Skovsgaard Mølle ligger på Fladholtevej 6 i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Skovsgaard var oprindeligt en hovedgård med en højt beliggende middelalderlig hovedbygning omgivet af grave og en lavereliggende avlsgård nær den middelalderlige kornvandmølle Snoge Mølle. Skovsgaard blev i 1670 opkøbt af kronen og sammen med det øvrige Antvorskovske ryttergods solgt på auktion i 1775, og Skovsgaard indgik herefter i det nye gods Gyldenholm. Skovsgaard blev dog solgt fra allerede i 1804. I 1813 nedbrød man Skovsgaards gamle hovedbygning og samme år fik ejeren af Skovsgaard tilladelse til at erstatte den lille vandmølle, Snoge Mølle, med en vindmølle. Først i 1817 lod major Jens Peter von Jensen på voldstedet opføre den nuværende mølle en anseelig hollandsk vindmølle med underdel af grundmur og overdel af træ, tækket med spån. Møllen blev opført af genanvendte teglsten, hvor størstedelen var munkesten, som angiveligt er nedrivningssten fra den nærliggende Antvorskov Klosterruin. Omkring 1820 blev der opført en ny hovedbygning til Skovsgaard nær avlsgården. Skovsgaard Mølle blev bortforpagtet i 1842. I forbindelse med møllen var der også et rugbrødsbageri og et maltgøreri, der blev etableret i begyndelsen af 1840'erne. Den 24. januar 1851 fik ejeren af Skovsgaard en kongelig bevilling fra Frederik VII (1808-1863) til at oprette et fintbrødsbageri, hvor man fremstillede brød af hvedemel. I 1950 blev Skovsgaard Mølle restaureret af Peter Larsen og Ib Olsen fra Næstved. I 1989 blev der opsat en ny omgang, og allerede på dette tidspunkt manglede møllen sine vinger, men ifølge kilderne skulle én af de gamle vinger være bevaret. I stormen i 1999 faldt de fire vestvendte fag af mølleomgangen ned, og de mangler stadig at blive retableret. Skovsgaard Mølle var i drift ind til 1973, hvorimod bageriet fungerede indtil slutningen af 1970'erne. I 1990 blev Skovsgaard Mølle og Bageri Museum grundlagt, og de har til huse i henholdsvis møllen og de tidligere bageribygninger. I 2014 påbegyndtes en etapedelt og grundig restaurering af møllen.

Beskrivelse

Skovsgaard Mølle ligger på et højdedrag umiddelbart nord for gården Skovsgaard og Skovsgaards Bagerimuseum kun adskilt af Fladholtevej. Gården og bageriet er ikke omfattet af en fredning. Skovsgaard Mølle er en hollandsk mølle opført med en ottekantet, grundmuret undermølle i to etager med stræbepiller på hjørnerne. Mod øst og vest er en gennemkørsel, der i hver side lukkes af ældre, tofløjede, sortmalede revleporte. Undermøllens murværk fremstår pudset og hvidkalket. Galleriomgangen, der er udført i egetræ, bæres af skråstolper, der hviler af på indmurede granitkonsoller. Omgangen afsluttes af et simpelt træværn. Det er dog kun de fire østvendte fag af galleriomgangen, der er bevaret. Den ligeledes ottekantede overmølle er udført af træ og beklædt med træspån. Møllekroppen er øverst afdækket en midlertidig afdækning af træ. Gennem to ældre, grønmalede revledøre er der adgang fra kværnloftet til møllens galleriomgang. Møllens vinduer er ældre, dog er enkelte rammer udskiftet med nyere, som er udført i kopi af de oprindelige. Undermøllens vinduer består af torammede vinduer med otte ruder i hver ramme, karmene er sortmalede, mens rammerne er hvide. Overmøllens vinduer er etrammede med ni ruder i hver ramme og er grønmalede. Møllens bådformede og træspånbeklædte møllehat med dele af svanskrøjen bevaret står på jorden ved siden af møllen. Møllehatten er midlertidigt afdækket af tagpap og lister. Skovsgaard Mølle har fem etager to i undermøllen og tre i overmøllen. Nederste etage består af et gennemgående portrum og fire mindre rum. Portrummet fremtræder brolagt med murede, hvidkalkede vægge, sortmalede, ældre revledøre og synlige bjælker og brædder i loftet. De små rum har støbte gulve. To nyere ligeløbstrapper forbinder de tre nederste etager: portrummet, broloftet og kværnloftet, mens to ældre ligeløbstrapper fører op til de øverste etager: stjernehjulsloftet og lorrisloftet. Mølleinventar og gangtøj er bevaret, herunder kværne, havrevalse og hejsehjul med hejseværk. Overfladerne og inventaret er udført af træ og fremstår ældre eller nyt, men traditionelt udført. Broloftet er indrettet med forskellige udstillingsgenstande fra det nærliggende bagerimuseum.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens beliggenhed på et højdedrag i det åbne land langs Fladholtevej. Således er Skovsgaard Mølle, også i kraft af dens størrelse, synlig på lang afstand, hvorved den er et karakteristisk monument og tillige et vartegn i det vestsjællandske landskab. Hertil kommer vindmøllens nære beliggenhed til gården, Skovsgaard, og bagerimuseet, der tydeligt viser bygningernes indbyrdes tilknytning, og som sammen udgør et sjældent og bevaringsværdigt miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Skovsgaard Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur og udformning fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Hertil kommer, at møllen er en af Danmarks ældste og samtidig højeste, hollandske møller, hvis bådformede møllehat bevidner opførelsesåret 1817, idet møllehattene før 1840 ofte var bådformede. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til portgennemkørslen, de bevarede lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, havrevalsen og hejsehjulet med hejseværk, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, førindustrielle danske landbrug.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Skovsgaard Mølle knytter sig i det ydre til den fritliggende og traditionelt udførte mølle samt dens anseelige størrelse. Hertil kommer møllens rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ i overmøllen og pudset, grundmur i undermøllen. Møllens dekorative træk indgår som integrerede dele af formgivningen og begrænser sig til undermøllens stræbepiller, de rundbuede portåbninger, de indmurede, afrundede granitkonsoller, den spånbeklædte overmølles ranke, kegleform og hattens bådform. Overmøllen fremstår let på grund af spåntækningen, mens den grundmurede undermølle har en vægtig og skulpturelt udformet base med karakteristiske stræbepiller på hjørnerne, der kontrasteres af de opsprossede vinduer. Hertil kommer den gennemførte farveholdning i hvid, sort og grøn, der giver en fin kontrastvirkning, som træder frem på lang afstand. Spånbeklædningen og den hvide base giver møllen et karakteristisk udseende, der dog fremstår ufuldendt på grund af de manglende vinger, vindrose og krøjeværk samt den ufuldendte galleriomgang.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links