Sønderstræde 11, Dragør

Hovedhuset blev opført omkring 1750, og stod dengang i bindingsværk med egestolper, lerklinede vægge og dels blysprosseruder, dels torammede, seksrudede vinduer. Den daværende tagskægskvist mod syd blev erstattet af de nuværende stråtagskviste i midten af 1900-tallet. Huset blev delvist omsat i grundmur i første halvdel af 1800-tallet. I det indre var bygningen indrettet med central forstue og bagvedliggende køkken flankeret mod vest af en trefags stue til vejen og et kammer mod gården og en stue mod øst. Der var værksted i de to vestre fag. Fra forstuen ledte en stejl trappe til tagetagen. Udhuset blev opført i 1862, formentlig af genbrugsmaterialer, som pakhus, for spækhøker Niels Mortensen Karrebæk, og er ikke ændret væsentligt siden da.

Sønderstræde 11 er beliggende ved en lille pladsdannelse i Dragørs gamle bykerne, hvor Bymandsgade møder Sønderstræde. Ejendommen består af et hovedhus, der ligger i forlængelse af husrækken med nordsiden i skel ud til Bymandsgade og østre gavl i skel ud til pladsen. Syd for hovedhuset ligger et udhus med østre gavl ud mod pladsen og herimellem et gårdareal, hvis brolægning også er omfattet af fredningen. Hovedhus og udhus er opført i én etage med gulkalkede sider over en sorttjæret, let fremspringende sokkel på et fundament af kampesten. Tagene er stråtækte med mønninger i strå, og på hovedhuset sidder en gulkalket skorsten med sokkel og krone i rygningen. Hovedhusets tag afsluttes af sort sugfjæl, og mod syd er to buede stråtagskviste med bræddeinddækning. Hovedhuset er opført dels i grundmur dels i bindingsværk; nordsiden, østre gavl og den østre ende af sydsiden er grundmuret, mens sydsidens vestre del er i sortopstolpet, enkelt bindingsværk af stolper uden fodrem. Tre fag er lerklinede. Der er afskårne bjælkeender i husets østlige del på såvel nord- og sydsiden, og i nordsiden er hjørnestolpen mod vest bevaret og herover et afskåret, glammet bjælkehoved. Hovedhuset har indgang i sydsiden via en ældre, hvidmalet, beklædt dør. Vinduerne er mestendels ældre og torammede. Mod syd har rammerne seks ruder, mens de resterende rammer er trerudet og sidder i fladbuestik. De torammede, seksrudede vinduer er placeret højere end de resterende vinduer. I sydsiden ses endvidere et nyere tophængt vindue med råglas samt et ældre, trerudet vindue. I stråtagskvistene er torammede, firerudet vinduer. Vinduerne er malet i en mørk grøn farve. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hjørnebånd, skoddehvilere- og stabler. Hovedhuset har i det indre en genkendelig ældre grundplan med adgang via en centralt placeret forstue med bagvedliggende køkken. Forstuen er flankeret af stuer og i vestre ende er et værelse. Fra forstuen leder en ældre trappe til tagetagen, der er indrettet med et værelse mod øst og en stue mod vest. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre bræddegulve, profilerede loftbjælker med loftbrædder imellem, en bræddevæg i tagetagen, trappe, fyldingsdøre, gerichter, greb, låsekasser og bukkehornsbeslag. Herudover ses gulvbelægninger som tæppe samt teglgulv udført som et tidligere eksisterende. De ældre bræddegulve formodes at ligge under gulvtæpperne. I forstuen er sænket loft og i værelset mod øst et plant, malet loft. Udhuset er opført i spinkelt, sortopstolpet fyrrebindingsværk med stolper hvilende på syldsten uden løsholter. I sydsiden er de øvre tavl lerklinet, mens de resterende tavl er murede. Den østre del af nordsiden og den østre gavl er grundmuret, men har tagrem og afskårne bjælkeender. Vestre gavl er beklædt med en nyere, vandret og lakeret bræddebeklædning med et centralt placeret, nyere vindue. Sydsiden er lukket, mens østre gavl har et ældre, torammet, seksrudet vindue i fladbuestik og herover en buet læsseluge. I nordsiden et ældre, tophængt, seksrudet vindue og to nyere revledøre med ældre hængsler. Vinduer og døre er malet grønne. Der er bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hængsler og indmurede stabler. Udhuset er i det indre opdelt i to rum adskilt af en skillevæg i bindingsværk. Tagetagen benyttes til opbevaring og står med blotlagt tagværk og syet stråtag mod syd og pladeinddækning mod nord. Der ses generelt en traditionel materialeholdning, herunder ældre teglstensgulv, nyere cement flisegulv, pudsede, hvidkalkede vægge og ældre blotlagte loftbjælker med loftbrædder imellem. Herudover delvis loft- og vægbeklædning i plader. Gårdspladsens brolægning består i dag af cementfliser, der afsluttes dels af piksten, dels af bede belagt med perlegrus.

Den miljømæssige værdi ved Sønderstræde 11 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering, og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Bygningerne er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Denne disponering ses ligeledes i ejendommen Sønderstræde 11, der er disponeret med sydvendt udhus og gårdareal og hovedhuset placeret med nordside i skel til Bymandsgade. De østre gavle på såvel hoved- og udhus ligger i skel ud til pladsen ved Sønderstræde. Hertil kommer bygningernes materiale- og farveholdning i det ydre med gule, murede sider og tavl, tjæret tømmer, sorttjærede sokler og stråtage, der ligeledes er et gennemgående træk i Dragørs historiske bykerne. Hermed udgør Sønderstræde 11 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø, og udgør en væsentlig del af rammen omkring den lille plads i mødet mellem Bymandsgade og Sønderstræde.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur stod som en samlet ramme om søfart og handel. Dette ses i Sønderstræde 11 i ejendommens disponering med hovedhus og det udprægede funktionelt betingede udhus med læsseluge og overvejende lukkede sider. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til bygningskroppene med stråtækt tag og siderne i dels i grundmur og dels i bindingsværk, der vidner om Dragørs stigende velstand i slutningen af 1700-tallet, hvor de førhen dominerende bindingsværksbygninger blev omsat i grundmur eller helt udskiftet med murede bygninger. Hertil kommer begge bygningers sparsomme bindingsværkskonstruktion uden hverken fodrem, løsholter eller skråbånd, men med glammede bjælkehoveder, hvilket er kendetegnende for Dragørs bindingsværksbygninger, der typisk blev opført med stolper på syldsten, der blev tappet igennem tagremmen. I dag er få tavl endnu lerklinede. Hertil kommer de ældre bygningsdele- og detaljer, herunder hoveddør, vinduerne af forskellig type og i forskellig højde og skoddestabler, der vidner om bygningens alder og udvikling. Omdannelsen af hovedhusets ydre i takt med den stigende velstand ses ligeledes i de forskellige vinduestyper sat i forskellig højde samt i hoveddøren. Hoveddøren er en belagt revledør, der i det ydre er udført som kopi af en dørtype tegnet til Dragørske bygninger af Johan Hendrich Jørgensen Blichmann. Blichmanndøren var tofløjet og havde halvcirkelformet overvindue delt i otte ruder. I Sønderstræde 11 er døren enfløjet og uden overvindue, men er ellers udført som en Blichmanndør, med overdel med stramme fyldinger med spejle med simplificerede C ornamenter øverst og en cirkelbue nederst, og nedre del af døren er med buttede, svejfede underdele under profillister med fletmønster karakteristisk for rokokoen ligesom også indfatningen er karakteristisk underskåret. Hovedhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den genkendelige ældre planløsning, der i stueetagen ses i forstuen med bagvedliggende køkken flankeret af stuer, samt i det østre værelse i tagetagen. Endvidere kommer de ældre bygningsdele- og detaljer, herunder loftbjælkerne med bræddelofter, bræddevæg i tagetagen og særligt 1700-tals fyldingsdøre med to fyldinger, låsekasser og ældre greb og bukkehornsbeslag, der vidner om bygningens alder. Udhusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre planløsning og de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder de blotlagte konstruktioner, der vidner om bygningens alder og funktion.

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klart aflæselige hierarki mellem hovedhus og udhus samt til deres samhørighed i materiale- og farveholdning. Hertil kommer de klart afgrænsede bygningskroppe, hvis vekslende sider i dels grundmur dels bindingsværk med delvist lerklinede tavl og med uregelmæssigt placerede vinduer, samles under de karakteristiske, næsten ubrudte stråtækte tage, hvorved ejendommen fremstår helstøbt med en mættet stoflighed.

Læs videre om

• Lybækstræde 1, Dragør
• Rønne Allé 38, Dragør
• Strandgade 16, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen