Plougs Gaard, København

Plougs Gaard
.
Plougs Gaard
.

Plougs Gaard ligger på Højbro Plads 21, 21A, 21B, hj. af Ved Stranden 20 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie:

Ejendommen – dvs. hjørnehuset mod Højbro Plads/ Fortunstræde med pakhus bagest på grunden – blev opført 1798-99 af bygmester Andreas Hallander for storkøbmand F.C. Frederici. Ifølge brandtaksationen fra 1799 var pakhuset på fem etager samt tagetage og udstyret med lemme med "behørige Beslag". Indvendigt rummede pakhuset ifølge samme kilde i stueetagen brolagte hestestalde til 3 x 4 heste samt et karlekammer, mens de øvre etager hver rummede ét stort magasin-rum uden ruminddelinger, dog var tagetagen opdelt i tre rum, hver med et tagvindue. I 1863 blev ejendommen købt af digteren og politikeren Carl Plough – deraf kaldenavnet "Ploughs Gård" – som selv boede i forhuset, mens han etablerede dagbladet "Fædrelandet" med tilhørende trykkeri, efter Kulturmiljørådets oplysninger i sidehuset. I 1943 blev ejendommen erhvervet af Hjalmar Hartmannn, som drev forsøgsgartneri uden for København, men brugte pakhuset på Højbro Plads til oplagring af frø. Ejendommen blev i 1997 solgt af Det Hartmannske Familiefond og har siden været handlet flere gange, senest i 2001, hvor pakhuset solgtes fra til ejeren af den tilstødende etageejendom, Fortunstræde 4.

Beskrivelse

Ejendommen, kaldet "Ploughs Gård", er beliggende på hjørnet af Højbro Plads og Fortunstræde. Bag det allerede fredede, nyklassicistiske hjørnehus (A) ligger et langstrakt, uregelmæssigt, brolagt gårdrum, der mod øst afgrænses af den tilstødende, høje naboejendom i Fortunstræde, mod vest af et lavere sidehus (B) og bagest af et højt pakhus (C). Pakhuset, der fremtræder meget velbevaret, er en enkel, grundmuret, pudset og gulkalket bygning i fem etager med en L-formet grundplan. Taget, der er teglhængt med ældre, røde tagsten, er i den sydlige del udformet som et stejlt halvtag og i den nordvestlige del som et stejlt sadeltag med enkelte, ældre tagvinduer med jernrammer. Pakhuset har to vognporte, der i 1914 begge ombyggedes til garager. Den vestlige har fået en grønmalet garageport med brædder lagt på klink, mens den anden – og fra gården mest synlige – vognport har bibeholdt den oprindelige, grønmalede revleport. Sidstnævnte port flankeres af to grønmalede revledøre til de to oprindelige hestestalde. Pakhusets regelmæssigt anbragte vindueshuller er uden glas, men med de oprindelige lemme af grønmalede brædder med ventilationshul. Endvidere har pakhusets hovedfacade mod vest en bevaret hejsekvist, dog med en nyere, elektrisk vinde, og i fagene under denne større lugeåbninger med tofløjede lemme af grønmalede brædder. I stueetagen ses endvidere i det sydligste staldrum et ældre vindue med grønmalede rammer. Adgang til stueetagens rum – de to tidligere vognporte, de to tidligere staldrum samt et større rum med ukendt funktion og et lille depotrum – sker direkte fra gården og uden forbindelse mellem de enkelte rum. De to tidligere vognporte blev som førnævnt i 1914 indrettet til garager og har derfor støbte betongulve samt nyere støttestolper. Den ene vognport har endvidere nyligt gennemgået en vægreparation med gule teglsten, foruden at der i den bageste del af rummet løber et par store, foliebeklædte ventilationsrør, der kommer fra naboejendommen og fortsætter gennem stueetagens øvrige rum. Af de to staldrum har det østligste rum bevaret sin staldindretning med tre hestebåse, adskilt ved grønmalede, udskårne stolper med bræddevægge, og udstyret med ædetrug. Rummets nyere betongulv har sat sig, således at båsenes træstolper "slipper" loftet. Det vestlige staldrum har bevaret sit pigstensgulv, hvorimod staldindretningen er nedtaget. Det sidste, lidt større rum, hvis oprindelige funktion er ukendt, har en enkelt, centralt placeret, udskåret træstolpe samt pigstensbelagt gulv. Fra rummets nordlige ende er der adgang til en lille, ét fag bred og tre fag dyb lysgård, der på to sider omsluttes af pakhuset og på de to øvrige af naboejendommen. Adgang til pakhusets fire øvre etager samt loftet sker gennem en grønmalet dør i et lidt tilbagetrukket fag i hjørnet mellem pakhusets to fløje. De enkelte etager er forbundet ved en ældre – antageligt oprindelig – umalet trætrappe, omsluttet af et primitivt trapperum af lodretstillede, ruhøvlede og umalede brædder med små glughuller med håndsmedede tremmer. Alle øvre etager på nær én fremstår som et stort, L-formet magasinrum med bræddegulve, hvidkalkede vægge af Flensburgsten og en synlig, umalet tømmerkonstruktion af svære træstolper med firesidede kopbånd, dragere og svære bindbjælker, hvorpå overetagens gulvbrædder hviler direkte. I den sydvestlige ende af hver etages findes hejseluger, gennem hvilken varerne blev løftet ind i pakrummene til magasinering efter at være hejst op ved hejseværket i hejsekvisten. Foran åbningerne, der er lukket med træporte, ses over brystningen en trækasse til beskyttelse af varerne ved indløftningen samt i gulvet umiddelbart foran lugen et ekstra bræddelag til forstærkning af gulvet. Over den vestlige vognport/garage er der – formentlig i forbindelse med indretningen af garage i stueetagen – indsat et hængeværk af jern. Pakhusets anden sal er i modsætning til de øvre etager opdelt i mindre depotrum med vægge og hylder af umalede, ruhøvlede brædder. Opdelingen er ikke samtidig med huset, men måske opsat i forbindelse med indretningen af et lille kontor /ekspeditionslokale med skranke, hylder m.v., der skønnes at være etableret omkring 1880-1900. Pakhusets tagetage er opdelt i et nedre loft i husets fulde udstrækning og to mindre, øvre loftsrum, der nås ad spinkle trætrapper. Begge loftsetager har bevaret de oprindelige bræddegulve og i begge loftetagers gavlvægge mod øst ses munkesten, efter sigende genbrug fra en renovering af Nicolai Kirke. I det nedre loft ses bag hejselugen en ældre, elektrisk vinde, der har erstattet et ældre – antageligt originalt – hejseværkshjul, der er bevaret, men netop er nedtaget fra sin oprindelige placering. Sidehuset, der er beliggende midt i gården, er opført senere end forhuset og pakhuset, antageligt i slutningen af 1800-tallet. Bygningen er en grundmuret, treetages længe i seks fag med en helt enkel, pudset, gulkalket facade og rødt, teglhængt sadeltag. I stueetagen ses to originale, grønmalede indgangsdøre med overvinduer samt to grønmalede vognporte og i de øvre etager de oprindelige to-, fire- og seks-rammede vinduer med grønmalet træværk. Indvendigt rummer bygningen i stueetagen to vognporte, som ikke er besigtiget, men efter ejerens oplysning begge er helt enkle rum med betonstøbte gulve. Adgang til husets to øvre etager samt loftet sker gennem et sidestillet trapperum, der har bevaret det oprindelige trærækværk samt de oprindelige entrédøre med fyldinger. På hver af de to etager findes som ved opførelsen en enkelt lejlighed – kun belyst fra den sydlige langside og den østlige gavl. Hver af lejlighederne består af to små stuer og et køkken, hvortil der er adgang gennem en smal korridor bag om trappen. Lejlighederne har bevaret deres oprindelige bræddegulve, fyldingsdøre og paneler. Loftet er ikke besigtiget Gården mellem det fredede forhus, pakhuset og tjenesteboligen /vognporten er belagt med rektangulære brosten og i forløbet fra porten og hen til en tilstødende naboejendom med to rækker af bordursten i granit. Brolægningen er ikke fra ejendommens opførelse, men måske lagt i forbindelse med indretningen af garager i pakhusets stueetage. Umiddelbart foran pakhusets og tjenesteboligens stueetage ses en ca. 75 cm bred forstærkende betonbelægning. Vedligeholdelsesstand: Sammenfattende er pakhuset præget af at have stået tomt i en årrække. Huset fremtræder intakt, men "slidt" og alle ud- og indvendige overflader trænger til vedligeholdelse. Hertil kommer en sætningsskade i pakhusets sydlige ende, som ses ved revner i vestfacaden og sydgavlen og i den sydlige stald, hvor træstolpen "slipper" loftet. Ydermere vil taget skulle lægges om, og der vil skulle udbedres en række skader indvendigt – bl.a. opmuring af enkelte af lugernes brystninger samt udskiftning af mindre dele af træværket i fjerdesalens loft. Kommuneatlas: Pakhuset har i Indre By/ Christianshavn Bydelsatlas høj bevaringsværdi, mens der ikke er taget stilling til sidehusets bevaringsværdi.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links