Sølvgades Kaserne, København

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade m.fl.Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) var arkitekt på Sølvgades Kaserne. Han blev født i Saint-Germain-des-Noyers i Frankrig og døde i Paris. Jardin blev i 1754 kaldt til Danmark på anbefaling af J.-F.-J. Saly (kendt for rytterstatuen af Fr. den 5 på Amalienborg Slotsplads) til at fuldføre arbejdet på Frederikskirken. Han havde på dette tidspunkt fuldført studier i Rom, hvorfor hans stil havde både barokke, antikinspirerede og klassicistiske træk. Da både Frederikskirkens opførelse og Jardins embede som chef for Det kongelige Bygningsvæsen blev offer for Struenses økonomiske indgreb, drog han tilbage til Frankrig i 1771. Tilbage efterlod han sig en rigdom af toneangivende arkitektoniske værker og fuldt uddannede elever, der var parate til at videreføre Jardins klassicisme, som for eksempel C.F. Harsdorff, G.E. Rosenberg, C.J. Zuber og Hans Næss. Sølvgades Kaserne er tegnet af Jardin i 1765, men det blev opført af hans elev, ingeniørofficeren og arkitekten C.C. Pflueg. Bygningskomplekset stod færdigt i 1771. Det fungerede som kaserne til 1775, hvorefter det var hospital i ti år. Fra 1785 var der igen kaserne i bygningerne frem til 1927. Herefter blev Sølvgades Kaserne ved arkitekt Theodor Petersen ombygget, så det kunne fungere som hovedkvarter for de Danske Statsbaner, der i 2012 solgte ejendommen. I dag er Sølvgades Kaserne omdannet til studieboliger.

Sølvgades Kaserne ligger i forlængelse af husrækken på den østlige side af Kongens Have. Kasernen har hovedindgang mod hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade, og den er i Sølvgade mod syd bygget sammen med nabohuset ved et portfag. Sølvgades Kaserne er i gul, blank mur i krydsforbandt med skrabefuger. Kasernen står i fire etager over en høj kælder, og der er en udnyttet tagetage i mansarden samt en delvist udnyttet øvre spidsloft. Taget er rødt, teglhængt og helvalmet med en opskalket mansard. Over risalitterne træder taget en smule ud, så det illuderer gavlkviste, hvorfor tagfladerne forbindes med skotrender. Bygningskomplekset består af fire fløje, som er symmetrisk omkring den diagonale akse gående fra nordvest til sydøst. Hovedfløjene har hver en vinkelret gående tværfløj fra henholdsvis det sydlige og østlige hjørne. Mod gaden er fløjene 21 fag lange og har en mindre portbygning på to fag mod porten, mens tværfløjene tæller 15 fag. De tre yderfag i hver ende træder let frem i en hjørnerisalit med kvadermurede hjørner, ligesom der mod gaden i de tre centrale fag er en midtrisalit med refendmuring. Facaden er herudover kendetegnet ved en rød granitsokkel, kælderetagens murværk står et skifte ud, der er en muret kordongesims over stueetagen, som i risalitterne mod gaden er i sandsten, over vinduerne er prydstik, og facaden afsluttes under tagfoden af en hvidmalet, retkantet hovedgesims. I det centrale fag af midtrisalitten mod Øster Voldgade leder en trappe med to granittrin op til en oprindelig, grønmalet, tofløjet dør med fyldinger, og herover er et trerammet overvindue og en sandstensindfatning med forkrøpning og høj slutsten. Kælderetagen har torammede vinduer med oprindelige tremmer for, ligesom fjerde sal har torammede vinduer, mens der i de resterende hovedetager er korspostvinduer. Vinduerne i hjørnerisalitterne har sandstenssålbænke, mens de i midtrisalitterne har sandstensindfatninger med forkrøpninger og konsoller. Alle bygningens vinduer er oprindelige eller traditionelt udførte, der er småtopsprossede og hvidmalede. I mansarden er oprindelige heltagskviste i bindingsværk med brunmalet træværk og gule, blankmurede tavl, og kvistene har buet, zinkinddækket tag. I den øvre tagflade er adskillige mindre, oprindelige heltagskviste med samme konstruktion. Kvistene i mansarden har dog torammede, småtopsprossede vinduer, mens der i de øvre kviste er runde, småtopsprossede vinduer. De er ligeledes alle oprindelige eller traditionelt udførte. I rygningen er flere glatte skorstenspiber i gul, blank mur med adskillige røgrør i hver. Der er tillige to brandkamme i den øvre tagflade mod gaden. Mod krydset i Sølvgade og Øster Voldgade er kasernens hovedindgang. Den består af en enetages portbygning i gul, blank mur til hver fløj samt en portal. Portbygningernes gavle og portalen danner et konkavt indgangsparti. Mod gaden har de i facade og gavl henholdsvis to og et blændingsfelt med rundbuestik øverst med slut- og vederlagssten i sandsten. I midten af blændingens bueslag er en sandstensplatte. I facadens midte og i hjørnerne er kvadremurede liséner. Begge portbygninger har et vindue i gavlen, ligesom den vestlige har et vindue mod Sølvgade. På murkronen er en retkantet sandstensgesims med kanonkugler eller trofæornamentik i sandsten over lisénerne. Hovedindgangen er placeret i midten med den oprindelige, tofløjede port, der har fyldinger med flammering og beslagværk. På porthammeren står med forgyldte bogstaver: DANSKE STATSBANER, og herover er en radial spyddekoration med Christian den 10s forgyldte monogram. Portbygningernes sandstensgesims fortsætter i et bueslag over porten med en stor slutsten. Øverst er et trofæarrangement i sandsten, hvorunder er en gesims med sparrehoveder. Det har påskriften AAR MDCCLXXI, og bærer Christian den 7.s monogram. Portalen krones af en flagstang.

Mod naboejendommen i Sølvgade er et mindre portparti, der har en ældre, grønmalet, tofløjet revleport med flammering samt flammeret overstykke. Porten har kurvehanksbuet stik med slut- og vederlagssten i sandsten, kvadremurede liséner og afsluttes af en retkantet sandstensgesims. På indersiden er murværket uornamenteret. Tværfløjene har modsat hovedindgangen en to etager høj, segmentformet sammenbygning, som i terræn har en nyere, bred tremmeport i metal. I første sals højde har den en korridorgang, som forbinder de to fløje. Over stueetagen fortsætter tværfløjenes kordongesims i sandsten, mens der på toppen er et nyere værn af støbejern med smalle, runde balustre. På hver side af porten er nyere pladedøre med lave stålramper foran. Loftet i portrummet er et glat betonloft. I den vestlige tværlænges gavl er i mansarden en ældre, gul, blankmuret gavlkvist med heltag og en nyere, tofløjet, småtopsprosset dør samt et nyere støbejernsværn. Der er et pudset murbånd i højde med heltagets hovedgesims. Mod gården har hovedfløjene hver en mindre tværfløj ud for gadesidens midtrisalitter. Disse er kvadremurede, og i tværfløjen mod Øster Voldgade er øverst en muret gavlkvist på et fag med segmentformet fronton, hvori er et oprindeligt urværk. Bygningernes indgangsdøre er i hjørnerisalitterne, de mindre tværfløje og midt på de store tværfløje. Dørene er oprindelige eller ældre og som indgangsdøren mod Øster Voldgade. Undtagelsen herfor er dørene til kælderen i de to gavle mod krydset i Sølvgade og Øster Voldgade. Her er hver en ældre, tofløjet, grønmalet metaldør med cirkulære vinduer i. Med hensyn til murværk, vinduer og kviste er gårdsiden, som gadesiden bortset fra, at der hverken er sandstensindfatninger eller sålbænke. Portbygningerne er seks fag lange og har kobberbelagt tag med ensidig hældning mod gården. De har sokkel og murværk som den resterende del af kasernens byggeri. Vinduerne er ældre, traditionelle korspostvinduer med en sprosse i de nederste rammer. Indgangsdørene er i andet fag mod porten, og de har begge to granittrin foran. Dørene er nyere, grønmalede pladedøre. I det indre er kasernens planløsning i store træk bevaret med forstuer bag indgangsdørene. På alle hovedetager, samt tagetagen i mansarden, er der gennemgående korridorgange med mindre værelser på hver side. I dag er værelserne på et fag, og de er opdelt med lette skillevægge. Kælderen står nu for en dels vedkommende uudnyttet og rummer tekniske installationer. Der er ældre og oprindelige trapper mod gården ved hovedindgangen og i midten af de lange tværlænger. I de mindre tværlænger er der kun en trappe i længen mod Øster Voldgade, mens den i længen mod Sølvgade er forskudt en smule mod den lange tværlænge. Interiøret er generelt kendetegnet ved nyere overflader med pudsede vægge og lofter samt linoleumsgulve. Af oprindelige og ældre bygningsdele og –detaljer er kælderens klinkegulve, tøndehvælvede korridorgange og krydshvælvede lofter i samtlige lokaler samt generelt en del ældre eller nyere, men traditionelt udførte, en- og tofløjede tofyldingsdøre med gerichter og krykgreb, branddøre i metal, enkelte revledøre, bukkehornshængsler på de oprindelige yderdøre, enkelte brystningspaneler og vinduesdetaljer som fugleanverfere, -stormkroge og rumpestabler. Hertil kommer dels de ældre toløbstrapper med indstemte trin og værn af runde støbejernsbalustre med en enkel håndliste og en kanneleret støbejernsmægler nederst, dels de oprindelige to- og treløbstrapper med indstemte trin, fyldinger på vangerne og værn med ellipseformede udskæringer, attisk båndslyng og en høj, elegant håndliste samt nederst en vangesnirkel med volutsvungen mægler på klodstrin. På den øverste tagetage er tagenes konstruktion og enorme skorstenskerner synlige. De lave portbygninger har angiveligt henholdsvis en nyere og en ældre planløsning. Bygningen mod Øster Voldgade er i åbent plan, mens bygningen mod Sølvgade bag en forstue har et badeværelse og to lokaler i forlængelse af hinanden. Begge portbygninger har mod hovedfløjene adgang til kælder med ældre kvartsvingstrapper, hvor værnene har balustre af rundstokke samt enkle håndlister og mæglere. Interiørerne er kendetegnet ved nyere bygningsdele og detaljer, herunder pudsede vægge og lofter samt linoleumsgulve. Herudover er der ældre vinduesdetaljer som rumpestabler, anverfere og stormkroge samt i bygningen mod Sølvgade oprindelige gerichter omkring døråbningen i skillevæggen.

Den miljømæssige værdi ved bygningskomplekset knytter sig til kasernens beliggenhed ved Kongens Have ud mod Øster Voldgade. Her står kasernens gulstensmurede masse ud fra de omkringliggende bebyggelser ved sine monumentale dimensioner og særegne orientering mod hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade. I forhold til de militære bygninger mod Kongens Have udgør Sølvgades Kaserne et velintegreret og helstøbt indslag, ligesom bygningernes rolige og standhaftige, barok-klassiske udtryk og materialeholdning gør kasernens bygninger til en værdifuldt del af gadens og kvarterets arkitektur. Hermed er Sølvgades Kaserne i høj grad med til at definere bydelens militære præg og særlige udvikling.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til de gule, blankmurede fløje i fire etager med rødt, teglhængt og helvalmet mansardtag med opskalkning, der udgør et særegent monumentalanlæg som det første egentlige kasernebyggeri i 1700-tallets Danmark. Jardins særlige barok-klassicistiske stil giver sig udtryk i den symmetriske, stærkt aksiale og symbolske grundplan bestående af to Fer, der sammen former et V, en tribut til Kong Frederik den 5.; de lave, portbygninger, der er med til at iscenesætte indgangspartiet; de opskalkede mansardtage; og de dekorative elementer som porten og trofædekorationerne. Kasernens orientering mod krydset i Sølvgade og Øster Voldgade bar i samtiden præg af dens placering tæt op ad volden, hvor det konkave indgangsparti med portal fremstod langt mere markant. Indgangspartiet med trofædekorationer understøtter den barokke aksialitet og den militaristisk, funktionelle disposition. Hertil kommer kasernens centrale placering tæt ved bastionerne og Rosenborg, hvorved soldaterne hurtigt har kunnet deltage i byens forsvar, men også kasernens relativt set ubrudte murpartier i terræn giver byggeriet et klart præg af forsvarsværk. Af mere klassicistiske træk kan nævnes det blanke murværk, risalitternes og de mindre tværlængers kvadre- og refendmuring, de rolige og afbalancerede facader samt de høje korspostvinduer. Desuden knytter der sig kulturhistorisk værdi til længernes meget helstøbte facader og samtlige bygningsdele, som bærer præg af, at kasernen er opført som et offentligt prestigebyggeri med fokus på funktionalitet. Herunder hører de fint udformede og funktionelle elementer som granitsoklen, den brede port og de tofløjede hoveddøre samt de mange kviste. Skorstenspiberne vidner ligeledes om datidens opvarmnings- og madlavningsformer. I det indre er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede dele af den oprindelige grundplan med de mange, relativt brede trapper og de lange, lige korridorgange, der gjorde, at kasernen hurtigt kunne ryddes. Kasernens funktionelle grundplan og oprindelige inddeling i mindre værelser på en, to og tre fag lagde sig efter samtidens moderne, franske standarder. Der er derfor stor kulturhistorisk værdi ved disse elementer samt de oprindelige krydshvælvede lofter i kælderen, trapper, døre, vinduesdetaljer, urværk, tagkonstruktion og skorstenskerner. Det skal her nævnes, at de ældre toløbstrapper med støbejernsbalustre- og mæglere indskriver sig som et nyere kulturhistorisk lag fra DSBs brug af bygningerne som hovedkvarter, en brug der respekterede bygningens historie og tidligere funktion. For de mindre portbygninger knytter der sig kulturhistorisk værdi ved de bevarede dele af den ældre planløsning i portbygningen mod Sølvgade samt de oprindelige og ældre dele af interiøret.

Den arkitektoniske værdi ved Sølvgades Kaserne knytter sig i det ydre til de harmonisk udformede facader i gul blankstensmur med rødt, helvalmet mansardtag. Her modsvares byggeriets markante horisontale linjer i længernes murbånd over kælderen, kordongesims, hovedgesims og taglinjer af facadens vertikale elementer i de prominente hjørne- og midtrisalitter med kvadre- og refendmuring. Bygningsmassernes tunge karakter brydes herved på elegant vis, hvilket giver facaderne et afbalanceret udtryk, hvor tyngde og elegance spiller harmonisk sammen. Det understreges af den taktfaste vinduessætning. Der er ligeledes stor arkitektonisk værdi ved bygningskompleksets konkave indgangsparti med dekorationer, som fokuserer og iscenesætter ankomsten. Til gården knytter den arkitektoniske værdi sig til den helstøbte og konsekvente udformning i murværk, vinduessætning og tværfløje, der næsten er lig facaderne, og som her giver samme afbalancerede ro og orden. Det skaber tilsammen en oplevelse af sammenhæng imellem facaderne og gårdsiderne. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de elegante trapperum med to- og treløbede trapper, der danner en helstøbt passage mellem etagerne. Herudover knytter der sig arkitektonisk værdi til de lange, ubrudte korridorgange, ligesom der er værdi i den enkle materialeholdning og farvesætning af interiøret, som understøtter kasernens funktionelle arkitektur og særlige bygningshistorie.

Læs videre om

• Badstuestræde 7, København
• Hauser Plads 12, København
• Store Strandstræde 20, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen