavlen. I 1858 blev skorstenene nedbrudt og genopmuret under ledelse af H.C. Hansen. I 1883 ombyggede J.D. Herholdt rektors bolig i stueetagen til klasseværelser og lærerværelse. Oliemaling af facaden omtales første gang i 1888. I 1905 blev der ved Martin Borch indrettet bibliotek og et klasseværelse i tagetagen, og i 1907-08 indrettede man yderligere værelser her samt etablerede støbejernsspindeltrappen mellem første sal og tagetagen.1918. Metropolitanskolen, gymnastiksalen og murene fredes i klasse A. I 1939 blev Metropolitanskolen overtaget af Københavns Universitet, hvor hovedetagerne blev tilbageført af Kaj Gottlob efter de bevarede originaltegninger, og der indrettes toiletter i kælderetagen. Der udføres en kopi af den gamle talerstol i solenitetssalen. I 1959-62 bliver pudsen fornyet på det ydre murværk, og i 1994 forestår D. Bretton-Meyer en omfattende istandsættelse.

Beskrivelse

Metropolitanskolen ligger i Københavns ældste bydel. Den er bygget på en hjørnegrund mellem Store Kannikestræde og Fiolstræde, hvor den afgrænser Frue Plads mod øst. Længebygningen vender mod Fiolstræde og er med mure forbundet dels med nabobebyggelsen på Store Kannikestræde, dels med skolens gymnastiksal, der også ligger ud mod Fiolstræde. Sammen med nabobygningernes bagmure danner skolen et lukket gårdrum belagt med chaussésten. Begge de fredede mure har porte til gårdrummet. Bygningen er grundmuret i to etager over en høj kælder og har en udnyttet tagetage. Skolebygningen er tretten fag lang mod Fiolstræde og tre fag bred under et helvalmet tag hængt med sortglaserede vingetegl. Facaden er inddelt i horisontale bånd. I kælderens højde er en granit- og sandstenssokkel, mens stueetagens murværk er rustikt kvaderfuget, som adskilles fra overfacadens pudsede murflade af en kordongesims i sandsten med løbende hund. Førstesalens rundbuede vinduer adskilles af murpiller med diskrete kapitæler. Under taget afsluttes facaden af en sparrenkopgesims. Hjørnerisalitterne er glatpudsede i hele facadens højde, og der er i hver en sandstensportal med fordakning båret af volutsvungne konsoller. I portalerne er hver en sandstenstrappe med to trin og en tofløjet hoveddør med ti nittebeslåede fyldinger. Stueetagen har seks korspostvinduer med en sprosse i de nederste rammer, ligesom der i kælderetagen er seks fladbuede vinduer med en lodret sprosse. I første sals højde er 11 korspostvinduer med skifersålbænk og sprosse i nederste ramme samt et rundbuet overvindue, mens der i risalitterne hver er et torammet vindue med en sprosse midt i hver ramme. Vinduer og døre er oprindelige, herunder hængsling og greb, og alt er grønmalet. Over de fem midterste fag rejser sig en attika med påskriften Disciplina sollerti fingitur ingenium, og der er fem skorstenspiber symmetrisk placeret i rygningen. Gavlene og gårdsiden er glatpudsede, og mod Store Kannikestræde er soklen som mod Fiolstræde, mens den mod gården og den sydlige gavl står gråpudset. Gårdsiden har brede etfags hjørnerisalitter samt en kraftigt fremtrukket midtrisalit over fem fag, der rejser sig i en gavlkvist med trekantfronton. Sydgavlen har to brede fag. Hovedgesimsen er prydet af sparrekopper på gavle og gårdsidens hjørnerisalitter, mens den herudover på gårdsiden er profileret. Den profilerede gesims gentages i midtrisalittens fronton. Hjørnerisalitterne har i kælderetagen mod gården fladbuede vinduer med en tværgående sprosse midt i rammen, mens de resterende kældervinduer er torammede vinduer. I stueetagen er korspostvinduer med en sprosse i nederste ramme, i første sal er høje korspostvinduer med to vandrette sprosser i nederste ramme, og i frontonen er tre torammede vinduer hver med en tværgående sprosse, og øverst er et uglehul med gitter. Der er skifersålbænk under samtlige vinduer over kælderetagen. Sydgavlen har en ældre lav indgang til stueetagen med handicaprampe, og midtrisalitten har på den nordvendte side en indgang til stueetagen over en trappe med seks granittrin med et jerngelænder med svungen håndliste. Risalitterne mod gården har alle kældernedgange i midten, men hvor hjørnerisalitterne har konsolbårne sandstensskure over har midtrisalitten et fladbuet murstik. Trapperne ned er i granit, og alle dørene er nyere firefyldingsdøre undtagen døren i sydgavlen, som har seks fyldinger. I tagfladen er på hver side af gavlkvisten en rundbuet kvist hver med et nyere ovalt, krydsopsprosset vindue. Vinduer og døre er som mod gaden oprindelige og grønmalede. Gymnastiksalen er grundmuret, fem fag lang med helvalmet tag hængt med sortglaserede vingetegl. Bygningen har sandstenssokkel, mens murværket herover er pudset og gråmalet og afsluttes øverst af en profileret, hvidmalet hovedgesims. I første sals højde er mod gade og gård hver fem nyere, men traditionelt udførte, korspostvinduer med skifersålbænk og en sprosse i nederste ramme. På gårdsiden er i midten en hejsekvist med nyere tofløjet lem med staf og traditionel hængsling. Op til stueetagens højde er i bygningens fire sydligste fag en nyere tilbygning. Hovedindgangen er i den nordlige gavl, og der er en sekundær indgang i tilbygningens nordre mur. Hoveddøren er en tofløjet seksfyldingsdør med en lignende nyere inderdør, mens den sekundære dør er en traditionelt udført ottefyldingsdør. Vinduer og hejselem er hvidmalet, og dørene er malet mørkeblå. Der er på gymnastiksalens mur mod Fiolstræde i opsat flere nye espalierer med vedbend samt store reklametavler med indbygget belysning. Tilbygningen står gråmalet uden sokkel og med en enkel, hvidmalet hovedgesims under et tagpapdækket tag med to nyere ovenlyskupler. Der er et nyere, helrudevindue i tilbygningen og en nyere ottefyldingsdør. Muren mod Store Kannikestræde er omkring 14 meter lang med et rundet hjørne mod nabobygningen, mens muren mellem skolebygningen og gymnastiksalen er cirka 6 meter lang. Murene er ens med en lav granitsokkel, store rustikt pudsede murflader med et glatpudset bånd omkring og øverst en profileret gesims. På murkronen er sortglaserede vingetegl med ensidig hældning mod gården. Begge mure har i midten en ældre, dobbeltfløjet port mellem svære murpiller med rusticeret kvaderfugning og lav trekantfronton. Fyldingsportene har en profileret hammer, og alt træværket er grønmalet. På gårdsiden har murene en lav, gråpudset sokkel med glatpudset og gulmalet murværk over. I det indre er store dele af skolebygningens plan oprindelig eller genskabt med vægten lagt på undervisningslokaler. Hovedgrebet består derfor i, at gangarealerne på begge hovedetager vender mod Frue Plads, mens undervisningslokalerne vender mod gården, hvor der er mindre larm. Hovedtrappen er placeret centralt i bygningen mod gaden, og der er en sekundær toløbstrappe mod gaden i sydenden. Fra fordelingsgangen er på begge sider af hovedtrapperummet en mindre gang til værelserne mod gården. Mod gaden er således kun et mindre lokale i stueetagens sydende og et på førstesal ved den sekundære trappe, mens der mod gården er to værelser nord for gavlkvisten, to i gavlkvisten og to syd for den. På hovedetagerne er dog afvigelser fra plandispositionen: I stueetagen er en gang fra gadesidens fordelingsgang til bagdøren samt indbyggede halvcirkulære skabe i det nordligste værelse, mens der på første sal er en skillevæg i det nordligste værelse, som inddeler det i et klasseværelse og et kammer med en smal spindeltrappe til tagetagen, og i gavlkvisten er et stort lokale, kaldet Solenitetssalen. Tagetagen har en nyere indretning med et stort værelse, en gang og flere mindre lokaler mod Store Kannikestræde og gården. Kælderen har i nordenden og gavlkvisten den oprindelige plan med værelser og opbevaringsrum, mens sydenden har toiletfaciliteter. Der er flere nyere murgennembrydninger, som skaber et sammenhængende gangforløb i bygningens længderetning. Interiøret i Metropolitanskolen er kendetegnet ved mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder sortlakerede bræddegulve, ølandsfliser og mønsterlagte klinker, brystningslister, lysningspaneler i stueetagen, ovnnicher, vindovne i form af steler, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, nogle stormkroge, stukarbejder i form af kantlister, enkelte rosetter, dørstykker og metaljoner samt en talerstol med pilasterindfattet niche og trekantfordakning båret af volutsvungne konsoller. Nyere bygningselementer er traditionelt udført, og linoleumsbelægning er holdt til gangarealer. Hovedtrappen har to uafhængige løb, som samles over en repos, og den har gelænder med bred håndliste og svære dokkebalustre samt et trapperum rigt udsmykket med stukarbejder. Gymnastiksalen har et stort rum til udøvelse af fysiske aktiviteter samt i tilbygningen garderobe, to toiletter og et opbevaringsrum. Interiøret er kendetegnet ved nyere bygningsdele og -detaljer, herunder pladegulv i salen og støbt gulv i tilbygningen, vandskurede, malede vægge, krydsdekorerede lyddæmpende paneler under vinduerne, nedhængte lamper og en nyere bjælkekonstruktion med bræddeloft med stafbrædder.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Metropolitanskolen knytter sig til bygningens beliggenhed på Fiolstræde for enden af Frue Plads. Skolebygningen fortsætter facadens formsprog og materialeholdning fra Vor Frue Kirke. Den er derfor central i arkitektens bestræbelser på at skabe en ensartet, rolig og lukket plads. Metropolitanskolen er med sin velproportionerede facade med til at skabe et harmonisk og sammenhængende byrum omkring landets ældste universitet og hovedstadens domkirke. Hertil kommer, at skolebygningen med sin dimensionering dels indgår som et naturligt led blandt de historiske bygninger i Fiolstræde og Store Kannikestræde, dels på pladsen markerer monumentalitet i den bastante og elegant sluttede form. Gymnastiksalens uprætentiøse ydre viser slægtskab med skolebygningen gennem sin klare bygningsmasse og enkle formsprog, hvorved den understøtter skolebygningen. Samtidig skaber gymnastiksalen med sin klare facadetakt og taglinje sammenhæng med beboelsesejendommen mod syd. Murene med piller og porte binder gennem den fysiske forbindelse og deres bastante, enkle dekoration anlægget sammen. Mod de bagvedliggende bygninger danner Metropolitanskolen med mure og gymnastiksal derfor rammen om et velproportioneret og roligt gårdrum. Skolebygningen, gymnastiksalen og murene er med til at skabe en samhørighed om pladsen, i gaden og til gårdsiden, der får kvarteret til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Metropolitanskolen med gymnastiksal knytter sig til det samlede skoleanlæg som et fornemt eksempel på det klassicistiske genrejsningsprojekt efter Københavns Bombardement i 1807. Den kulturhistoriske værdi ved Metropolitanskolen knytter sig i det ydre til det klassicistiske stiludtryk, der er karakteristisk for C.F. Hansens bygninger med de kvaderfugede underetager, den sandstensfarvede glatte pudsning, de fremhævede yderfag, de markante indgangspartier, den stramt taktfaste faginddeling, sparrenkopgesimserne og det helvalmede tag. Skolebygningen har en særdeles velproportioneret facade, som med ophøjet klassisk ro og tyngde giver læringsinstitutionen en ærværdig fremtræden mod Frue Plads. De relativt set smalle gavle lader skolebygningen indpasse sig i gadebilledet med de omkringliggende boligejendomme. Gårdsiden afspejler med sin gavlkvist og enklere udsmykning det gængse hierarki mellem gadefacade og gårdside, men alligevel giver proportionerne, det pudsede murværk og de fine bygningsdetaljer Metropolitanskolen en smuk og værdig gårdside. Overordnet knytter den kulturhistoriske værdi sig også til bygningens klassicistiske stil som et udtryk for den herskende arkitektursmag på opførelsestidspunktet og Metropolitanskolens særstatus, som vises i dens prominente placering og dispensation for bygningsreglementets krav om afskårne gadehjørner, der ellers blev rigoristisk opretholdt efter Københavns brand i 1795. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Metropolitanskolen sig til den oprindelige og ældre planløsning i kælderen, på bygningens hovedetager og i tagetagen. På hovedetagerne er planen kendetegnet ved den gadevendte fordelingsgang, der giver adgang til de gårdvendte klasseværelser. Hertil kommer de bevarede oprindelige lejligheds- og funktionsrum i kælderen bl.a. med et pigstensgulv, men der er også værdi i de ældre ombygninger, som afspejler skolens skiftende behov, herunder særligt omlægningen af rektors lejlighed, kontor og bibliotek samt udnyttelsen af tagetagen med tilhørende spindeltrappe, hvorved der kom flere klasseværelser. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, fyldings- og revledøre med tilhørende greb og gerichter, panelering, talerstol med pilasterindfattet niche og trekantfordakning, vindovne og den rige stukudsmykning med dørstykker, medaljoner, gesimser og rosetter. Bygningens interiør med det ophøjede klassicistiske stiludtryk vidner om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om bygningens status som en særlig prominent læringsinstitution. Afslutningsvis knytter den kulturhistoriske værdi sig til vestibulernes udformning med fliser, klinker og trapper til stueetagen, til spindeltrappen med dens sirlige udformning og udsmykning, til den sekundære trappe mod sydgavlen med dens bredde og gennemførte detaljering og til hovedtrappernes elegante løb og udsmykning, der med sin fornemme og sjældne udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Metropolitanskolen knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet mellem Store Kannikestræde og Fiolstræde for enden af Frue Plads, hvor facaden fremstår stramt og særdeles velkomponeret. Facadekomposition er symmetrisk og inddelt i horisontale bånd af granit- og sandstenssoklen, den kvaderfugede stueetage, kordongesimsen, murpillernes forenklede kapitæler, hovedgesimsen og attikaen. De vandrette bånd kontrasteres af yderfagenes og førstesalens høje vinduers bastante vertikalitet. Hertil kommer skolebygningens taktfaste vinduessætning samt velproportionerede gavle og gårdside med pudsede mure og fine detaljering, der i høj grad bidrager til bygningens stoiske ro og særdeles herskabelige fremtræden. Ligeledes bidrager gymnastiksalen og murene som nedtonede og velproportionerede elementer til kompleksets værdige fremtræden med fokus på skolebygningen som afslutning på Frue Plads. Metropolitanskolen er i kraft af sin prominente beliggenhed, sin kulturhistorie og sit arkitektoniske udtryk således blandt C.F. Hansens betydeligste bygningsværker i København. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede vestibuler, gange og klasseværelser, hvor de store vinduer, lysningspaneler og pudsede vægge og lofter giver bygningens indre rigeligt lys. Hertil kommer de sirligt udførte stukarbejder og snedkerdetaljer, som giver rummene et afbalanceret, klassicistisk udtryk. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperum, hvor de lette og elegant svungne trappeløb med glatte vanger og gelændernes spinkle, runde balustre får trapperummene til at fremstå særdeles formfuldendte.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links