Psykiatrisk Hospital
.
Psykiatrisk Hospital
.
Psykiatrisk Hospital
.

Psykiatrisk Hospital ligger på Skovagervej 2 i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Jydske Asyl, som Psykiatrisk Hospital kaldtes ved opførelsen, blev opført 1849-1850 og var tegnet af Michael Gottlieb Bindesbøll i samarbejde med hospitalets første overlæge Harald Selmer. De to fritliggende længer i gårdrummet blev forlænget i 1860erne af Ferdinand Meldahl. Oprindelig lå der også en nord-syd orienteret avlslænge foran de to fritliggende længer, denne blev nedrevet senere i 1800-tallet, da hospitalet blev udbygget mod vest. Hele anlægget var på opførelsestidspunktet inddelt i en herreafdeling mod nord og en kvindeafdeling mod syd, de mandlige og kvindelige patienter blev holdt skarpt adskilt under indlæggelsen.

Hovedbygningen rummede festsal, kirkesal og oprindeligt overlægens lejlighed, der var placeret i det centrale tårn. I de fritliggende længer vat indrettet kontorer i den nordre længe mens der var køkken, vaskeri og betjentboliger i den søndre. De øvrige længer var patientfløje og primært indrettet med et åbent korridorsystem anlagt langs de vestre og nordre langsider, således at patientrum og opholdsrum vendte mod lyset i syd og øst. Allerede i 1856 vedtog man en udvidelse af hospitalet, der blev udført af arkitekten, professor Ferdinand Meldahl (1827-1908), der var en stor beundrer af Bindesbøll, og videreførte sin kollegas streg, så det kom til at danne en helhed. I 1889 opførtes maskinhuset af den århusianske skolearkitekt Ludvig A. Pedersen. I 1892 blev gartnerboligen tegnet af arkitekt Wilhelm Th. Walther opført. M.G. Bindesbøll var en periodens mest talentfulde og fremsynede arkitekter, der havde stor indflydelse på samtidens og eftertidens arkitektur. Psykiatrisk Hospital var det første i rækken af sindssygehospitaler som M.G. Bindesbøll tegnede.

Beskrivelse

Psykiatrisk Hospital ligger nord for Århus by i forstaden Riisskov. Anlægget ligger nær vandet og den tilhørende have går helt ned til den kystnære vej Rolighedsvej. Det aksiale anlæg består af en trelænget hovedbygning med vinkelformede tværlænger mod nord og syd, to nyere lange, tværlænger mod vest samt to fritliggende længer i gårdrummet vest for hovedfløjen. Fredningen omfatter den ældste del af hovedfløjen med nord-sydgående tværlænger opført af M.G. Bindesbøll i 1849-50 samt de fritliggende længer mod vest i gårdrummet. Hospitalsanlægget udfolder sig symmetrisk omkring den toetages hovedfløj, der på ankomstsiden midtfor har et ottekantet tårn med kobberinddækket tårnhætte. De vinkelformede sidelænger, der forlænger hovedfløjen mod nord og syd, er ligeledes to etager høje, dog med en lidt lavere rygningshøjde og smallere end hovedfløjen. Sidefløjenes tværlænger mod nord og syd er ligeledes i to etager, dog er den øverste etage i begge længer udført i nyere afvigende materialer for at markere, at det er en senere tilføjelse til anlægget. De nyere materialer er blandt betonplader, med fræsede fuger, der mimer de røde bånd i det oprindelige murværk. De fritliggende længer i gårdrummet er ligeledes i to etager og samme højde som sidefløjene. Hele anlægget er opført i gult, blankt murværk, murværket er prydet med bælter af røde mursten og på flere fløje ses murede sålbænks- og hovedgesimser. Alle fløje er udført efter et ensartet og taktfast facadeskema med regelmæssigt placerede vinduer og døre, og afsluttes med høje gavlkamme i vælsk form.

Kun de mindre udbygninger mod gårdrummene har gavlkamme med toptakker. Alle bygninger bærer røde, teglhængte tage med traditionelle skorstenspiber i rygningen. I nogle tagflader ses nyere tagvinduer og traditionelt udførte kviste. På nogle længer er skorstenspiberne udført som attrapper. Anlægget har flere dørtyper, hvoraf enkelte er udført som moderne glasdøre, mens størstedelen er ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre med opsprossede glaspartier i øverste halvdel. Størstedelen af vinduerne er ældre, opsprosssde vinduer udført i korspostform eller en-, to-, fire- eller seksrammede vinduer. Vinduerne er ligesom dørene alle malet mørkegrønne.

Hovedfløjens indre rummer kontorer, møderum, festsal og kirkesal. Der er indgang gennem det midtstillede tårn, hvori den ældre hovedtrappe er placeret. Gennem et ældre, opsprosset glasparti i stueetagen er der adgang til en central korridor med døre til kontorer mod have- og gårdside. Gulvene er vinylbelagte, væggene pudset og malet mens loftet fremstår let sænket. Der er nyere panelering og i trapperummet er et nyere ølandsflisegulv. Festsalen på første etage står med en velbevaret og rig senklassicistisk indretning. I et tilliggende mødelokale ses en lignende og mere enkel indretning. Der er et nyindrettet køkken i forbindelse med festsal og mødelokale. Kirkesalen har et nyere bræddegulv og pudsede vægge og lofter samt lysningspaneler. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge og er forsynet med forsatsruder. Tagetagen er i nyere tid indrettet til blandt andet kontorer. En del af tagetagen har en ældre indretning, der anvendes til opbevaring. Kælderen har en delvis bevaret ældre grundplan med en fordelingsgang, der giver adgang til mindre rum mod gård og have i hovedfløjen og mod havesiden i sidefløjene.

De øvrige fløje er primært indrettet til behandlingsafsnit, hvor interiøret er udført med vinylgulve, efterisolerede pladebeklædte vægge, nyere tværskillevægge, nedsænkede pladelofter og glatte døre. Dele af de ældre, langsgående midterskillevægge er forsøgt opretholdt ved nyindretning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til anlæggets åbne og nære tilknytning til den store, landskabelige park, der understreger anlæggets let herskabelige, rekreative karakter. Hertil kommer opbygningen, med det samlende tårn i midten, hvorfra anlæggets fløje breder sig med aftagende højder. Denne opbygning giver sammen med opdelingen i mindre gårdrum en menneskelig og imødekommende skala til det samlede anlæg.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Psykiatrisk Hospital knytter sig i det ydre til anlæggets oprindelige funktion som hospital, således som det kommer til udtryk i bygningerne. Hospitalets indretning tog oprindeligt sit udgangspunkt i overlæge Harald Selmers teorier omkring psykiatrisk behandling, som radikalt brød med den hidtidige måde at bygge hospitaler og forvaringsinstitutioner på, og som igennem M.G. Bindesbøll fik et fysisk udtryk. Kort sagt søgte man, med opførelsen af hospitalet, at gå fra forvaring til behandling. Man ønskede at skabe normale og anstændige rammer for patienterne, hvilket kan aflæses i referencerne til herregårdsarkitekturen, bygningernes enkle skala og det åbne korridorsystem. Dette forstærkes yderligere af det samlede anlægs visuelle forbindelse til omgivelserne, hvilket var en del af Bindesbølls oprindelige idé med anlægget.

Hensynet til patienterne kommer også til udtryk i Bindesbølls oprindelige planløsning, hvor fordelingen mellem korridorer og patienstuer tilgodeser at alle værelser får direkte solindfald. Dermed blev bygningens indre symmetri opbrudt, og planløsningen fik en funktionel karakter.I hovedbygningen findes de mest velbevarede rum med den rigt udsmykkede festsal og den noget mere afdæmpede kirkesal. (hvad der også er bevidst fra Selmers og Bindesbølls side, da flere patienter kunne have religiøse vrangforestillinger man ikke ville forstærke). Strukturen med den oprindelige korridor er sløret af en række senere tilføjelser med skillevægge og trapper, men store dele af den gennemgående skillevæg er bevaret.

I bygningen er desuden bevaret et stort antal af de oprindelige fyldingsdøre, der er kraftigt dimensionerede med solidt rammetræ og mange fyldinger, således at de kunne modstå slag eller spark fra voldsomme patienter.

Endelig er den kulturhistoriske værdi er også knyttet til bygningerne som et værk af M.G. Bindesbøll, der tegnede flere psykiatriske institutioner i perioden, herunder Oringe Sindssygehospital ved Vordingborg og Sct. Hans ved Roskilde.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til det samlede anlægs overordnede komposition og til samspillet mellem de velproportionerede bygningsvolumener. Bygningernes facader er kendetegnet af det gennemarbejdede murværk, der prydes af få men effektfulde dekorationer i form af enkle profilerede gesimser og vandrette bånd af røde teglsten. Det gule murværk og dets fine detaljering giver sammen med de afrundede vælske gavle et venligt og imødekommende udtryk til det omfattende bygningsanlæg. Vinduer og døre er placeret regelmæssigt og taktfast. Hertil kommer de sammenhængende tagflader med få gennembrydninger og ensartet taghældning, som samler bebyggelsen til en helhed. Bygningerne har et klart indbyrdes hierarki, hvor hovedbygningen i kraft af sin størrelse og detaljering bliver anlæggets naturlige omdrejningspunkt. Den arkitektoniske værdi ved Psykiatrisk Hospital knytter sig i det indre primært til festsalen i Hovedfløjen, der med sit velbevarede senklassicistiske interiør er et særdeles stemningsfuldt og helstøbt rum. Hertil kommer trapperummet og det repræsentative mødelokale, der står som vidnesbyrd om byggestilen både på opførelsestidspunktet og ved den senere ombygning, hvor trappen blev opført.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links