Havnepakhuset i Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. Efter hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af beboerne i byen ikke længere fiskere, men skippere, hvilket også betød at byen oplevede en økonomisk fremgang i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske og arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739-1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør, og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller, som blev anvendt til fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Pakhuset blev opført i 1845 for Dragør Lodseri. Bygningen har fra opførelsen været indrettet til materiale- og pakhus. Oprindeligt var der vinduer i vestgavlen, der hvor der nu er blændede felter, ligesom der var et halvrundt vindue over østgavlens port. Sydgavlen havde oprindeligt fem vinduer som nordgavlen, men ved en ombygning i 2000 blev det ene vindue erstattet af en døråbning. Alle vinduer var oprindeligt forsynet med skodder. I 1934 overtog Dragør kommune bygningen.

Havnepakhuset ligger centralt på havnen i Dragør blandt øvrige ældre bygninger, der er opført i samme materialer og farver. Havnepakhuset er en enetages, grundmuret bygning med teglhængt heltag. Over en lav, pudset sort sokkel står murene vandskurede og gulkalkede med en hvid aftrappet gesims. Taget er belagt med røde vingetegl, og i tagfladerne er kun har få ældre støbejernsvinduer. Midt i østgavlen sidder en bred tofløjet revleport med kraftig overlægger. Over porten er en rundbuet, tofløjet revleluge, der flankeres af to etrammede vinduer. I den modsatte gavl mod vest ses en smal, tofløjet revleport, der afsluttes af en halvrund blænding af brædder og på hver side af porten er et muret blændingsfelt. Øverst i vestgavlen er endnu en rundbuet, tofløjet revleluge flankeret af to revleluger. I langsiderne ses en række etrammede, ældre vinduer med småtopprossede ruder og afrundede vandnæser i træ. De fem vinduer i den nordlige langside har revleluger for og i sydsiden er det ene vindue erstattet af en nyere revledør. Alt træværk er malet grønt. De ældre porte har ældre båndbeslag og hængsler, og øverst i østgavlen er bevaret en ældre krog. I det indre er et stort gennemgående rum med et nyere gulv af grå fliser, synligt bjælkelag og plankeloft. I stueetagen findes endvidere et nyere badeværelse og et trapperum med en nyere trappe.

Den miljømæssige værdi knytter sig til pakhusets placering på havnen i Dragør , hvor det indgår i en sammenhæng med de øvrige lignende bygninger, og tilsammen udgør et unikt ældre havnemiljø. Endvidere indskriver pakhuset sig i Dragørs historiske bykerne, hvor bygningerne, ligesom pakhuset, næsten konsekvent har øst-vestvendte gavle, samt ved at pakhuset holder sig til den karakteristiske materiale- og farveholdning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Pakhuset som en funktionsbetinget bygning, der vidner om Dragørs tidligere storhedstid med en driftig handel bundet op på de mertime erhverv. Pakhusets funktion afspejles i de enkle åbninger, herunder den store port, hvorigennem man kunne laste varer ind i pakhuset. Lugerne i gavlen og krogen, øverst oppe i østgavlen, vidner endvidere om, at tagetagen ligeledes har været anvendt til opbevaring. De mange bevarede revleluger for vinduerne underbygger sammen med de ubrudte tagflader denne fortælling. Indvendigt knytter værdierne sig til det store åbne rum i stueetagen, det åbne loft og de enkle materialer, der vidner om pakhusets funktionelle anvendelse. Hertil kommer det kraftige bjælkelag som viser, at tagetagen kunnet lastes med tunge og store mængder.

Den arkitektoniske værdi for pakhuset relaterer sig til den velproportionerede og afsluttede bygningskrop med gennemgående enkle elementer og detaljer. De røde og næste ubrudte tagflader er med til at aftegne den enkle form og adskilles fra murene på let vis af den hvidmalede gesims. Alt er dikteret af en konsekvent pragmatisme, der knytter sig til pakhusets oprindelige funktion. De mange åbninger er dog placeret på en sådan måde, at der er en vis harmoni og symmetri. Dette ses bedst på nordsidens taktfaste vinduer og gavlenes symmetrisk arrangerede luger og vinduer. Den gennemgående ens materiale- og farveholdning giver en tydelig sammenhæng mellem gavle og langsider, hvilket får bygningen til at fremstå som en massiv og homogen form.

Læs videre om

• Dragør tidligere Kro
• Rønne Allé 38, Dragør
• Von Ostensgade 11, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen