Probermesterens Hus, Hellebæk

Probermesterens Hus var beboet af den kongeligt udnævnte probermester (kontrolofficer) i en periode fra slutningen af 1700-tallet til 1849. Derefter fungerede bygningen i en årrække som lægehus, hvor der var konsultation i den nordlige stue og venteværelse i hallen. Forhuset blev restaureret i 1957 men fremstår i dag i store træk, som det blev indrettet i 1847. Udhuset i bindingsværk blev på et tidspunkt afkortet mod Bøssemagergade i forbindelse med en vejomlægning.

Probermesterens Hus ligger på en trekantet grund, hvor Hammermøllevej møder Caroline Mathildevej og Bøssemagergade. Ejendommen består af et forhus og to udhuse, der indrammer en gårdsplads. Gårdspladsen er brolagt, men er delvist dækket af jord og overgroet af græs. Forhuset, der er beliggende ud til Caroline Mathildevej, er en enetages, grundmuret, syv fag lang længebygning der, grundet det faldende terræn, har kælder i fuld højde mod gårdspladsen. Taget er halvvalmet og behængt med røde vingetegl. I rygningen er to murede skorstenspiber med sokkel og gesims. I tagfladen mod Caroline Mathildevej er en centralt placeret kvist med trekantfronton samt et tagvindue. I tagfladen mod gårdspladsen er ligeledes en centralt placeret kvist samt et nyere ovenlysvindue. Facaderne er rødkalkede og afsluttes af en hvid hovedgesims. Facaden står på en høj, let fremspringende sokkel kalket i samme farve som facaderne. Midt i gadesiden fører en granittrappe med værn i støbejern op til en rigt detaljeret, ældre dobbeltfløjet fyldingsdør med tredelt overvindue. I gårdsiden leder granittrin op til to ældre revledøre under fladbuede stik, den ene revledør har et todelt overvindue. I gavlene ses blændede vinduespartier, og i søndre gavl er en ældre, tofløjet fyldingsdør med ruder i øverste del. Vinduerne er ældre, torammede og trerudede vinduer, mens der i gavltrekanten og i kvisten mod gaden er ældre to- og firerammede vinduer. Vinduerne er udført med forsatsruder. Ved den ene gavl leder en ældre toløbstrappe til en ældre træterrasse.

I det indre er en ældre grundplan bevaret. Fra gaden er der adgang til hallen, hvor en ældre trappe leder til tagetagen. Der er stuer en suite med døre enfilade mod Caroline Mathildesvej samt dagligstue, spisestue med en C.M. Hess Veile brændeovn, køkken og kammer mod gårdspladsen. En intern trappe leder til kælderen, der er indrettet med bryggers, badeværelse og opbevaringsrum. Tagetagen er indrettet med værelser og et badeværelse. Bygningen er præget af ældre overflader og har mange bevarede, ældre bygningsdele og detaljer, herunder inddækkede loftsbjælker, loftsbrædder, parketgulve, trapper med værn, gerichter, fyldingsdøre, ildstedskapper, brystningspaneler, lysningsskodder, et vinduesgitter, greb og beslag. Der ses enkelte nyere overflader, herunder stengulvet i parterreetagen samt i enkelte rum profilerede bræddelofter.Det østre udhus er opført i sortopstolpet bindingsværk med hvide tavl over en lav sort sokkel. Taget er behængt med røde vingetegl, og har valm og afskåret gavl mod Bøssemagergade. I gårdsiden er to ældre, tofløjede revleporte. I gavlen er en ældre læsseluge og en ældre, lav revledør. Der er et ældre, torammet, opsprosset vindue. Vindue og døre er malet blå. Der er bevaret mange ældre beslag og hængsler. I det indre er den gamle rumstruktur bevaret med fire rum inddelt af vægge i bindingsværk. Udhuset er præget af ældre overflader med pudsede tavl, blotlagte konstruktioner, ældre loftsbrædder samt gulve af tegl og pigsten.Det vestre udhus er en hvidmalet og pudset garage i grundmur under et heltag behængt med røde vingetegl. Der er et ældre støbejernsvindue mod haven. Udhuset er præget af ældre overflader med pudsede vægge, blotlagte konstruktioner, ældre loftsbrædder samt jordgulv.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens disponering med et forhus mod Caroline Mathildevej og udhuse mod Bøssemagergade, der sammen danner et fint pladsrum og på naturlig vis skaber overgang mellem de to veje. Endvidere optager forhuset grundens skrånende terræn på en karakterfuld og funktionel måde der, tillige med den traditionelle materialeholdning, bidrager til det stemningsfulde miljø langs Bøssemagergade.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det samlede anlæg med forhus og udhuse omkring gårdspladsen, der vidner om ejendommens udvikling fra huset blev opført til ombygningen til lægebolig i midten af 1800-tallet. Forhusets symmetri, Louis Seize hoveddøren og de klassicistiske vinduer vidner om stilidealerne på ombygningstidspunktet. Mens bindingsværksudhusene og kælderens placering vidner om ejendommens oprindelige disponering og brug. Forhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om husets alder og udvikling. Her skal nævnes, det bevarede vinduesgitter i kælderen lavet af kasserede geværløb som stammer fra probermesterens tid, mens bænken til ventende patienter i hallen stammer fra tiden som lægepraksis. Lægens status og økonomiske midler afspejles endvidere i bygningens detaljerede interiør med trapper, paneler, lysningsskodder og tjenestepigeklokker. Udhusenes kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de klart afgrænsede bygningskroppe med ubrudte tagflader, samt til bygningernes overvejende lukkede flader, der klart signalerer udhusenes udprægede funktionelle karakter. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder blotlagte konstruktioner, gulve af pigsten, jord og teglsten, pudsede vægge og loftsbrædder, der understreger bygningernes funktionelle karakter og alder. Gårdspladsens kulturhistoriske værdi knytter sig til pladsen som en integreret del af det samlede anlæg samt til den traditionelle brostensbelægning.

Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningskroppens tilpasning til det skrånende terræn, der resulterer i gårdsidens imponerende højde samt i den stigende, høje sokkel mod Caroline Mathildesvej. Hertil kommer bygningens stramme, symmetriske komposition med taktfast vinduesplacering og symmetrisk placerede skorstenspiber og kviste, der sammen med de store, overkalkede murflader, hvor stenenes konturer står frem, resulterer i at bygningen får en karakteristisk, levende stoflighed samtidig med, at den fremstår med stor tyngde og værdighed. Forhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den bevarede, ældre grundplan med stuer en suite og døre placeret enfilade, der giver et særegent, smukt lysindfald. Hertil kommer det velbevarede og detaljerede interiør, som giver bygningen et helstøbt udtryk og en karakterfuld, statelig atmosfære.

Læs videre om

• Bøssemagergade 34 A-B og 36 A-B, Hellebæk
• Lappen 32, Helsingør
• Sankt Olaigade 49

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen