Rønne Allé 38, Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af beboerne i byen ikke længere fiskere, men skippere, hvilket også betød at byen oplevede en økonomisk fremgang i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor især bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739-1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev anvendt til fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Rønne Allé 38 udgør den østre del af en større ejendom opført i 1700-tallet i bindingsværk med lerklinede tavl. I 1823 udskiftes den vestre del som en selvstændig ejendom. Da bygningen i 1837 blev indtegnet i brandforsikringskassen, stod den endnu i bindingsværk med lervægge og vinduerne var alle med engelske rammer. Sydsiden blev omsat i grundmur senere i 1800-tallet. I tagskægskvisten over døren har tidligere været to lemme, hver med en lille, kvadratisk rude. Stråtagskvistene er opsat i 1930'erne.

Bygningen ligger i husrækken i Rønne Alle, som udgør den sydligste gade, i Dragørs historiske bykerne. Huset er trukket tilbage på grunden således at der mod syd er en have. Ud til Rønne Allé afgrænses grunden af et plankeværk med en låge. Bygningen er en seks fag lang, enetages længebygning. Sydsiden er grundmur, vandskuret og gulkalket med spor efter tidligere bindingsværksstolper, og inden taget er afsluttet med et sort sugfjæl. Nordsiden er opført i bindingsværk med lerklinede tavl. Tavl og stolper, på nær en enkel, er pudsede og gulkalkede som sydfacaden. I nordsiden er gennemstukne bjælkeender og skalker under tagudhænget. Bygningen hviler på en sorttjæret kampestenssokkel og har et stråtækket tag med mønning og kragetræer i rygningen samt en gul skorstenspibe med sokkel og krave. I sydsidens østligste fag sidder en nyere traditionelt udført hoveddør, og over døren ses en konsolbåret baldakin af træ samt en tagskægskvist med et torammet vindue. I tagfladen er endvidere to stråtagskviste, hver med et torammet vindue. Bygningens øvrige vinduer er torammede med tre ruder i hver ramme. I nordsiden har flere af vinduerne råglasruder. Vinduerne er udført med koblede rammer hvor der i stueetagens inderste rammer er termorude. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret. Inden for hoveddøren er en lille forstue med en ældre, stejl trappe op til tagetagen. Fra forstuen er i stueetagen adgang til et nyere toilet mod nord samt en gennemgående stue i midten af bygningen. Fra stuen er der adgang til et nyere køkken, der ligger mod den vestlige gavl. Tagetagen er indrettet med værelser og et nyere badeværelse. De fleste overflader i bygningerne er nyere, men traditionelt udført, herunder klinkegulve i forstue og på badeværelserne, mens de øvrige rum har bræddegulve. Væggene er pudsede, i stuen beklædt med helpaneler og vægfliser, og lofterne er af brædder mellem et synligt bjælkelag i stueetagen. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre og revledøre. Fyldingsdørene er formodentlig oprindelige, og har samme udskæringer som panelerne i stuen. Omkring dørene er kraftige gerichter. I stuen er en nyere brændeovn foran bemalede vægfliser. Fyldingsdørene i tageetagen er enklere og stammer sandsynligvis fra omkring 1900-tallet. Spidsloftet er uudnyttet og her ses et nyere undertag og enkelte nye hjælpespær.

Den miljømæssige værdi ved Rønne Alle 38 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en eller to etager og placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder eller som her er sammenbygget med nabohusene. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de egnskarakteristiske bygningstræk, hvilket får denne til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie. De typiske træk for et Dragør-hus er de gulkalkede mure med sorttjæret sokkel, kviste og gul skorstenspibe. Mange af bygningerne har tillige som i dette tilfælde stråtækket tag med mønning og kragetræer. Hertil kommer at et Dragør-hus oftest har mørkegrønne døre og torammede vinduerne. De bevarede dele af bindingsværket har stor kulturhistorisk værdi, da dette vidner om bygningens oprindelige fremtræden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan, med forstue, der har en ældre trappe til tagetagen, samt stuens primære orientering mod syd. Typisk er det tillige at værelser er placeret i tagetagen, som tidligere i Dragør blev betegnet som salen, hvor man benyttede kvisten som lysindtag. Den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og synlige bjælkelofter er sammen med de øvrige bevarede bygningsdele med til at afspejle bygningens alder. Hertil kommer interiøret i stuen med de sandsynligvis originale, brede og rigt udskårede fyldingsdøre og høje paneler, hvis fyldinger er typiske for Dragør. De bevarede blåmalede fliser bagved brandovnen er tillige et træk, der er karakteristisk for fiskerhuse i danske havnebyer, da disse er blevet taget med hjem fra sømændenes rejser.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til det enkle forhus med de rolige gule mure og det stråtækkede tag. Den sorte sokkel, det sorte sugfjæl og de mørkegrønne vinduer og hoveddøren træder markant frem fra den lysegule mur. Hertil kommer den flammerede hoveddørs geometriske mønster og den lille overdækning i træ, der er med til at markere indgangen som facadens vigtigste punkt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuen, der med de detaljerede fyldinger på dørene, kraftige gerichter og de høje panelers sirlige udskæringer fremstår som et helstøbt rum. Over panelerne ses ydermere en elegant tinrække med karnis, der med sine mange udskårne detaljer næsten fremstår som en blondekant.

Læs videre om

• Badstuevælen 12, Dragør
• Byskriverstræde 7, Dragør
• Havnepakhuset i Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen