Sølystvej 7, Gentofte

Sølystvej 7 er tegnet i 1935 af arkitekten Mogens Lassen, der var en af tidens førende arkitekter og forløber for funktionalismen i Danmark. Bygningen lå på opførelsestidspunktet lidt tilbagetrukket fra vejen, uden muren mod vejen. Tilbygningen mod vest er ligeledes en senere tilføjelse. Det samme gælder atelieret i haven, der ligesom muren ikke er en del af fredningen. I midten af 80'erne stod Mogens Lassen for en større restaurering af bygningen, hvor han blandt andet ændrede badeværelset på anden etage og tilføjede et rundt ovenlys.

Bygningen ligger i et villakvarter i Klampenborg, på en stærkt skrånende grund der bevirker, at bygningen mod vejen er i to etager, mens den mod haven er i tre etager. Mod vejen er bygningen skærmet af en hvidmalet mur, hvorfra en betontrappe fører ned til bygningens hovedindgang. Bygningen består af et rektangulært volumen med flere lavere, kubiske volumener bygget til mod øst og vest. Alle mure er opført i jernbeton og fremstår med glatte, hvidmalede overflader mens tagene er flade og belagt med tagpap. Enkelte af tagfladerne er indrettet til tagterrasser og er belagt med fliser. På havesiden, er den midterste del af muren trukket tilbage i henholdsvis stueetagen og anden etage, således at der dannet en terrasse og en balkon. Til både terrasse og balkon findes, i den tilbagetrukne mur, to glasdøre med tyrkismalede rammer. Bygningens hoveddør er placeret i nordsiden, i forbindelse med et højt, opsprosset vinduesparti. Bygningens vinduer er primært placeret mod syd, og udgøres af vinduesbånd i hele bygningens længde. Vinduerne i stueetagen er udført med lodrette, hvidmalede sprosser, mens de på første og anden etage er skydevinduer med mørke trærammer og termoruder. Bygningens øvrige vinduer er ligeledes udført som skydevinduer med mørke trærammer, på nær to smalle etrammede glaspartier mod nord. Bagerst i haven ligger, parallelt med villaen to mindre én etages betonvolumener, der har en bevoksning af efeu. Indvendigt er indrettet et mindre atelier med et stort ovenlys i taget. Denne bygning indgår ikke i fredningen. Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med et rundbuet trapperum. Ved sydfacaden findes på alle etager to gennemgående søjler. I stueetagen er køkken, spisestue og bryggers, på førsteetagen stuer og entré mens den øverste etage indeholder soveværelser og et badeværelse. Overfladerne er enkle og består hovedsageligt af trægulve, pudsede og hvidmalede vægge og lofter samt glatte, hvidmalede døre med sorte greb i bakelit.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i det historiske landskab omkring Christiansholmsfortet, hvor den tidligere voldgrav tydeligt aflæses i terrænets fald. Dette fald gør netop at haven kan ligge her som en privat oase. Terrænfaldet har været en stor inspirationskilde for arkitekturen, og de to fremstår som indbyrdes afhængige af hinanden, hvilket tydeligt ses med de mange terrasser, mure og trapper. Hertil kommer værdien af den lave atelierbygning, og dennes mure, der indrammer haven mod syd. Imellem de to betonvolumener findes en støbt trappe, der fører op til to tagterrasser, der naturligt indskriver sig i havens mange niveauer. Værdien knytter sig tillige til den høje mur mod gaden, og dennes sammenbygning med nabohuset, Sølystvej nr. 5, hvilket fortæller om arkitektens helhedsplan med villaer omkring fortet.

Den kulturhistoriske værdi for Sølystvej 7 knytter sig til bygningens gennemførte funktionalistiske stil, der gør denne til et af hovedværkerne fra perioden. Bygningens arkitektur med fokus på lyst og luft beretter om strømningerne fra midten af 1930'erne, hvor det blev eftertragtet at bo nær kysten, og hvor området nord for København udviklede sig til et fashionabelt kvarter. Funktionalismen forankrer sig i en enkel og geometrisk formgivning med rette vinkler, rundbuede former, rene hovedsagelig hvide overflader uden ornamenter, kun brudt af ensartede vinduesbånd, søjler og terrasser eller altaner. Overalt i bygningens ydre som indre er disse formgivende elementer tilstede, hvilket eksempelvis ses ved det rundbuede trapperum samt havesidens vinduesbånd og altan. Mange arkitekter var fra slutningen af 20'erne inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier og hans hvide villaer, og i Sølyst 7 ses inspirationen tydeligt i form af de fem arkitektoniske krav, Le Corbusier stillede til et moderne hus: Bygningen skal løftes på søjler, rumplanen være åben, facaden frit komponeret, der skal være vinduesbånd og en taghave.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til villaens stærke og enkle formsprog, med de rene hvide flader, der binder den primære bygningskrop sammen med de tilføjede, sekundære dele. At hjørnerne er friholdt for vinduer betyder, at den kubiske form ikke brydes. Endvidere betyder de mørke trærammer omkring vinduerne, at disse opleves som udskårne huller i volumenet. I formen er det samtidigt tydeligt at aflæse et strengt symmetrisk koncept for plan og snit. Bygningens rum har dikteret formen, og den ønskede virkning har været et sammenhængende og levende rumforløb, mens det ydre fremstår enkelt. I planen er der overalt tænkt på funktionaliteten, som eksempelvis køkkenets kogeø med pejs, de mange indbyggede skabe og bænke samt blomsterkasserne i forhaven. Tillige er den konstruktive opbygning let aflæselig med de tre bærende ydervægge og de to søjler, der bær den lette og åbne sydside De indvendige overflader er som de ydre glatte og enkle, hvilket er med til at fremhæve formerne og give et minimalistisk udtryk, der er gennemført helt ned til detaljerne omkring trappegelænder, hængsler, dør- og vinduesgreb. Hertil kommer brugen af enkelte materialer eller farver de får bygningselementer til at træde frem, herunder de turkismalede døre.

Læs videre om

• Bellavista, Gentofte
• Smutvej 14 , villa, Gentofte
• Søholm, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen