Faktaboks
- Kommune
- Favrskov Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 231251
- Sted- og lokalitetsnummer
- 160111-51
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)
Runesten, Sporup-sten
Sporup sten (ældre foto)
Original fredningstekst
Sporup-sten. Runesten af granit. Stenen er 135 cm høj, 75 cm bred og 35 cm tyk. Indskriften er placeret på stenens bredside. Runerne er forvitrede og medtagne. Indskriften er omsluttet af en tyk pølseagtig slange. Indskriften lyder i oversættelse: Thorkil Svidbalke rejste denne sten efter sin fader Toke, han sk.... (ejede skib med/skulle... (?). Opbevares i Sporup Kirke.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenSporup-sten. Runesten af granit. Stenen er 135 cm. høj, 75 cm. bred og 35 cm. tyk. Runerne er overordentlig forvitrede og medtagne af fødders slid, idet runesiden vendte opad, da stenen blev anvendt som tærskelsten. Indskriften er placeret på stenens bredside. Indskriften er omsluttet af en unik, tyk pølseagtig slange, som synes ristet af en amatør. Indskriften lyder i oversættelse: ”Thorkil Svidbalke rejste denne sten efter sin fader Toke, han sk.... (ejede skib med/skulle... (?)”. "Svidbalke" kendes fra den islandske Landnamabók. Allan Karker har foreslået "Thorkil med den svedne bælg", sigtende til en bemærkelsesværdig klædedragt, Thorkil (eller en forfader) kan have båret. Kousgård Sørensen: egl. 'bjælke, afsvedet i den ene ende'. Runesten genanvendt som tærskelsten i kirke. Fundår 1966. Stenen blev fundet lige inden for kirkens tilmurede syddør i forbindelse med hvidtning og indlæggelse af centralvarme. Opbevares i Sporup Kirke. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
