Sankt Gertruds Stræde 8, København

Som det nordlige afsnit af Købmagergade har Sankt Gertruds Stræde vel oprindelig udgjort en del af middelalderens Bjørnebrogade og ført op til volden og Nørreport. Først engang i løbet af 1400-tallet opstod det Sankt Gertruds kapel og hospital, som gav gaden dens navn. Strædet er i dag bevaret som en af byens smalleste gader, hvor østsidens huse udgør et usædvanligt helstøbt gadebillede. For-, side- og baghus mod nord: forhuset blev opført i 1735 af murermester Jens Nielsen Roskilde. Facaden og tre etager af bagsiden var grundmuret, resten stod i bindingsværk. Side- og baghuset var oprindelig to etager høje med halvtag. Sidehuset havde kvist over to fag og baghuset over tre fag. I slutningen af forrige århundrede blev side- og baghuset forhøjet og ombygget til deres nuværende udseende. For-, side- og baghuset mod syd: forhuset blev opført i 1735 for bødker Lars Nielsen. I slutningen af det 1700-tallet blev det forhøjet til tre etager med kvist over to fag og med hovedgesims i samme højde som nabohuset. I 1800 var der en konsolbåren dækplade over nedgangen til kælderen. Side- og baghuset blev formentlig opført i anden halvdel af 1700-tallet. Mellem 1816-36 blev bygningerne ombygget til deres nuværende udseende.

Sankt Gertruds Stræde 8 består af to huse, det ene forhus mod nord og det andet forhus med portfaget mod syd. Til forhusene er mod gården tilbygget sidehuse med tilhørende baghuse. Husene er indrettet med butikker i kælderen og lejligheder på tre etager. Det nordre forhus, Skt. Gertruds Stræde 8B, er på fire fag med kælder og tre etager og med gavlkvist over to fag i rygningen. Forhuset har heltag med røde vingetegl og en stor, blokformet skorsten. Forhuset er grundmuret og pudset mod gaden med en varm lysegrå mørtel over en sort sokkel med hvidkalkede, profilerede gesimser under taget og langs gavlkvisten. Vinduerne og døren til kælderbutikken står gråmalede. Mod gården er forhuset forhøjet til fire etager. Det er kalket med jernvitriol og har hvidmalede vinduer, der for en stor del er trerammede med tre ruder i hver ramme. I tagfladen mod gården er en tømmerkvist med et lille firerudet vindue. Der er på gårdsiden påbygget et sidehus i bindingsværk, tre etager højt med rødt tegltag og ensidig taghældning. Bindingsværket er brunmalet og tavlene kalket gule. Sidehuset fungerer som trappehus og giver adgang til både for- og baghus med en lidt smallere forbindelse, ligeledes i bindingsværk. I niveau med gården er der fire tidligere lokummer her, mens der oven på trappehuset her er en terrasseopbygning, der hører til lejligheden på anden sal i baghuset. Baghuset er i bindingsværk og har samme farvesætning som trappehuset. Det er tre etager højt og fem fag bredt og har en høj, sorttjæret sokkel med en nedgang til kælderen. Der er heltag med røde tegl over baghuset, og på østsiden er en udbygning, hvori der er indrettet køkken med en stor køkkenskorsten (og der er indrettet badeværelse, formentlig i et tidligere spisekammer).Forhuset mod syd, Skt. Gertruds Stræde 8A, er grundmuret og består af to dobbelte og et enkelt fag, med kælder og tre etager højt, med frontespice over hele husets bredde. Forhuset har heltag med røde vingetegl og en stor, blokformet skorsten i rygningen. Det har en sortmalet sokkel, er pudset og rødkalket med hvidkalkede, profilerede gesimsbånd og indfatninger omkring tre ovale lysåbninger i frontespicen. Vinduerne er hvidmalede, mens butiksvinduet og den trefløjede port er malet mørkegrøn. Mod gården er forhuset grundmuret i tre etager, mens den store spidsgavl i hele husets bredde er udført i bindingsværk. Facaden og bindingsværksgavlen er kalket med jernvitriol. Portåbningen, som har et glat, pudset loft, har mod gårdsiden en stor, brunmalet overligger. Op mod forhuset er en treetages sidebygning over en høj sokkel og bindingsværk med brune stolper og gulkalkede tavl. Sidebygningen rummer op mod forhuset et værelse, som hører til forhuset og op mod baghuset en toløbstrappe, der fungerer som køkkentrappe til forhuset og som hovedtrappe til baghuset. Sidehuset har ensidig taghældning og røde vingetegl. Sammenbygget med sidehuset er et baghus på tre etager og en mansardetage med en tidligere hejsekvist. Baghuset er tre et-halvt fag i bindingsværk i samme farver som sidehuset. Baghuset har en høj, sorttjæret sokkel med en nedgang til kælderen. Taget er et højt mansardtag med røde vingetegl og i rygningen en stor, blokformet skorsten med tre udkragede led. I det indre er forhusene indrettet til små lejligheder med adgang fra trapperne på gårdsiden. Da stuerne ligger mod gaden, sker adgangen gennem køkkenerne, som ligger ud mod gården. Rummene: køkken og værelse mod gården og to stuer mod gaden ligger derfor placeret omkring den store skorsten. I baghuset til nr. 8B er der adgang fra trappehuset direkte ind i en stue. Her er lejlighederne disponeret således, at der er to stuer mod gården og køkken mod en slippe i bagvæggen og i det tidligere spisekammer er der indrettet et lille badeværelse med toilet. I køkkenet står den store køkkenskorsten med kappe. Lejlighederne er præget af velbevarede snedkerinteriører, døre fra opførelsen og op gennem tiderne, oprindelige vinduer med tilhørende beslåning og enkelte pudsede lofter med tilhørende loftgesimser samt indfatninger omkring ovnpladser, panelvægge med mere.

Den miljømæssige værdi knytter sig til, at begge gavlhuse markerer sig i gaden, fordi deres stejle gavle bryder takten i den temmelig høje husrække med højtliggende, vandrette gesimser. Gavlhusene er klart med til at definere gaderummet, og deres farvesætning betyder, at den øvrige husrække af lyse, gule bygninger får øget liv.

Gavlhusenes kulturhistoriske værdi ligger i, at husene i deres grundform og udtryk tydeligvis opført som de såkaldte ildebrandshuse, hvilket vil sige bygninger, der er opført på resterne af det gamle København, som gik til grunde i den store bybrand i 1728. At husene først blev opført syv år efter branden, kan være forårsaget af den store efterspørgsel på materialer og håndværkere til at genopføre de nedbrændte ejendomme. Ildebrandshuse" er en slags typehuse, som man påbød efter bybranden i 1728. Overlandbygmester J.C. Krieger opstillede en række krav til, hvordan husene skulle fremstå. For eksempel skulle gadefacaderne være grundmurede, mens bagfacader og sidehuse kunne være af bindingsværk. I renæssancen byggede man beboelseshuse i en til to etager. Men i barokken sprang husene i vejret, fordi byen havde behov for mere boligareal til den stærkt voksende befolkning. Dette kom tydeligt til udtryk, da man genopbyggede byen efter branden i 1728. Nu blev husene dobbelt så høje samtidig med, at der i baggården også byggedes høje beboelseshuse. Loftet, der før havde fungeret som lager, blev inddraget til beboelse. Karakteristisk for de nye ildebrandshuses facadekompositionen var, at man fortsatte den midterste del af facaden op i en gavlkvist, hvor der blev mulighed for vinduer til lejlighederne i loftsetagen. Husene havde smalle vinduespiller, fordi man ønskede så store vinduesarealer som muligt. Lejlighedsplanerne var enkle med en eller to stuer mod gaden og køkken og soveværelse mod gården. Midt i huset var et stort åbent ildsted, hvilket forklarer de karakteristiske store skorstene. Trapperne lå ofte på gårdsiden, men kunne også være i en gennemgående forstue. Forstuen kunne fortsætte over i et baggårdshus. Sankt Gertruds Stræde 8 er nok opført med henblik på udlejning og følger i al væsentligt den ovenfor nævnte, traditionelle planløsning. Her er der både i 8A og 8B knyttet et sidehus på forhuset, hvor trapperne er placeret. På den måde kan trapperne betjene både forhusene og baghusene, som også er indrettet til beboelse.

Bygningernes arkitektoniske værdi ligger i de vertikalt orienterede facader med de markant formede gavlkviste og store profilerede gesimsled, de som den eneste udsmykning pryder facaderne. Mod gården udgøres den arkitektoniske værdi af den fortættede bebyggelse i bindingsværk, som med de mange vinduer og opstregede stolper og løsholter og udvendige trapper op og trapper ned giver gårdrummet liv.I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de fine interiører, der er kommet til fra opførelsen hen over slutningen af 1700-tallet og midten af 1800-tallet, men alle er glimrende snedkerarbejder. De helt nye bekvemmeligheder er – stort set overalt – foretaget med beherskede tiltag, som tillader de gamle detaljer at eksistere i deres egen ret. Sankt Gertruds Stræde 8 er et skatkammer af bygningsdetaljer fra 1735 og op gennem tiden, blandt andet er der i stuelejligheden i sidehuset 8A en lille fuldpanelleret stue, som kan stamme fra 1735.

Læs videre om

• Gyldenfeldts Gård, København
• Torvegade 30, København
• Wildersgade 15, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen