Bellavista ligger på Strandvejen 419-433 i Gentofte Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Bebyggelsen er opført for Gentofte kommune i 1934 på en grund, hvor der tidligere lå et landsted ved navn Villa Bellavista. Kommunen ønskede en lav boligbebyggelse, der ikke måtte overstige tre etager og to etager mod vandet. Bellavista blev tegnet af arkitekten Arne Jacobsen og indeholdt fra starten 68 lejligheder. Ved opførelsen var der tillige et mindre antal butikker i stueetagen, de er i dag stort set inddraget til boliger. Arne Jacobsen gennemtegnede projektet således at alle detaljer og bygningsdele visuelt hang sammen, og alle boligerne havde ved opførelsen en, for datiden, yderst moderne indretning. Der var både badeværelser med kar, køkkener med elkomfur, køleskabe og køkkenborde i rustfrit stål, samt affaldsskakte og vaskekælder under hver af de tre fløje.

Beskrivelse

Bellavista er en hesteskoformet boligbebyggelse, arrangeret omkring et haveanlæg, der åbner sig mod øst, til strandvejen og Bellevue Strand. Bebyggelsens tre fløje er opført i hvidpudset murværk med altanbrystninger og trapper i jernbeton. Tagene er næsten flade og belagt med sort tagpap. I det sydvestlige hjørne af tagfladen findes en stor hvidmalet skorstenspibe. De to sidefløje består af en række planforskudte firkantede volumener, hvor de to længst mod øst er opført i to etager mens de øvrige, sammen med den midterste fløj, er i tre etager. Under hele bebyggelsen findes en kælder og mod syd optager bygningen terrænet ved en tilbygget række af garager med brunmalede vippeporte og tagterrasser. Forskydningerne i de to sidefløje giver plads til trappetårnene på nordsiden og altanerne på sydsiden. De sidste altaner længst mod øst er udført med afrundede brystninger. Den midterste fløj har altanerne placeret parvis, skiftevis med trappetårne, på hele østsiden. På denne fløjs bagside findes endvidere rækker små altaner med hvidmalet trådgitter. Over alle de øverste altaner er lette espalierer af træ. Alle døre- og trappetårnspartier er udført i jernrammer med matteret glas. Bygningens vinduer er opdelt med en stor rude og heromkring mindre smalle vinduesrammer. Vinduerne er med nyere termoruder, hvor karmene er hvidmalede og rammerne i oliebehandlet teaktræ mens sålbænkene er brunmalede. I bebyggelsens nordvestlige hjørne findes to portgennemgange, og det udvendige hjørne er her afrundet med et stort opsprosset vinduesparti i toppen. Indvendigt varierer størrelsen på lejlighederne fra to til fem værelser. For at optage de spring, der findes i facaderne skifter lejlighederne i de to sidefløje mellem tre- og fireværelseslejligheder. Interiørerne er meget forskelligt bevaret. Nogle lejligheder står med de oprindelige overflader og bygningsdetaljer, mens andre er delvist ombygget med mindre murgennembrydninger, indbyggede plateauer, nye gulve, køkkener og badeværelser. De lejligheder, der i store træk har bevaret det oprindelige udseende, har parketgulve, pudsede vægge og lofter med afrundet stukkant, originale indbyggede skaber, glatte døre og mellem stuerne en dobbelt fløjdør af glas. Flere steder på døre og låger er de originale messinggreb bevaret. Tillige er dør- og vinduesåbninger markeret med enkle gerichter, badeværelset har hvide fliser og et badekar med afrundede hjørner og i køkkenet bordplader af stål. I trapperummene ses travertingulve og spinkle stålbalustre med messinghåndliste. Under alle tre fløje findes kælderrum til lejlighederne, vaskerum, fyrrum samt viseværtkontor og værksted.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til Bellavistas placering ved Strandvejen, hvor bebyggelsen indskriver sig i Arne Jacobsens hvide by, der udgør det meste af området langs Bellevue Strand. Drømmen om den hvide by handlede om at skabe et nyt moderne område omkring den ny brede vej langs Øresund med tankstation og moderne boliger i et rekreativt miljø. Hertil kommer værdien af bygningens formation af tre fløje, der skaber den optimale udsigt for alle lejligheder til Øresund samtidig med, at der opnås en god udnyttelse af lyset med luft omkring bebyggelsen.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Bellavista knytter sig til bebyggelsens opførelse i et rent og enkelt formsprog, der har gjort bygningen til et dansk stilikon, der regne for at være et af Arne Jacobsens mesterværker, og hvor han fik virkeliggjort den hvide by. Tillige fremstår Bellavista som et hovedværk i dansk arkitektur i det 20. århundrede. De hvidpudsede facader, flade tage og hjørnevinduer danner et bygningskompleks, der er en typisk repræsentant for den danske funktionalisme, som udsprang af arkitekturstrømningerne fra Bauhaus skolen, der netop dyrkede det rene formsprog sammen med det gode håndværk og tanken om en enkel funktionalitet. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens lette arkitektoniske udtryk, der er symbolsk for funktionalismen, der kom med de nye tider i 1930'ern og afspejler den nye livsstil, hvor det moderne menneske havde mere tid og dyrkede friluftslivet langs kysten. I det indre aflæses datidens nye funktionalistiske funktioner for en bolig i placeringen af vaskekældre, affaldsskaktene samt interiør med indbyggede skabe og enkle overflader, der er nemme at rengøre. Funktionaliteten er tillige synligt i planen hvor man tydeligt opfatter hvordan de relativt små kvadratmeter er udnyttet på bedst mulig vis. I de lejligheder, hvor gulvene er bevaret, aftegnes den tidligere hierarkiske opdeling af lejlighedens rum ved mønsterlagte parketgulve i stuerne, mens de sekundære rum har smalle fyrretræs bræddegulve. I enkelte lejligheder er ligeledes bevaret spor efter den tids liv med pige i huset, som placeringen af et mindre pigeværelser ved siden af køkkenet samt kaldesystemer mellem stuen og køkkenet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til bygningens enkle funktionalistiske stil, der ved brug af forskydninger både i snit og i plan fremstår som et yderst ekspressivt byggeri. Trods forskydningerne opfattes alle tre fløje, grundet den ens materialeholdning og de glatte hvide overflader uden ornamenter, som én geometriske og skulpturel form. Formsproget forstærkes endvidere af gentagelsen og rytmen af trappetårne og altaner, der ved deres placeringer tillige skaber private rum uden indblik fra naboen. De mange vinduer, der folder sig omkring et hjørne spiller en stor rolle i fornemmelsen af den skulpturelle form som en gentagelse af altanbrystningerne. At vinduerne fremstår med mørke trærammer og hvidmalede karme betyder endvidere at disse virker lette. Bygningens overordnede linjer fra murenes spring, det flade tag, vinduerne og altanerne tegner en gennemgående horisontal retning, der virker naturlig med det omgivende flade landskab og havets horisontlinje. Inspiration fra det maritime findes flere steder i arkitekturen og giver associationer til skibe og havnemiljøer, herunder særligt i de afrundede hjørner, terrassedæk, flade tage, den store skorsten og de hvide ripper over altanerne. Endvidere giver materiale- og farveskalaen med hvid, mørke trælister og de sarte lyseblå farver i trappeopgangene en fornemmelse af nærheden til vandet. I det indre har de mange forskydninger stor arkitektonisk værdi, idet de danner varierende rum, hvor alle lejligheder får mulighed for meget store vinduespartier, der giver lyse stuer alle med en imponerende udsigt udover Øresund. Lyset i trappeopgangene er ligeledes en arkitektonisk værdi, og står i kontrast til det skarpe lys mod syd, da det her er et mere blødt lys fra nord, der endda filtreres gennem de matterede glas. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af alle de bevarede indvendige bygningsdetaljer, herunder glatte døre med messing greb og hængsler, afrundede kantlister, vindueskarme, hoveddøre med asymmetriske indfatninger samt gelænderets stålbalustre og messinghåndliste. Alt dette giver i sit lette og enkle udtryk et interiør der arkitektonisk hæger sammen med det ydre.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links