Peder Reedtz' Gård, Skælskør

Forhuset er opført før 1588 og var oprindeligt en del af en større købmandsgård. Forhuset har tidligere rummet en urmager og en købmandshandel. Det sydlige sidehus blev opført i 1851. Det nordlige sidehus blev opført mellem 1854 og 1867. I 1986 blev ejendommen erhvervet af Bevaringsfonden og istandsat. I dag rummer forhuset Skælskør Bymuseum, mens sidehusene er indrettet til liberalt erhverv.

Peder Reedtz Gård ligger på hjørnet af Algade og Strandgade, ved inderhavnen midt i Skælskør. Forhuset vender facaden mod Algade, mens sidehusene vender facaderne mod Strandgade. Forhuset er et to stokværk højt, rødkalket renæssancebindingsværkshus, der mod øst er bygget sammen med naboejendommen, mens det nordlige sidehus er tilbygget gårdsidens vestligste fag. Bygningen har kælder og bærer et ubrudt teglhængt heltag med en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og gesims i rygningen. Facaden er kendetegnet ved et knægtbårent stokværksfremspring og tagudhæng, samt en dekorativ og righoldig anvendelse af hvidmalet prydtømmer og udskårne detaljer, herunder fyldholter med englehoveder, volutsvungne knægte med beslagsværksornamentik og profileret siderem. Bindingsværket, herunder skråbåndene, er særdeles kraftigt. En del af underetagens fag er udskiftet med grundmur og denne bærer præg af en tidligere indretning til butik. Facadens nederste stokværk har to ældre, delvist glasopsprossede døre og flere større, opsprossede vinduer samt to mindre udstillingskarnapper. Andet stokværks vinduer er ældre torammede og firerudede vinduer. I den fritliggende vestvendte gavl ses en større butiksrude samt tre ældre torammede og opsprossede vinduer. Gårdsidens bindingsværk er med højstolper og gennemstukne bjælkeender i begge stokværk. Vinduerne er ældre, torammede og opsprossede vinduer med håndsmedet, barok beslåning. På gårdsiden er tilbygget et mindre skur over kældernedgangen samt en nyere tilbygning. Alle vinduer og døre er grønmalede. I det indre er stueplanet kendetegnet ved en nyere, åben planløsning, der vidner om den tidligere funktion som butik. Gulvene er belagt med linoleum, der ligger oven på ældre plankegulve. Butiksinteriøret er fra 1800-tallet. Der er bevaret flere ældre døre og gericher samt gitre ved vinduer og døre, der stammer fra tiden hvor bygningen husede en urmager. En traditionelt udført, nyere trappe fører til førstesalen, hvor en ældre planløsning med tværgående skillevægge er bevaret. Der er plankegulve, pudsede vægge og delvist listeinddækkede bræddelofter med synligt bjælkelag og kopbånd. Hertil kommer en række ældre fyldingsdøre og gerichter med håndsmedet beslåning samt barokke og klassicistiske lodposter ved de ældre vinduer. Tagetagen er uudnyttet og taget er understrøget. En stor del af den ældre tagkonstruktion er bevaret. I kælderen ses vægge af kampesten og dele af den oprindelige, bærende konstruktion af stolper, bjælker og kopbånd. Det nordlige sidehus er bygget sammen med forhuset og det sydlige sidehus, og er en grundmuret længebygning i én etage med høj kælder og et ubrudt teglhængt heltag med to murede skorstenspiber med sokkel og gesims i rygningen. Bygningen står på en sort sokkel, murene er pudsede og rødkalkede, hovedgesimsen er trukket, profileret og hvidkalket, og vinduerne er ældre grønmalede korspostvinduer med tværsprosse og fladbuet murstik. Kældervinduerne er torammede og småtopsprossede. Facadens hoveddør er en traditionel fyldingsdør med slagliste, okseøjer i de øverste fyldinger og uopsprosset overvindue, der er indrammet af en støbt portal med fordakning. Facaden har tillige en kældernedgang. Gårdsiden har to døre, der begge er ældre, tofløjede fyldingsdøre med rammer af træ og opsprossede overvinduer. Ved den ene dør findes en naturstenstrappe og et gelænder i smedejern. I det indre er bygningen kendetegnet ved en delvist ældre grundplan med entré, stue og central korridorgang med værelser mod gård og gade. Overfladerne er mestendels nyere, herunder linoleum på gulvene, glatte døre og sænkede lofter. Der er dog bevaret flere ældre fyldingsdøre med gerichter samt en ældre bagtrappe, der fører til tagetagen som er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Der er fast undertag, og på loftet er bevaret flere ældre revledøre og en stor del af den oprindelige tagkonstruktion. I kælderen er bevaret et ældre klinkegulv, revledøre, fyldingsdøre, bindingsværksvægge og et bræddeloft. Det sydlige sidehus er bygget sammen med det nordlige sidehus og er en grundmuret længebygning i én etage med portgennemkørsel i det sydligste fag. Sidehuset er på gårdsiden bygget sammen med en mur. Bygningen står på en sort sokkel, murene er pudsede og rødkalkede, hovedgesimsen er trukket, profileret og hvidkalket, og taget er et ubrudt teglhængt heltag uden skorstenspibe i rygningen. Portgennemkørslen er brostensbelagt, den nordlige væg er i bindingsværk og der er bræddeloft med synligt bjælkelag. Porten er en ældre, tofløjet og grønmalet revleport. Vinduerne er alle nyere, grønmalede termovinduer med fladbuede murstik og sortmalede, støbte sålbænke. På gårdsiden findes en nyere dør med termovinduer. I det indre er bygningen kendetegnet ved en central fordelingsgang med rum mod gården og gaden samt nyere overflader, herunder støbte gulve, glatte døre og gerichter samt profilbrædder i loftet. Gårdspladsen er brolagt.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden ved havnen og Algades begyndelse, hvor ejendommen er med til at opretholde de to historiske gadeforløb Algade og Strandgade, og samtidig bidrager til indramningen af købstadens historiske midte. Peder Reedtz Gård danner således, sammen med ejendommene Vestergade 10, den tidligere dampmølle på Vestergade 1 og de to huse på Havnevej 1 og 3, de væsentligste elementer i det helstøbte kulturmiljø ved havnen og kanalen mellem fjorden og noret.

Forhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til renæssancebindingsværket i to stokværk, de ældre vinduer og det ubrudte teglhængt heltag, der alle vidner om bygningens anseelige alder. Særlig kulturhistorisk værdi har facadens rigt detaljerede bindingsværk, herunder fyldholternes englehoveder, de volutsvungne knægte med beslagsværksornamentik og den profilerede siderem samt de kraftige skråbånd, der tydeligt viser, at her er tale om en bygning fra renæssancen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til butiksruderne, dørene og karnapperne, der vidner om den udvikling som bygningen har gennemgået. Hertil kommer den markante forskel på den repræsentative facade og den mere enkle og ydmyge gårdside. I det indre knytter forhusets kulturhistoriske værdi sig i stueplan til den ældre, åbne planløsning og det ældre butiksinventar samt gitrene, der vidner om den tidligere funktion som købmandsbutik og urmager. Hertil kommer de ældre vinduer, fyldingsdøre, gerichter og lofter med synligt bjælkelag, som stilistisk varierer fra det barokke til det klassicistiske, og som alle vidner om bygningens alder og udviklingshistorie. Særlig værdi har enfyldingsdørene med håndsmedet beslagværk og indstukne hængsler. På andet stokværk ligger den kulturhistoriske værdi i den oprindelige og ældre planløsning med gennemlyste rum og bærende tværskillevægge, plankegulvene, bræddelofterne med synligt, profileret bjælkelag og kopbånd samt vinduernes barokke lodposter, der alle fortæller om bygningens oprindelse i 1500- og 1600-tallet. På tagetagen knytter den kulturhistoriske værdi sig til det understrøgne tag og den bevarede, ældre tagkonstruktion, mens den kulturhistoriske værdi i kælderen knytter sig til kampestensvæggene og de oprindelige, bærende konstruktioner med særdeles kraftige stolper, kopbånd og bjælker. I det nordlige sidehus ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den senklassicistiske, grundmurede og pudsede længebygning med høj kælder, portalindfattet hoveddør, taktfast vinduessætning og ubrudt teglhængt heltag med to skorstenspiber i rygningen. De senklassicistiske træk ses endvidere i de tidstypiske, ældre korspostvinduer med tværsprosse, i den trukne gesims samt i portalens fordakning og tofløjede femfyldingsdør, samt i gårdsidens tofløjede fyldingsdøre med opsprossede overvinduer. Hertil kommer gårdsidens das og de to kældernedgange, der vidner om, at bygningen tidligere udgjorde en del af en større købmandsgård. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med bagtrappe, entré, værelset med de ældre fyldingsdøre og gerichter samt den centrale korridorgang. Hertil kommer det uudnyttede tagrum. I det sydlige sidehus ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle, grundmurede bygning med trukket gesims, ubrudt teglhængt heltag og portgennemkørsel, der vidner om bygningens alder og funktionelle tilknytning til forhuset og det nordlige sidehus. I vogngennemkørslen knytter den kulturhistoriske værdi sig ydermere til muren i bindingsværk, bræddeloftet med synlige bjælker og brolægningen, der fortsætter ud i gårdrummet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning, de ældre bygningsdele og detaljer samt det uudnyttede tagrum. Hertil kommer den brostensbelagte gårdsplads, der ligeledes vidner om ejendommens tidligere funktion som købmandsgård.

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til de tre sammenbyggede og velproportionerede bygningskroppes forskellige volumener, der visuelt bindes sammen af det røde murværk, de røde teglhængte tage, de grønne vinduer og de hvide bindingsværksdetaljer og gesimser. På trods af de tre længers varierede størrelser, fremtræder Peder Reedtz Gård således som et meget helstøbt og karakterfuldt bygningskompleks, domineret af enkle former og en ensartet, markant farveholdning.

Læs videre om

• Den gamle Købmandsgård, Skælskør, Korsør
• Englænder Jernbanebroen, Vemmelev
• Skovsgaard Mølle, Kirkerup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen