Pottemageriet Rødeled

Pottermageriet ligger 1 km vest for Præstø, hvor Præstø-Næstved landevejen krydser Faxe-Kalvehave landevejen. Ved vejkrydset ligger en snes huse opført ca. 1900. Hovedlængen rummer både værksted og bolig. Den 9 fag lange, enetages bygning står i rød blankmur på granitsokkel og er dækket af et teglhængt sadeltag. Træværket er malet mørkegrønt. Mod syd er der tilbygget lager- og fyrrum, ligeledes i rød blankmur på granitsokkel og dækket af et fladt blik-halvtag. Hovedhuset og tilbygningen er forlænget mod vest med 2 fag, der rummer ovn og høj skorsten. Forlængelsens vestgavl og sydside er svummet. Bygningen rummer mod øst privatboligen, der i alt væsentligt står uændret siden opførelsen. Boligens første rum er forstue- og trapperummet, der stadig har de oprindelige marmorerede vægge, udført af bygherrens svoger, P. K. Nielsen. Boligdelen rummer i øvrigt køkken med spisekammer og lille kælder, spisestue, dagligstue og stadsstue; her er der nu salgslokaler. I tagetagen ved østgavlen er et rum, der oprindelig var soveværelse, men nu benyttes som kontor. I den modsatte ende af det store loft, som blev brugt til oplagring, findes to værelser, der var beregnet til bolig for svende og lærlinge. Mod vest i hovedetagen findes pottemageriet med ovn- og butiksrum, to store værksteder, tre mindre rum til indfyring, opbevaring og æltning af ler. Det enetages udhus mod syd står i rød blankmur og er dækket af et fladt halvtag af blik. Vestgavlen er svummet og gulmalet. det rummer vognport, hestestald og lokum. Det lille lysthus ud for hovedlængens sydøstre hjørne er opført af rødmalet træ med hvidmalede, småsprossede vinduer og er dækket af et lavt, papklædt pyramidetag. Det blev opført 1936 og er for nyligt blevet genopført efter en påkørsel. I gården er der brolagt ud for hovedlængen og i en sti fra denne over til udhuset. Midt i gården står et stort betonkar til afdrejet ler, der blev genanvendt.

Bygmester var pottemager H. P. Knudsen selv, der planlagde byggeriet sammen med en lokal tømrermester, og selv stod for murerarbejdet. Til at trække æltemaskinen, inden der kom elektricitet, stod der 1910-33 en anselig vindmølle i gården. Dele af denne er genanvendt dels i den eksisterende, 13 m. høje skorsten, dels i den gamle murede ovn. I forbindelse med en istandsættelse af boligen i 1951 blev der indlagt centralvarme, fjernet en skillevæg mellem to stuer og indrettet badeværelse i det tidligere indfyringsrum til pottemagerovnen. Vest for hovedlængen ligger et mindre rødstenshus, der blev opført til indkvartering af svende og arbejdere. Det er nu frasolgt og noget ombygget. Ejendommen blev drevet som lervarefabrik/pottemageri af H. P. Knudsen og hans efterkommere gennem tre generationer frem til H. J. Knudsens død i 1990. Herefter overgik den til den nystiftede Rødeledsfond, som siden har videreført pottemageriet i samarbejde med Sydsjællands Museum og I.V. Værkstedet i Præstø. Det drives i dag som museum og arbejdende værksted. Bygningsanlægget har i 1992 været forelagt Bygningssynet som fredningsforslag. Det var dengang endnu ikke 100 år, og Synet fandt ikke, at anlægget havde den fremragende værdi, der måtte kræves for at tage undtagelsesparagraffen i brug. Nu er bygningerne 100 år, og samtidig er de normale krav til fredningers alder nedsat til 50 år.

Den kulturhistoriske værdi ved Rødeledvej 1 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af den fritliggende hovedlænge, der rummer bolig og pottemageri, udhuset i gården, samt omgivelserne i form af brolægninger og lergraven, som et velbevaret eksempel på en familiedrevet produktionsvirksomhed fra slutningen af 1800-tallet. Hertil kommer lysthuset i gården fra 1930'erne, der vidner om den voksende dyrkelse af friluft og fritid siden 1920'erne. Den er samtidig et eksempel på et knopskudt anlæg, udvidet i takt med virksomhedens behov. Det kommer til udtryk hovedlængens tilbygninger mod vest og syd. Den sydlige tilbygning rummer lager- og fyrrum og står i rød blankmur med fladt blik-halvtag, mens den vestlige tilbygning indeholder ovn og høj skorsten og står i murværk (dels svummet) med staldvinduer. Derudover er den kulturhistoriske værdi i det ydre relateret til det let aflæselige hierarki mellem anlæggets forskellige dele, hvor hovedlængen har flere detaljer, sadeltag, større vinduer og beklædte- eller fyldingsdøre, mens udhus og de funktionsbestemte tilbygninger står med fladt tag, mindre vinduer eller staldvinduer, udført i støbejern, og revledøre. Skorstenenes placering i tagryggen understøtter tillige hierarkiet og fremhæver hovedlængen som anlæggets vigtigste bygning. Hertil kommer det historicistiske stiludtryk, med træk af schweizerstilen, der er karakteristisk for perioden omkring 1900, hvor huset blev opført. Schweizerstilen kommer her til udtryk i hovedlængens bygningsdetaljer, som tagets udskårne bjælkeender og profilerede gavlspær og vindskede samt tagkvisten med opstander. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til husets materialer, der var tidens foretrukne, som det blanke murværk i røde tegl og soklen og trappetrin i granit. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til udhængsskilt og navneskilte på facaden og gavl: HPK Keramik og HP Knudsen Pottemageri, der henviser til Hans Peter Knudsen, der fik opført Rødeledvej 1 som bolig med tilhørende pottemageri. I mere end 100 år blev stedet drevet af tre generationer Knudsen. Der er i dag stadig indrettet pottemageri, pt dog ikke i brug. Pottemageriet er blandt landets ældste. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Rødeledvej 1 sig til de stort set bevarede ældre planløsninger i alle længer. I hovedbygningen er planløsningen kendetegnet ved en opdeling med bolig mod øst og værksted mod vest, med en central forstue- og trapperum. Privatboligen står i stuetagen med flere oprindelige bygningsdele og ornamenter, der vidner om den herskende smag på opførelsestidspunkt og om boligens status, som den fineste del af det samlede anlæg. Der knytter sig især kulturhistorisk værdi til forstue- og trapperummet, der står med oprindelige marmorerede vægge, udført af bygherrens svoger P.K. Nielsen og originalt flisegulv. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til værkstedets bevarede planløsning, interiør og inventar, deriblandt stengulv, den store ovn og tørrehylder, den markante murede skorsten i tilbygningen, samt til gårdens bevarede lergrav og den bevarede (men overgroede) brostensbelægning, der forbinder hovedbygning med udhuse.

Den arkitektoniske værdi ved Rødeledvej 1 knytter sig til det samlede anlæg, der bindes sammen til en helhed af hovedbygningen, udhus samt det lille lysthus indbyrdes placering omkring den grus- og brostensbelagte gård, hvor lysthuset indgår som et markerende element. Helhedsindtrykket forstærkes af hovedbygningens og udhusets ensartede røde blankmur og af Rødeleds beliggenhed på et gadehjørne, hvorfra det samlede anlæg kan opleves. Den arkitektoniske værdi knytter sig desuden til hovedbygningens fritstående og velproportionerede form med taktfaste vinduer, heltag med ubrudte tagflader og tidstypiske detaljer som udskårne bjælkeender, gavlspær og opstander. Hovedbygningen markerer sig som anlæggets vigtigste bygning med sine to skorstenspiber og mange vinduer. Arkitekturen er kendetegnet ved enkle materialer som tegl, træ og granit og få tidstypiske dekorationer, der begrænser sig til muret gesims, stik over vinduer og døre samt de udskårne detaljer i schweizerstil. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets planløsning og til forstue- og trapperummets flisegulv og marmorerede vægge, der giver hovedbygningen en fornem og repræsentativ entre.

Læs videre om

• Ore Fyr, Vordingborg
• Stege gamle Præstegård
• Torvet 20, Præstø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen