Sæby Præstegård (Slots- og Kulturstyrelsen)

I 1824 blev en stor del af Sæby kirke fornyet ved hofbygmester Jørgen Hansen Koch. Få år senere blev Sæby præstegård bygget. Hvem der er arkitekt på præstegården er uvist. På præstegårdens vindfløj optræder årstallet 1826, men præstegården er muligvis først opført lidt senere – omkring 1830. Det var muligvis den rige agent Heinrich Gamst, der finansierede præstegårdsbyggeriet, efter at Johan Frederik Storck var blevet præst i Sæby i 1829. Storck var gift med Heinrich Gamsts søsterdatter Charlotte Lund. Den 18. august 1831 blev præstegården takseret med et nyt opbygget stuehus i nord på 24 fag, som var 14 alen dybt. Der var ege- og fyretømmer i fod med murede vægge og stråtag. I præstegården var indrettet 11 værelser, køkken og trappegang. Der var loft og bræddegulv overalt, og 4re Værelser gibsede. I 1831 var der kun nogle få fag af sidebygningerne. De eksisterende sidebygninger må derfor være opført senere.

Sæby Præstegård ligger umiddelbart øst for Sæby kirke, med en større præstegårdshave mod nord. Præstegårdens tre længer omslutter en pigstensbelagt gårdsplads med to store lindetræer. Indkørslen til gårdspladsen flankeres at kampestensdiger. Længerne er i bindingsværk og står med sortopstolpet tømmer, okkergule tavl og afvalmede stråtage. Beboelsesdelens vinduer er torammede med otte ruder i hver ramme, mens hoveddøren er nyere med en stor rude. Avslængerne er kendetegnet ved sortmalede revledøre og porte, samt nyere og ældre staldvinduer. I tagfladerne sidder flere mindre stråtagskviste, høgab, ældre støbejernsvinduer og i tagrygningen ses murede skorstenspiber med sokkel og krave. I det indre er stuehuset og den del af avlslængerne som er indrettet til beboelse kendetegnet ved en nyere planløsning og nyere overflader, herunder parket- og korkgulve. Der er bevaret enkelte ældre døre, dørgreb og gerichter samt en rumfordeling med køkken mod gården og de repræsentative rum mod haven. I den østre sidelænge findes et brygger med en ældre gruekeddel samt stiger til loft og til en mindre kælder. Avlslængerne har en nyere indretning med ældre lofter af brædder med fritliggende bjælker.

Sæby Præstegårds miljømæssige værdi relaterer sig til de tre sammenbyggede længers overordentlig helstøbte og symmetriske fremtræden, der i samspil med den brolagt gårdsplads, de imponerende lindetræer med stensætningen rundt om, den kampestenssatte indkørsel med flankerende træer og den parklignende have, danner et formfuldendt, historisk domineret kulturmiljø. Den høje integritet og autenticitet understøttes af den tætte samhørighed med kirken, kirkegården og kirkegårdsmuren.

Sæby Præstegårds kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i de tre længers velbevarede, traditionelle udtryk med centralt placeret stuehus bygget sammen med to sidelænger, hvoraf den del tættest på stuehuset også fungerer som beboelse. Der er i de tre længer et synlige hierarki mellem det højere stuehus med de store vinduer og centralt placeret dør, og så de lavere sidelænger. Den funktionelle forskel på stuehus og avlslænger viser sig desuden i placeringen af høgabene og revledørene. Hertil kommer den velbevarede, brolagte gårdsplads med de store lindetræer, den kampestenssatte indkørsel og lågen i kirkegårdsmuren, som vidner om den traditionelle byggeskik samt bygningens funktion som præstegård. I længernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af stuehusets oprindelige planløsning samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kælderen, som tidligere fungeret som fadebur, gruekedlen i bryggerset til vask samt avlslængernes traditionelle brædde- og bjælkelofter.

Arkitektonisk fremtræder Sæby Præstegård som et symmetrisk opbygget anlæg, der samles omkring midteraksen, som løber fra indkørslen over gårdspladsen gennem de to lindetræer til den centralt placerede hoveddør. Aksen understreges af de i tagfladen symmetrisk placerede kviste. Beboelsesdelens arkitektoniske værdi ligger i den velbevarede, traditionelle brug af bindingsværk og stråtag, der i dette tilfælde har en taktfast rytme af tæt placerede, stolpeindrammede vinduesfag samt smallere, mellemliggende fag med højtsiddende løsholter. Udtrykket er stringent symmetrisk og visuelt indbydende, og står i modsætning til avlslængernes mere enkle udtryk med et spinkelt bindingsværk. Hertil kommer de store ubrudte tagflader og den ensartede farvesætning, som holder anlægget i et farvemættet og fast, visuelt greb. Indvendigt relaterer de arkitektoniske værdier sig til de højloftede værelser med det kraftige lysindfald i stuehuset, samt til de bibeholdte, funktionelle interiører i avlslængerne.

Læs videre om

• Dellinge Vandmølle, Allerslev
• Egholm, Sæby
• Trudsholm, Kirke Sonnerup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen