Rosengården 6 ligger på Rosengården 6 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Rosengården 6, København
Bygningshistorie
Forhuset er opført 1810-11 af tømrermester H. Thyberg. Facademalingen omtales i 1846. Rosengården kendes fra 1496 og har sit navn efter et stort ubebygget område mellem Krystalgade og Nørre Voldgade, der vidner om at der engang har været lys, luft og grønne områder. Det var delvis dækket af haver, men i Rosengården boede i ældre tid bl.a. byens skarpretter samt stadens skæve. Gaden forbinder Fiolstræde og Kultorvet.
Beskrivelse
I ejendommens kælderetage er butik, mens der på de øvrige etager er privat beboelse. Ejendommen Rosengården 6 er beliggende i Københavns Klædebo Kvarter med forhuset som et integreret led i husrækken. Ejendommen består af et forhus med sidehus. Forhuset er på fem fag og opført med en høj kælder og er i fire etager. Over kælderen er en smal, glatpudset og hvidmalet sålbænksgesims, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. Facaden er pudset og gulmalet. Forhuset har et let opskalket heltag hængt med røde tegl, og heri er mod gaden tre heltagskviste samt i rygningen en skorsten. I det vestligste yderfag er et rundbuet indgangsparti med et smalt, profileret, rundbuet og hvidmalet gesimsbånd herover, der følger indgangspartier og hviler på sålbænksgesimsen. I nichen er til hver side traditionelt udførte gelændere i smedejern, og over et par trin er en ældre, tofløjet, mørkegrøn fyldingsdør med nyere greb og låsetøj. Over dørpartiet er et ældre, torammet og hvidmalet vindue. I næstyderste fag mod øst er en kælderindgang med en nyere butiksdør, og i kælderetagen mod gaden er derudover tre nyere, hvidmalede butiksvinduer. Fra stueetagen til 2. sal er traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer, mens der på 3. sal er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. Vinduerne har ældre hængsling. I kvistene er traditionelt udførte, torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. Til gårdsiden er et vinduesfag samt et smigfag. I gården er et sidehus på tre fag, der er sammenbygget med forhuset. Sidehuset har samme etagehøjde som forhuset. Sidehuset har et tag med ensidig taghældning hængt med røde tegl, og heri er to taskekviste. Øverst er til gårdsiden en profileret hovedgesims, og gårdsiden er pudset og malet lysegrå over en del af kælderetagen og pink på hovedetagerne og hovedgesimsen. I forhuset mod gården er en ældre, blåmalet revledør, ligesom der midt på sidehuset er en traditionelt udført, blåmalet revledør. Til stueetagen er opsat en nyere ståltrappe i gården med adgang til bagtrappen via en nyere bræddedør. Under trappen er nyere, torammede og hvidmalede vinduer. Til gårdsiden er over gårddøren i forhuset et ældre, torammet og blåmalet vindue. Derudover er der til gårdsiden fra stueetagen til 2. sal traditionelt udførte, firerammede, blåmalede korspostvinduer med opsprosning af de nedre rammer, mens der på 3. sal er traditionelt udførte, torammede, opsprossede vinduer. Vinduerne har ældre hængsler. I ejendommens kælderetage er indrettet butik med nyere detaljer og overflader, pudsede og hvidmalede vægge samt en traditionelt udført, hvidmalet fyldingsdør. Den ældre skorstenskerne er synlig. Der nyere gulvbelægning af laminat i butikken og linoleum i bagbutikken, hvorfra der bagerst er adgang via en nyere pladedør til et separat fyrrum. Fra hoveddøren er via en kort ligeløbstrappe med en traditionelt udført håndliste på væggen adgang til et entrérum, og gennem en ældre, tofløjet og hvidmalet fyldingsdør med ældre, indstukne hængsler kommer man til ejendommens hovedtrappe placeret mod gården. Fra stueetagens repos er adgang til stueetagens lejlighed. Herfra er også nedgang til kælderen og udgang til gården. Gulvlægningen består af ældre, hvidligt bemalede planker. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe med en snoet mægler, let afrundede vanger, diagonalt opsatte balustre samt en profileret håndliste. Trappen er fra stueetagen og opefter beklædt med kokostæpper, og gelænder samt håndliste er hvidmalede. Hovedtrappen betjener én lejlighed på hver etage, der omfatter såvel for- som sidehus i ejendommen. Dørene til lejlighederne er ældre fyldningsdøre med tilsvarende gerichter og traditionelt udførte greb. Lejlighederne på hovedetagerne har en gennemgående meget velbevaret planløsning, herunder med to gadevendte stuer, en smigfagsstue samt et nyere badeværelse og toilet. I sidehuset er køkkener med bevarede, ældre kogenicher på alle etager og fra køkkenet adgang til bagtrappen, og bagerst i sidehuset er et værelse. I lejlighederne er der traditionelt udførte forsatsvinduer, og der er i vinduerne en del bevarede ældre stormkroge og anverfere. Der er gennemgående ældre og traditionelt udførte en- og tofløjede fyldingsdøre, herunder en del med ældre, indstukne hængsler. Dørene har gennemgående traditionelt udførte greb. Der er i stuerne mod gaden fra stueetagen til 2. sal lysningspaneler, og i en stue på 1. sal er mellem vinduerne ældre, malede vægdekorationer. I lejlighederne er der en synlig skorstenskerne i stuerne i forhuset samt skorstenspilastre på 1. sal (i stueetagen er tilsvarende pilastre placeret på hver side af den tofløjede dør mellem stuerne). Der er i lejlighederne både ældre, traditionelt udførte og nyere plankegulve i stuer og værelser, mens der i køkkener og badeværelser er nyere gulvbelægning. Der er i alle lejligheder bevaret eller traditionelt udført, profileret stukkatur i stuerne. Ejendommens bagtrappe er en ældre, snævert udformet, halvsvingstrappe med trætrin, enkle balustre og en profileret håndliste, og i væggene ses i opgangen synligt bindingsværk bemalet over stok og sten.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Rosengården, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Rosengården 6 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse opført i tiden efter Københavns brand i 1795 og som her, efter englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Rosengården 6 er opført i 1810-11, og ejendommen viser på velbevaret vis, hvordan klassicismens håndværksmestre med forbillede i Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle sålbænksgesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer samt de lavere, torammede, opsprossede vinduer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Rosengården 6 ses det i de velbevarede etage- og planløsninger med én lejlighed per etage: I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, og der er gennemgående en smigfagsstue mod gården, mens de funktionsbetingede rum som køkken er placeret i sidehuset, hvor der på alle etager knytter sig stor kulturhistorisk værdi til de velbevarede kogenicher. Herudover er den bevarede, snævre bagtrappe samt et kammer inderst i hver lejlighed, der fuldender fortællingen. De generelt velbevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de ældre og traditionelt udførte planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler samt på 1. sal vægdekorationer, kakkelovnspilastre, bevaret stukkatur samt vinduesrammernes bevarede håndsmedede anverfere og stormkroge flere steder. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
Arkitektonisk værdi
Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med en smal sålbænksgesims og en mere profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et afbalanceret og knapt udtryk under det teglhængte heltag på forhuset. Gesimsen mellem kælderen og stueetagen sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den høje facade. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager til bygningens stilfærdige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt velbevarede planløsninger, der giver en yderst stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de veldisponerede lejligheders rumforløb samt alle detaljer, hovedsageligt i de gadevendte rum.
