Porsborg, Ribe

Opført lige omkring 1590 for storkøbmanden, rådmand Peder Baggesen. Den gang gik ejendommen helt ned til Sortebrødregade, hvor der lå en portbygning og to lejevåninger. 1651 opførtes en to-etages bindingsværksbygning langs Stenbogade hen til Peder Dovns Slippes hjørne. Denne bygning blev nedrevet i 1877, samtidig med at hjørnegrunden (nu matr. nr. 44b) blev solgt fra. Mellem denne grund og Porsborg opførtes herefter den nuværende ganske korte portbygning.

Efter den store bybrand i 1580 købte rigmanden Peder Baggesen grunden og påbegyndte opførelsen af Porsborg. Bygningen har to fløje, og i det indvendige hjørne af de to fløje opførtes det runde tårn, hvor en vinkeltrappe fører op til den øvrige del af bygningen.Efter Peder Baggesens død blev hans svigersøn, Mads Pors, ejer, og det er efter ham, at huset har fået sit navn. Gennem 1600-årene forfaldt gården mere og mere, men i 1676 købte borgmester Vilhelm Brochman det store stenhus, der senere gik over til amtsforvalter Jens Cuche. Porsborg var herefter bolig for skiftende amtsforvaltere, indtil amtsstuen i 1753 blev flyttet til en anden ejendom i byen.

I 1916 købte Landbosparekassen for Ribe og Omegn ejendommen og dermed måtte en del bygningsændringer til, blandt andet blev der i 1917 etableret et indgangsparti fra torvet med en tilhørende trappe. Samtidig blev nedgangen fra Torvet til kælderrestaurationen under huset tilmuret. Da kældernedgangen fra Torvet blev genåbnet i 1958, skulle der lægges et nyt munkestensgulv. I den forbindelse foretog Nationalmuseet en udgravning og fandt da to meter nede fundamentet til et middelalderhus fra 1200-tallet.Midt i 1960erne blev der indrettet to værelser i tagetagen. I 1980 blev det store tegltag fornyet og efterfølgende blev ejendommen indrettet til to lejligheder på første sal og sparekasse i stueetagen. I 1983 købte Turistforeningen, nu Gammelt Præg, ejendommen, og derfor huses turistinformationen nu i stueetagen.

Porsborg ligger på Torvet i Ribe og er bygget efter den store brand i 1580, nemlig i 1582. Før 1580 var der på denne grund fire ejendomme. Bygningen er i virkeligheden et stort gavlhus med gavl mod Stenbogade, hvortil der knytter sig en noget smallere bygning mod øst og en ganske kort sidebygning mod syd langs Stenbogade. Ind mod gården i hjørnet mellem sidstnævnte bygning og gavlhuset er et ottekantet vindeltrappetårn. Under gavlhuset og sidebygningen mod Stenbogade er krydshvælvede kældre. Bygningen anvendes til erhverv og beboelse.

Bygningen er syv fag lang mod Torvet og seks fag lang mod Stenbogade og er to etager høj over en høj kælder. Over en sokkel af tilhugne granitkvadre står bygningen grundmuret med røde teglsten i regelmæssigt krydsforbandt. Det stejle, ubrudte heltag er hængt med røde vingetegl og i gavlen mod øst er en bred skorsten med sokkel og afdækning. Mellem stuen og første etage er et bredt, muret bånd af formsten, mens gesimsen er udformet af tre murede led med bloktandskifte. Alle vinduesåbninger er udført med fladbuede helstenstik, kælderetagens små vinduesåbninger har dog halvstensstik. Vinduerne er firerammede med otte og seks ruder i henholdsvis over- og underrammer. Døråbningen mod Torvet, som er kommet til i 1917, sidder i en halvcirkulær muråbning med helstenstik over, kantet af rundede formsten. Døren er en tofløjet tofyldingsdør med historicistisk udformede 1700-tals efterlignende fyldinger. Det halvcirkulære overvindue har prydsprosser. Op til døren er en stentrappe på syv trin. Mod Stenbogade er i det yderste fag en beklædt, trefløjet revleport med udskårne detaljer, såsom bladranker, riflinger, gitterværk og søjler omviklet med blade. Portfløjene afsluttes foroven af en vifteformet trædekoration, opdelt af radiært udstrålende ribber. Porten må dateres til det sene 1700-tal og står i dag med grøn-blå bund og detaljer i gult, hvidt og rødt. Gårdsiden står overpudset og gråkalket forneden og hvidkalket herover. Vinduerne er fladbuede, men enkelte af vinduerne har også en bue, der spidser til på midten. I taget er to tagkviste med zinkafdækket tag. Vinduerne har overvejende små ruder og er hvidmalede. Trappetårnet har et ottekantet kegletag med grattegl over samlingerne. Der er en ny træbalkon mellem trappetårn og portbygning, samt en lidt ældre træbalkon i hjørnet mellem gavlhuset og den smallere bygning mod øst. Der er en nedgang til kælderen ad en stentrappe og en udgang fra en bitrappe i det brolagte gårdrum, samt en dør ind til trappetårnets trappe. Dørene er traditionelt udformede, men stammer formentlig fra en større ombygning i 1917. I portrummet er den formentlig oprindelige indgang til bygningen. Her sidder i dag en revledør med flammeret beklædning i en forkrøppet, senbarok indfatning. Både indfatning og flammeringen er malet i blåt, hvidt og rødt. Portrummets sider er forneden med blank, rød mur, herover pudset og hvidkalket. Loftet har fritliggende, grønmalede bjælker med profileret kant, herover gulmalede loftsbrædder. Gulvet er brolagt med chaussesten.

I det indre er bygningens kælder disponeret således, at tøndeformede grathvælv løber af på tre murede piller med udkraget sokkel i forhusets midterlinje. En smal dør med muret fals fører ind til sidehuset mod Stenbogade, hvor et næsten kvadratisk rum har to rundbuede hvælv, der hviler af på en centralt placeret murpille, ligeledes med udkraget sokkel. Ud for alle vinduesåbninger er dybe stikkapper. De nyere vinduer er højtsiddende. Hvælv og vægge er pudsede og hvidkalkede, mens gulvet i nyere tid er lagt med mursten på fladen. På siden ind mod gården er indrettet et restaurationskøkken med ældre og nyere skillevægge. Herfra er der en oprindelig kældertrappe op til gården. I østenden er der en ældre muråbning, der fører ind under den smallere tofagsbygning i øst. Her er indrettet moderne toiletter. Alle døre er nyere, men traditionelt udførte.

I stueetagen, som er indrettet med et stor åbent lokale i langsiden mod Torvet og i mindre rum mod Stenbogade samt i den smallere østlige bygning, er interiørerne karakteriseret ved en mørkegrøn og gylden farveholdning og skønvirkestilsdekorationer i loftspartierne mellem de indklædte loftsbjælker, der hviler på konsoller. Gulvene er dækket af linoleum eller tæpper, væggene pudsede, men har flere steder vægpaneler. Vinduernes dybe smige er skrå og har riflede lysningspaneler. Vinduerne er ældre. Dørene har en fylding og fladstaf på ramtræet og messingkasselås med det festlige greb, der er formet som en hånd med en stav, der også kendes fra Møgeltønder. Omkring dørene er der stærkt profilerede indfatninger. Ud til portrummet sidder en tofløjet, beklædt revledør med håndsmedede hængsler og en lås, samt en underskåren indfatning, der alt sammen må dateres til det tidlige 1700-tal. Herfra fører en snoet trappe med brede, indstemte trin og højst usædvanlige, skårne balustre og assymetrisk håndliste – en datering i det tidlige 1700-tal kunne være en mulighed – op til første etage, hvor der er indrettet to lejligheder. Trappen går helt op til tagetagen, hvor den bliver til en træspindeltrappe med profilerede egetræstrin. I forbindelse med trappen findes en usædvanlig gammel dør, som er opdelt i kvadratiske og rektangulære fyldinger. Dens konstruktion kan ikke helt klarlægges, men dens låsetøj er meget gammelt og en reparation i den ene side viser, at døren må være vendt og låsen flyttet.

Interiørerne på første etage er også præget af dybe, fladbuede vinduesnicher, pudsede vægge og glatte lofter mod gården, men med loftsgesims i stuerne mod torvet. Dørene er overvejende 1700-tals en- og tofyldingsdøre, heraf en enkelt med messingkasselås, men der er også enkelte klassicistiske, tofløjede døre med tre fyldinger og dobbelte slaglister med tilhørende indfatninger. En trætrappe fører op til loftetagen, hvor flere 1700-tals døre og skabslåger er genanvendt i de to rum, der er indrettet heroppe i midten af 1960erne. Tagkonstruktionen er gammel med øksehugget tømmer med en art spærsko og en lille skråstiver mellem spær og nedre hanebånd. En drager heroppe har vingebolte.

Den miljømæssige værdi ved Porsborg knytter sig til bygningens beliggenhed ud til domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige og meget varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den grandiose domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum. Hertil kommer, at Porsborg på grund af sin beliggenhed på hjørnet af Torvet og Stenbogade indgår som en integreret del af Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur og bidrager væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bydel.

Den kulturhistoriske værdi ved Porsborg knytter sig i det ydre til det bevarede murværk og murværksdetaljer fra det hus, som i 1582 blev opført på grunden. De fladbuede vinduesåbninger, det murede bånd af formsten mellem stuen og første etage sammen med bloktandsgesimsen samt trappetårnet fortæller om husets høje alder. Bygningens prominente beliggenhed mod henholdsvis Torvet og Stenbogade indikerer, at ejendommen gennem tiden har huset nogle af byens velhavende borgere, idet de i middelalderen og fremefter byggede gavlhuse og senere langhuse på de attraktive grunde i Ribe.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi tilknyttet ejendommens løbende ombygninger. Til disse ombygninger må regnes moderniseringerne af gavlhusene fra 1500- og 1600-tallet, der blev foretaget i 1700-årene. Gavlhusene var da blevet umoderne, og man forsøgte ved at fjerne de store gavltrekanter at få bygningerne til at fremstå som langhuse. Således ændrede ejendommen udtryk og fremstod herefter som en vinkelbygning med afvalmet heltag og portgennemgang. I tråd med 1700-tallets fremherskende stilideal, klassicismen, blev også især facaderne underlagt en forskønnelse i tråd med tidens idealer. Den sydvestjyske klassicismes bygninger afveg dog lidt fra landets øvrige klassicistiske bygninger, idet de som regel fremstod i blank mur af røde eller gule sten med hvidtede murværksdetaljer. I anden halvdel af 1800-tallet skulle facaderne fremtræde pudsede. Dette er der dog ingen synlige spor efter, idet facaderne blev afrenset for grå kalk i 1901, og i 1917 gennemgik Porsborg en omfattende restaurering. Placeringen af den rundbuede hoveddør med tilhørende stentrappe er et fysisk vidnesbyrd om denne restaurering, skønt trappen siden blev gjort mere enkel i udformningen. Således bærer Porsborg i det ydre flere spor efter den løbende udvikling og ændring, som bygningerne i Ribe alle har gennemgået igennem tiderne.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk fra en ældre planløsning, særligt er de overhvælvede kælderrum i hovedtrækkene uforandrede fra opførelsen. Stueetagen har en sammenhængende indretning fra 1900-tallets begyndelse, men med bevarede detaljer fra 1700-årene, men lejligheden på første etage har også bevaret mange snedkerdetaljer fra denne periode. Trappen i trappetårnet har med sin konstruktion og detaljerige hoveddør i porten stor kulturhistorisk værdi. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og –detaljer, som brystningspaneler, fyldingsdøre med kraftigt profilerede indfatninger, der vidner om bygningens alder.

Porsborgs arkitektoniske værdi i det ydre ligger i den toetages, grundmurede hjørnebygning med rødt, teglhængt og opskalket heltag. Hertil kommer det murede bånd samt bloktandskiftet under taget, der betoner de vandrette led i facaden som modspil til de høje vinduesåbninger med helstenstik over. Bygningens fremtoning er kompakt og helstøbt takket være den homogene materialeholdning i granit, tegl og træ, som omsluttes af de dominerende tagflader. Facaden fremtræder med stor stoflighed på grund af stenenes varierende røde nuancer og giver bygningen en vis djærvhed, der kontrasteres af de hvide, smårudede vinduer, som giver bygningen et elegant udtryk. Den højtsiddende dør med rundbuet stik over fungerer som blikfang på facaden mod Torvet, ligesom den rigt udskårne og dekorerede port mod Stenbogade fanger øjet fra den fjerneste ende af domkirkepladsen. På gårdsiden er det trappetårnet, der holder sammen på de to længer og med sin kantede form er med til at understrege bygningens forskelligartede detaljer.

I det indre ligger den arkitektoniske værdi i kælderens indretning med kraftige murpiller, fladbuede hvælv samt stikkapper, falsede, fladbuede døråbninger og den enkle, stærke materialeholdning. I stueetagen knytter den arkitektoniske værdi sig til de helstøbte skønvirkestils-prægede interiører, selvom flere af detaljerne er betydeligt ældre. På første etage og i tagetagen er det særligt de bevarede 1700-tals døre og indfatninger, der understreger indretningens alder. Hertil kommer de bevarede ældre dele af tagværket.

Læs videre om

• Esbjerg Vandtårn
• Missionshuset Bethania, tidl., Esbjerg
• Skibbroen 5, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen