Randers Rådhus ligger på Rådhusstræde 1 i Randers Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Randers Rådhus havde oprindeligt en række officielle funktioner, dels som kongens repræsentation i byen og dels som lokal administrationsbygning. Byrådssalen blev anvendt som retslokale og politikersal.

Det første rådhus på Rådhustorvet blev opført i 1431 og erstattet af et nyt rådhus i 1661. Bygningen trængte imidlertid i 1778 til en omfattende istandsættelse og blev revet ned og erstattet af en ny bygning. Det nye rådhus blev opført i 1778-80 af arkitekt og bygmester Christian Mørup. Der blev anvendt byggemateriel fra det tidligere rådhus. Rådhusets tårn med spir blev tilføjet i 1794. I 1928 udskrev Randers Kommune en konkurrence med forslag til restaurering og ombygning af Christian Mørups rådhus. I forbindelse med konkurrencen blev der stillet forslag om at flytte Rådhuset for at imødekomme den stadigt voksende trafik og deraf behovet for bredere gader. I 1929 blev rådhuset flyttet tre meter mod nord. Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen fik opgaven at flytte den 700 tons tunge bygning. Der blev gravet omkring hele bygningens fundament og den blev forsynet med tværbjælker. Disse bjælker hvilede på donkrafte placeret ovenpå flere hundrede stålruller. Hele flytningen forløb over to dage uden at bygningens konstruktion blev beskadiget. En granitvinkel i fortovet syd for rådhuset angiver rådhusets oprindelige placering.

I dag er Randers Kommunes administration beliggende på Laksetorvet og rådhuset anvendes til byrådsmøder, officielle arrangementer og borgerlige vielser.

Beskrivelse

Randers Rådhus ligger centralt i Randers middelalderlige bydel ud til Rådhustorvet med Rosenstræde mod nord og Rådhusstræde mod syd. Sammenbygget med rådhuset er en enetages rundbuet kolonnadebygning mod nord og en toetagers bygning mod syd, som ikke er omfattet af fredningen. Rådhuset er grundmuret i to etager, over en høj pudset og gråmalet sokkel med fremspring. Murene står pudsede, hvid- og gråmalede og afsluttes af en markant profileret gesims. Taget er højt, helvalmet og teglhængt med sortglaserede tegl med en kraftig opskalkning. Mod rådhustorvet er fire nyere kviste med buet overside placeret symmetrisk i to etager i tagfladen. Mod syd er en kvist med buet overside og zinkinddækning. I rygningen ses to skorstenspiber med sokkel og krave. Midt i rygningen er et muret hvidpudset rådhustårn forsynet med gesims, zinkbeklædt tag og et rådhusur. Tårnet afsluttes af en guldkugle og en vindfløj udført i kobber. Facaden smykkes af to gennemgående liséner og en frontispice med en kraftigt profileret gesims samt Randers byvåbens tre tårne. Hovedindgangen midt i facaden indrammes af en pudset, fladbuet indfatning flankeret af pudsede liséner og en fordakning med svejfet overkant og en tavle med enevoldkongen, Christian VIIs kronede monogram og valgsprog: Gloria ex amore patriæ. Døren er en lakeret fyldingsdør med en foranliggende nyere stentrappe. Mod gårdsiden er to nyere etfagsdøre.

Rådhusets vinduer udgør hovedsageligt traditionelt udførte torammede opsprossede vinduer, hvor de midterste er prydet med en pudset indfatning. Stueetagens vinduer er med fire rude i hver ramme, mens de i bygningens første etage er opsprossede korspostvinduer med seksdelt underramme. De nederste kvistvinduer er retkantede, tofags, opsrossede vinduer med fire ruder i hvert ramme, mens de øverste vinduer er sprossede ovale vinduer. Alle vinduer er hvidmalede. I rådhuset indre er en oprindelig grundplan mestendels bevaret, ligesom mange af de oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer med anverfere og stormkroge, fyldingsdøre med gerichter og messinggreb. Indvendigt er bygningen overvejende karakteriseret ved en traditionel materialeholdning med pudsede og malede vægge med panelering og lofter med stukkatur. Der er nyere flise-, tæppe- og linoleumsbelagte gulve samt akustiklofter.

Bygningens indgang og forhal er symmetrisk opbygget omkring en klassicistisk trappe udført i træ, hvidmalet og prydet med ovale slyngbånd. Håndliste og trin står i egetræ. Foran trappen står på hver side hvidmalede liséner, og etagedækket afsluttes af en profileret, hvidmalet overgang. Rummet har et nyere naturstens flisegulv, og vægge og loft står pudsede og malede. Over trappen til byrådssalen ses Randers-ruden fra 1930, et højt vindue udført i glasmosaik med Randers byvåben, et mærke fra det danske rigsvåben samt referencer til Rådhusets historie og byens navn. Fra rådhushallen er fire symmetrisk placerede døre, der giver adgang til mødelokaler samt den østre tilbygning.

På første etage udgør byrådssalen hele langsiden mod Rådhustorvet med fladbuede vinduesnicher. Gulvet er tæppebelagt og væggene har ældre paneler, og lofterne står pudsede og malede med stukkatur samt et nyere akustikloft. Førstesalen indeholder desuden et kontor. Den søndre tilbygning indeholder et nyere anretterkøkken, elevator og nyere toiletter samt en ældre ligeløbstrappe, der giver adgang til rådhusloftet. Loftet står delvist uudnyttet med ældre bræddegulve, synligt tagværk og synlige skorstenskerner samt et nyere undertag i en del af taget. En nyere trætrappe giver adgang til rådhustårnet, som indeholder et urværk fra omkring 1750erne oprindeligt udført til Skt. Mortens Kirke i Randers.

Miljømæssig værdi

Randers Rådhus miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i den middelalderlige bydel i Randers ud til Rådhustorvet, hvor den med sin monumentale og repræsentative fremtræden, der understreges af den symmetriske opbygning, frontispicen, det høje tag med rådhustårn og spir, markerer sig tydeligt i byrummet.

Kulturhistorisk værdi

Randers Rådhus kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens oprindelige funktion som rådhus, hvilket ses i bygningens monumentale fremtræden med rådhustårn og byvåben.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til bygningen opført i klassicistisk stilart af arkitekt og bygmester Christian Mørup. Det klassicistiske kommer til udtryk i den velproportionerede, symmetriske bygningskrop med en taktfast vindues- og dørsætning, det høje valmede tag samt til facadedetaljerne, herunder frontispicen, de pudsede liséner og indfatninger og den profilerede fordakningen over indgangsdøren.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den oprindelige planløsning med den symmetrisk opbyggede indgangshal med den markante rådhustrappe, der er med til at skabe en elegant og repræsentativ indgang til datidens kommunale forvaltning og byrådssalen på bygningens første sal. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til de bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder vinduer med anverfere og stormkroge, paneler, liséner, fyldningsdøre med gerichter og messinggreb, stukkatur og trappen med slyngbåndsdetaljer, der alle vidner om bygningens status af rådhus og om bygningens alder og de klassicistiske stilidealer på opførelsestidspunktet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved rådhusets ydre knytter sig til den velproportionerede bygningskrop og den symmetrisk opbygning omkring den lisénbårne frontispice. De enkle facadedekorationer, herunder liséner, gesimser, fordakning, indfatninger omkring vinduer og indgangsdøren giver en reliefvirkning i bygningens facade. Det høje, sortglaserede tag med skorstenspiber og rådhustårn med spir giver et både monumentalt og elegant tilsnit til bygningen, og er med til at markere bygningens offentlige rolle i bybilledet.

I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den symmetriske opbygning med den store forhal, den repræsentative hovedtrappe og byrådssal. Den arkitektoniske værdi ses tillige i bygningsdetaljerne, herunder de kraftige fyldingsdøre med gerichter og messinggreb, der giver karakter og tyngde til rådhuset.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links